- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 9de Årgang. 1891 /
218

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

218

TEKNISK UGEBLAD.

31te decbr. 1891

- og lønner sig. Man gjør et hul i den ødelagte lampes
glaskolbe og udtager den afbrudte tråd undtagen et lidet
stykke, som bliver siddende ved hver platinapol. Derpå
fyldes kolben med et flydende kulvandstof og et nyt filament
indsættes med enderne indtil de gamle stumper. Nu sendes
en elektrisk strøm gjennem lampen, den dekomponerer
kulvand stoffen, vandstof bliver fri, og fast kul udskilles og
forbinder de brudte steder, som således bliver cementeret
sammen. Tilsidst bliver kolben renset udpumpet og forseglet.

9 Elektriske sporvogne og jernbanetog. Den
elektriske sporveisforbindelse mellem St. Paul og Minneapolis i
de Forenede Stater arbeider så glimrende, at den tager
tra-fiken fra jernbanerne. Det er gået så vidt, at
jernbanekom-panierne har arbeidet med tab og derfor har måttet indstille
nogle af togene fra denne lini^.

ep Elektrisk oplysning af jernbanevogne. Af en
artikel i «Schweizerische Bauzeitung« fremgår, at der på linien
J. S. for nærværende findes 120 vogne oplyste med
elektricitet. Heri indbefattes 50 passagervogne af alle klasser,
adskillige godsvogne, postvogne etc. Lamperne forsynes med
strøm fra akkumulatorbatterier af typen Huber, som hver
vogn fører med sig.

- Great Northern Railway har delvis begyndt
med elektrisk belysning på stationer etc. og experimenterer
for tiden med udvidelse heraf, der for en stor del allerede
er sikret.

Vandets kritiske temperatur. Ved den kritiske
temperatur for et stof forstår mau som bekjendt den varmegrad,
der sætter en grænse for stoffets evne til at antage
forskjellige tilstandsformer; over den kritiske temperatur kan stoffet
kun existere i luftform. Bestemmelsen af denne størrelse har
en betydelig teoretisk interesse; den foretages sædvanligt,
derved, at man fylder et stærkt glasrør delvis med Vædsken,
der skal undersøges, skaffer luften bort og tillukker røret.
Når dette derefter opvarmes, vil den over Vædsken værende
mættede damps tryk og tæthed voxe; tilsidst vil man kunne
nå en temperatur, hvor man pludseligt ser væd skeoverfladen
udviskes og forsvinde; denne temperatur, den kritiske er den
samme, enten Vædsken fylder en større eller mindre del af
røret; kun må der naturligvis være såmegen vædske, at det
ikke altsammen fordamper, før den kritiske temperatur nåes, *
og ikke såmegen vædske, at den fylder hele røret på grund
af sdn udvidelse.

Når vædskeoverfladen forsvinder, er der, ligeledes
uafhængigt af mængden af stof, et bestemt tryk, det kritiske
tryk, der er grænsetrykket for den mættede damps tryk.
Medens trykket, når røret er delvis fyldt med vædske, er
uafhængigt af stofmængden, og alene afhængigt af
temperaturen, sålænge denne er lavere end den kritiske, viser det
sig derimod, uår stoffet opvarmes til en temperatur høiere
end den kritiske, at der til hver ny stofmængde i røret
svarer et nyt tryk ved uforandret varmegrad. Heraf følger altså,
at den kurve, hvormed man kan fremstille trykkets
afhængighed af temperaturen, under den kritiske temperatur kun
er én, forudsat at der er stof nok i rummet til at mætte det
med damp. Fortsættes kurven derimod udover den kritiske
temperatur, vil det vise sig, at den deler sig i flere grene,
hver svarende til sin stofmængde.

Dette forhold er påvist af Cailletet og Colardeau, og de
har på samme grundet en metode til bestemmelse af vandets
kritiske temperatur.

Der blev gjort 6 rækker forsøg, idet der for hver ny
række var en forskjellig vandmængde tilstede i røret. Hver
forsøgsrækkes resultater blev opførte grafisk i et
koordinatsystem. Det viste sig nu, at de forskjellige kurver faldt nøie

sammen i én kurve lige til 365°, men herudover delte de sig
i 6 tydeligt adskilte grene. Det sluttes heraf, at vandets
kritiske temperatur er 365°. Nedenstående tabel giver mættet
vanddamps tryk mellem 100° og 365°.

100° 1,0 atm.

- 125 2,2 c

150 4?7 «

175 8,8 c

200° 15,3 c

225 25,1 «

250 39,2 «

275 59,4 «

300 86,2 «

325 121,6 «

350 167,5 «

365 200,5 c

Da den sidste temperatur er den kritiske, bliver det
kritiske tryk meget nær 200 atm.

(T. f. Ph. og Ch.).

Luftfrit barometer, tilveiebragt uden Udkogning.
Guglielmo fremstiller et luftfrit barometer ved at forsyne
barometerrøret med en hane i nogen afstand fra den øverste,
tilsmeltede ende af røret. Det hele fyldes med kviksølv på
sædvanlig måde, idet hanen er åben, vendes om efterat være
lukket med en finger, og sættes med den åbne ende ned
under kviksølv; idet man slipper med fingeren, synker
kviksølvet så langt ned under hanen, at det ikke, selv ved høiest
mulig barometerstand, vil nå den. Rummet over kviksølvet
er ikke fuldkommen tomt; men heldes nu røret tilstrækkelig
vil kviksølvet nærme sig til hanen og tilsidst trænge
igjennem den, idet luften drives foran op i kammeret over hanen.
Er det skeet, lykkes hanen,’ og røret reises op igjen. Når
kviksølvet nu atter synker, vil rummet derover være tomt.

Imidlertid vil der endnu sidde luft mellem kviksølvet og
den nedre del af barometerrøret, og den vil efterhånden
arbeide sig op i tomrummet; har man grund til ut antage, at
det er skeet, heldes barometerrøret påny, til det når tæt op
under hanen; denne åbnes, så at kviksølv påny trænger
Igjennem, drivende luften foran sig; når hanen lukkes, vil
barometeret atter være lufttomt.

(T. f. Ph. og Ch.)

Bog- og bladnyt

ankommet til Cammermeyers boghandel.
Svenske bøger.

Ekstrom, John, teckn. larare. Meddelande om larokurs
i linearritning f. folkundervisningsanstalter, jainte några ord
om undervisningen i detta amne. (Ekstrom, Stockholm). 8
s. 8vo. 0,10.

Elmquist, C. Travaru-handbok. (Gronstedt, St.holm.)
40 s. 8vo. 1,75.

Huber, Anton. Mindre byggnader af trå. l h. Kplt. i
6 h. med 10 plancher. (Envall, .& Kuli, Malmo). 10 pi. s.
8vo. 10,00.

Marcker, M. Prakt. erfarenheter om resultaten af
kali-salternes, sarsk. kainitens, anvendande jemte fullstandig
anvisn. till deras ratta begagnanda. Ofvers. af Hj. Nathorst.
(Wettergren & Kerber, Goteborg). 53 s. 8vo. 0,50.

Kristiania. Det Steenske bogtrykkeri.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:58:07 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1891/0228.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free