Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
TEKNISK UGEBLAD.
14de januar 1892
550000 tons superfosfat til en værdi af omtrent
40 millioner mark.
Vi skal anskueliggjøre disse stoffes betydning
ved følgende beregning:
Man kan antage, at et menneske til sit årlige
underhold behøver 7 centner 30 pund rug.
En analyse af rugkornet viser nu, at 100 centner
rug indeholder 86 pund fosforsyre. Antager man
nu, at de tyske superfosfater holder ca. 16 pct.
fosforsyre, får man ved en simpel beregning, at
vore kunstige gjødningsstoffe medgiver muligheden
af at skaffe mad for hele 25 488 000 mennesker,
som ellers ikke kunde leve. Denne industri er
altsaa en livsbetingelse - vi kan sige for halve
Tysklands befolkning.
I den nøieste forbindelse rned landbruget står
endel industrigrene, hvis Opblomstren i høi grad har
forvandlet menneskenes levevis. Jeg mener
fremstillingen af sukker, stivelse, olie og alkoholholdige
drikke. Endnu i slutten af forrige århundrede
gaves der i Europa mange mennesker, som aldrig
havde seet et stykke sukker, og hvis forestilling
om smagen «sød» kun hentedes fra nogle
frugtarter, honning og et par andre stoffe.
I året 1749 havde apoteker Markgraf i Berlin
fundet tilstedeværelsen af krystalliserbart sukker i
vor almindelige hvidbede (Beta cicla). Han
forelagde i en afhandling sin opdagelse for
videnskabs-selskabet og gjorde opmærksom på sagens
betydning, idet man nu ved indenlandsk sukkertilvirkning
kunde gjøre sig uafhængig af kolonierne. I 1896
oprettede Achard vor første sukkerfabrik i Cunnern
i Schlesien; men hans bestræbelser lykkedes kun
dårlig - ligesom andre mænds, som Hermbstådt,
Koppy, professor L a m p a d i u s o. a.; de havde
for mange tekniske vanskeligheder at kjæmpe med.
Under Napoleon I indtrådte en kunstig
Opblomstren af denne unge industri, idet han i 1806
dekreterede fastlandssystemet, hvorved han
bukkede det halve kontinent for kolonialsukker.
Medens et centner sukker nu koster 30-40 m,
kostede det i 1805 80-108 m, og på grund af
ovennævnte politiske forholdsregel i 1811 600 m.
Efter Napoleons fald kom den europæiske
sukkerindustri strax igjen i den største vanskelighed, men
imidlertid havde vore kemikere under den storartede
beskyttelsesperiode vundet en mængde praktiske
erfaringer. Fabrikerne havde vundet den
nødvendige kapital til at kunne indføre forbedringer ved
fremstillingsmåden På denne tid var
maskintek-niken i stærk udvikling, og den bidrog nu til videre
fremskridt. Fra midten af dette århundrede har
man gjort en række af opfindelser og forbedringer
i sukkerindustrien, således at vi nu ikke alene
forsørger os selv med sukker, men exporterer uhyre
kvantiteter deraf. I første række bidrog hertil de
bedre kemiske metoder, som blev indført; men
også på andre områder gjorde man erfaringer, som
kom til nytte. Hvidbedens oprindelige sukkergehalt
var 6 pct.; ved dyrkning fik man dette op i 12-15 pct.,
og nu er man endog kommen såvidt som til 20 pct.r
hvorved sukkergehalten blot er lidt mindre end
selve sukkerrørets. Dertil har man den fordel, at
hvidbeden voxer i tempererede klimater, medens
sukkerrøret kun trives i den hede zone, hvor den
kaukasiske menneskerase ikke udholder synderligt
legemligt arbeide.
I årene 1886-1887 fremstilledes i Tyskland
910 000 tons roesukker til en værdi af 500 millioner nu
I 1888 var sukkerforbruget pr. hoved og år i:
Serbien .... 1,47 kg.
Tyskland.... 9,32 «
Frankrig. . . . 11,41 «
Forenede stater . 23,59 «
England .... 33,19 «
Da sukkeret med hensyn til næringsværdi kan
erstattes af det ulige billigere potetesmel, giver
disse tal en slående målestok for de nævnte
forskjellige landes rigdom.
I gamle dage var det skik og brug at spise
en slags melsuppe til første frokost; nu blir det
mere og mere almindeligt at erstatte melsuppenr
der var et aldeles indifferent næringsmiddel med
nydelsesmidler - kaffe og the. Disse har næsten
ingen næringsværdi, hvorfor man med rigtigt instinkt
drikker dem til melk, sukker og bagværk. Dette
giver en næring, der i høi grad opliver organismen
-imidlertid turde nok denne nervestimulans have sin
del i vor tids store nervøsitet.
En anden vigtig biindustri ved landbruget er
gjæringsindustrien. Når et sukkerholdigt
plante-extrakt står i åben luft, dannes næsten uden
menneskelig indgriben alkohol og kulsyre; dette er
grunden til, at menneskene siden umindelige tider
har forstået at skaffe sig alkoholiske drikke. Hvad
der ved denne proces foregik, var en fuldstændig
gåde, lige til hollænderen Leuwenhock i 1860^
opdagede, at et mikroskopisk legeme - gjærsoppen
- her spiller en stor rolle. Man vidste endnu f
mange år ikke, om det hele foregik ad rent kemisk
vei eller om de små legemer var levende planter.
Herom udspandt der sig snart en heftig strid mellem
Liebig og Pasteur, hvorunder en lang række
af undersøgelser - afCagmard de Latour,
Schwann, Brefeld, Nageli, Traube,
Mayer og mange andre - endelig bragte fuld
klarhed i sagen. Nu ved man, at det er den
mikroskopiske plante, kaldet Saccharomyces, der ved sin
livsvirksomhed dekomponerer sukkeret i alkohol,
kulsyre, glycerin og nogle andre stoffe. Studiet af
denne plantes livsbetingelser har ført til opdagelsen,
af mange overraskende kjendsgjerninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
