Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
TEKNISK UGEBLAD.
4de febr.
helst trykstænder ved udbøining til siden eller af
et strækbånd, f. ex. ved gjennemhulling af dets
knudeforbindelse, ligesåvel kan fremkalde en
sammenstyrtning af bærevæggen som t. ex.
sønderrivning af stræk- eller knækning at trykgurten.
Et indlysende exempel på, hvor usikkert det
er at bedømme konstruktionens soliditet efter
størrelsen af indsænkningen i midten frembyder den
schweizeriske veibro over Werdenberger
indlands-kanal ved Salez, som styrtede sammen under
prøvebelastningen den 13de november 1884.
Den nævnte bro, hvis spændvidde var 35,5 m,
og bærevægshøide 5,2 m, viste ved en påbragt
belastning af 52000 kg. (o: 81 pct. af den fulde
prøvebelastning), en indsænkning af kun 10 mm i
bromidten, i det øieblik da broens totale
sammenstyrtning pludselig indtrådte uden nogensomhelst
forudgående truende tegn.
Størrelsen af indsænkningen ved bærevæggens
midte er således ingen målestok for
brokonstruktionens sikkerhed. Den er dog ikke værdiløs til
bedømmelse af bærevæggens gjennemsnitlige forhold,
og navnlig ikke i tilfælde af, at det handler om en
sammenligning af forskjellige broers godhed.
Under ellers lige omstændigheder vil man
ihvert-fald kunne betegne den bro, hvis indsænkning er
mindre, som bedre af følgende grunde:
1. Den mindre indsænkning er en følge af
konstruktionens større stivhed overhovedet;
sekun-dærspæridingerne i bærevæggens plan må altså
også være mindre.
2. Ifølge bærevæggens større stivhed bliver de
vertikale svingninger under den bevegelige
belastning ligeledes relativt mindre, hvorfor broen
vil lide mindre under de dynamiske
indvirkninger, og den kan altså også forudsættes at
ville have en længere varighed.
Angående de almindelige belastningsprøvers
værd med hensyn til bedømmelse af broens
sikkerhed, skal til det foran nævnte tilføies, at de ved
prøvebelastningen observerede elastiske
indsænknin-ger kun forårsages af denne belastning alene,
medens egenvægtens indflydelse, eventuelle
monterings-feil m. m. ikke kommer frem.
Alle disse omstændigheder berettiger til den
udtalelse, at de almindelige belastningsprøver ikke
er, hvad de skulde være: prøver på broens sikkerhed.
I denne henseende må den bedste betryggelse
altid søges i en korrekt dimensionering og
detalje-anordning, i den samvittighedsfuldt udførte kontrol
med hensyn til godt materiale, præcis tildannelse
og sammenpasning, tvangløs solid sammensætning
og omsorgsfuldt tilsyn.
Handler det imidlertid om at undersøge en
færdig bro, kan man udføre denne undersøgelse
systematisk med specielt hensyn til de ovenfor
opregnede «årsager til abnorme tilstande».
Først og fremst må der dog gjøres en
forudsætning, og det er at konstruktionsmaterialet er
feilfrit og godt, da man, forsåvidt ingen synlig
mangel træder for dagen, i denne henseende
vanskelig kan anstille nogen undersøgelse.
Kunde man ved måling nøiagtig fastsætte
længdeforandringerne for de enkelte brodele, som
ligefra deres indlemmelse i broorganismen overhovedet
og under indvirkning af belastninger,
temperaturdifferencer osv. har været særlig påkjendte, vilde
man for ethvert tilfælde kunne finde bærevæggens
samlede deformering og beregne størrelsen af de
indre spændinger - idetmindste tilnærmelsesvis.
Men da sådanne målinger praktisk neppe er
udførbare, er der intet andet tilovers end at søge
at nå målet på anden måde».
Forfatteren gjør derefter rede for de
undersøgelser og prøver, som han finder bør anstilles for
tilnærmelsesvis at få rede på broernes
stabilitets-forhold og nævner herved følgende:
1. Bestemmelse af påkjendingen i
konstruktionsdelene ved kontrolberegning, idet man tager
hensyn til excentriske befæstelser m. m.
2. Undersøgelse af bærevæggenes geometriske
form.
3. Undersøgelse angående eventuelle deformeringer
af konstruktionsdelene og da navnlig af de
trykte led,
4. En nøiagtig besigtigelse af broens samtlige
dele.
5. At undersøge om klinknaglerne sidder fast.
6. At foretage belastningsprøve på en sådan måde,
at ethvert væsentligt konstruktionsled derved
bliver udsat for den største påkjending.
7. Direkte målinger af længdeforandringer i
enkelte led.
8. At foretage temperaturmålinger i forskjellige
dele af bærevæggen og da navnlig i den øvre
og den nedre gurte.
9. Regelmæssige undersøgelser t. ex. ved
nivelle-ment af gurterne for at se, om deformeringer
finder sted i tidernes løb.
Resultaterne af alle disse undersøgelser og
andre observationer bør for hver bro indføres i en
protokol.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
