Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 7.
TEKNISK UGEBLAD.
29
Indhold : Jernbanevæsenet i Schweiz. - Elektricitetsværkets
skorstenspibe. - Foreningsefterretninger. - Tekniske nyheder:
Varme-Isoleringsstof. - Spigers og jernbolters fasthed i træværk. - Elektrici-
teten i trykkerier. - Den elektriske udstilling i Frankfurt. - På den
elektriske udstilling i Londons krystalpalads. - Amerikansk
jernbane-hurtighed. - Bog- og bladnyt. -
Jernbanevæsenet i Schweiz.
(Overingeniør Lekves foredrag i Den polytekniske forening den 9de februar 1892).
Ooredragsholderen meddelte først nogle
almindelige oplysninger om forholdene i Schweiz.
Landet gjennemskjæres af den mægtigste del
af Alperne, men de ubeboede fjeldstrækninger
indtager dog på langt nær ikke så stor del af landet
som hos os. Dette kommer delvis af, at landet
ligger sydligere og har et mildere klimat, men
fornemmelig kommer det af, at fjeldene har en anden
karakter hvad formen og tildels også hvad den
geologiske beskaffenhed angår end i vort land;
istedetfor vore store høifjeldsplateauer har man i
Schweiz de taggede alpeformer med sine høie
kegleformede topper. Schweiz er Europas første
turistland, når man lægger antallet af turister til grund
for sammenligningen. Det har også en storartet
natur. I enkelte retninger har man vistnok i vort
land partier, som kan stilles ved siden af og kanske
også over, hvad Schweiz har at opvise, men i andre
retninger har det så storslagne fjeldpartier, at man
hos os neppe har sidestykker dertil. At landets
beliggenhed og gode kommunikationer væsentlig har
bidraget til at fremme turistfærdselen er selvfølgeligt.
For os har Schweiz mindre interesse som
turistland, men derimod stor interesse som et land, der
frembyder flere analogier med vore forhold, men
som i teknisk-videnskabelig retning og hvad
kommuni-kationsvæsenets udvikling angår, står langt forud
for vort land.
Schweiz’s fladeindhold er kun ca. l/s af vort
nemlig 41390 km2, hvoraf kun 29640 m* er
dyrkbart land, medens indbyggerantallet er 2 933 000
-eller ca. halvanden gange så stor som hos os. Der
kommer i Schweiz gjennemsnitlig 71 indbyggere pr.
km2 og hos os kun 6,2.
I 1889 var værdien af den totale indførsel i
Schweiz 688 millioner kroner - i 1890 indførtes
til Norge for 209 millioner kroner – medens
udførsels værdien var 512 millioner kroner - for Norge
i 1890 131 millioner kroner.
Der indførtes nærings- og nydelsesmidler for
166, korn og mel for 72, jern for 25,6, bomuld for
55, silke for 118 og uld for 44 millioner kroner.
Der udførtes produkter af bomuld for 112, af
silke for 154,6, ure for 71, næringsmidler for 52
millioner kroner.
Antallet af fabrikarbeidere var i Schweiz i det
nævnte år 159 540 og antallet af fabriker 3 786,
hvoraf 2 322 benyttede maskindrift.
Ved bomuldsindustrien beskjæftigedes 54000
arbeidere og ved silkeindustrien 27 800. Man
udnytter i stor udstrækning vandkraften i industrien.
I 1889 blev således 1114 fabriker drevne med
vandkraft, 658 med damp, 457 med damp og vand,
124 med gas og 5 med elektricitet.
Årsagen til at et land med en sådan
beliggenhed som Schweiz kan indtage en så fremskudt
plads i industrien kommer delvis af adgang til at
få billig drivkraft, men fornemmelig må det
tilskrives befolkningens foretagsomhed, arbeidssomhed
og sparsommelighed. Ligeoverfor almennyttige
formål viser de dog en stor liberalitet. Til
bygningerne for den tekniske høiskole i Zitrich har man
således anvendt over 4 millioner kroner, og
høisko-lens udgifter i 1888 beløb sig til 467000 kroner,
hvoraf kun ca. 74 000 dækkedes af indtægter af
skolepenge og afgifter. Foruden høiskolen har man
også andre tekniske skoler.
Ved udgangen af 1889 havde jernbanenettet i
Schweiz en samlet længde af ca. 3 000 km. med en
samlet anlægskapital af ca. 670 millioner kroner -
vore udførte jernbanenets anlægssum er ca. 125
millioner. Man har i Schweiz kun privatbaner, og der
findes ikke mindre end 43 jernbaneselskaber.
Forrige år havde edsforbundets regjering,
bundesrådet og bundesforsamlingen, foreslået at ind
kjøbe en af de større privatbaner, Centralbanen.
Men ved folkeafstemningen, som efter den
schweiziske forfatning er den afgjørende instans i en
sådan sag, blev dette forslag forkastet med stor
majoritet. Der var dog mange som stemte imod
forslaget, skjønt de var tilhængere af
statsbanesystemet, fordi de fandt den foreslåede indkjøbspris
for høi.
Bundesregjeringen fører overtilsyn ined
jernbanerne, og den har et særskilt departement for
jernbanevæsenet. I en afdeling af dette
departement, det såkaldte tekniske inspektorat, bliver
projekterne til nye linier og til alle vigtigere arbeider
gjennemgåede og prøvede før udførelsen. Under
det nævnte inspektorat sorterer 13 kontrolingeniører,
som er bosatte på forskjellige steder i landet, og
som har at inspicere linierne og at afgive beretning
om dem.
Der opstår ofte skarpe konflikter mellem den
kontrollerende myndighed og jernbaneselskaberne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
