Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SS
TEKNISK UGEBLAD.
Sdie marts 1892
25-årsdagen for August K e kul é for hans
hypotese om benzolritigen. Denne teori har nemlig som
ingen anden tilladt at fremstille en mængde
forbindelser, hvorpå hele vor storartede farvefabrikation
nu hviler. Til trods for talrige undersøgelser vilde
dog tilfældet at Kekulé selv ikke skulde fremstille
et eneste brugbart farvestof, medens andre mænd
har udnyttet hans teori og derved kunnet udtage
tusinder af patenter på nye metoder og stoffe. Alene
på dette område betales der Tyskland årlig 48 mill.
mark fra udlandet for patenter etc*
Idet man altså erkjendte, at den teoretiske
forskning i første række skyldes tak for denne
storartede udvikling, var det, at mænd -
repræsenterende både praxis og teori - i forrige år uden
misundelse overrakte en teoretiker berømmelsens
palme. Man siger med rette, at den, der bringer
videnskaben frem, er en banebryder.
Det vilde være os en let sag at påvise en
mængde opfindelser på kemiens område, som har
fået en fra begyndelsen uanet indflydelse på
menneskenes daglige liv.
Således S c h e e le’s fremstilling af klor,
Grlau-ber’s af den svovlsure natron, opdagelsen af den
reaktion, der ligger til grund for
ammoniaksoda-processen ved Dyar, Hemming osv.
Man kan trygt påstå, at de virkelig betydelige
summer, som regjeringerne har nedlagt i laboratorier
m. m., bogstavelig har forrentet sig med tusinder
af procent.
At dette også gjælder for Sachsen, vil indsees,
når de hører, at Kolbes og Schmitt’s metode til
fremstilling af salicylsyre har frembragt en
blomstrende industri, der alene i indkomstskat betaler
mere end det samlede budget af alle sachsiske
laboratorier.
Det. der idag kun har teoretisk betydning, kan
imorgen gjøre de største praktiske omvæltninger;
derfor vil det være grundfalsk i hvert tilfælde at
bedømme forskningens nytte efter dens materielle
resultater, Et varigt fremskridt er kun muligt, når
videnskaben udformes organisk, når for kemiens
vedkommende dens teori, syntese og analyse bliver
tilsvarende bearbeidet; thi for forståelsen - for
videnskaben i det hele - er dens særegne
underafdelinger af lige stor betydning.
Så storartet, så overvældende dens materielle
følger end har været; videnskaben må dog altid
mere og mere drives også for sin egen skyld;
fremfor alt må den også tages i tjeneste af det evige
fremskridt, menneskenes uerstattelige mål, deres
arbeide for dyd, sandhed og Skjønhed.
Ligesom gjærcellen, der blev bragt i den
ugjæ-rede vin, frembragte en fuldstændig omdannelse af
dens indre væsen, så har naturvidenskaberne i det
moderne samfund indbragt et ferment, der virker
dekomponerende og omvæltende. De uanede, ma-
terielle rigdomme, som skyldes maskinerne,
ingeniørkunsten og kemien, har forandret" vor verden. Nu
er det den opvoxende ungdoms opgave, særskilt
dens, der udgår fra universiteter og ingeniørskoler:
at forstå denne forandring og at gribe ind på en
sådan måde, at de voldsomme nye kræfter kan virke
til gavn for det hele. Man måtte med rette
beklage vor tid, hvis naturvidenskaberne kun havde
materielle fremskridt at bringe, når ikke nationens
åndelige kraft også øgedes, eller når endog kanske
den del af den menneskelige natur, der betinger
dets religiøse led, skulde tage skade derunder.
Det står ikke til at nægte, at en del
naturforskere, henrevet af de overraskende resultater,
har ment at kunne udforske alt.
Da Bunsen og Kirchof lærte os, at
stjerneverdenen ikke altid skulde forblive en lukket bog
med syv segl, da man ved hjælp af spektralanalyse
lærte at studere og lodde, veie og måle blandt
stjernerne, da Da r w in med genialt blik opdagede
lovmæssighed og sammenhæng i dyreverdenen, da troede
nogle, at alle disse skulde åbnes, alle skranker falde,
og at det gamle ord: Jeg ved, at jeg intet ved!
havde tabt sin betydning.
Og dog mine venner! det gamle ord af
Sokrates gjælder endnu. Al vor stræven har endnu ikke
bragt os forståelsen af tingenes inderste væsen.
Alligevel har der været endel filosofer og
teologer, som har fået mennesker til at tro, at de
kunde forstå alverden rent mekanisk og opstille et
videnskabeligt system, der skulde gjøre al relgion
overflødig; men naturvidenskaberne lærer noget
ganske andet.
Man siger ikke formeget ved at påstå, at det
høieste stadium af videnskabelig erkjendelse er nået,
når man formår at behandle de foreliggende
fænomener matematisk. Matematiken er nemlig for
naturvidenskaben, hvad logiken var for filosofien;
den er således grundlaget for al naturvidenskab.
Den er dog på den anden side den videnskab, der
allerklarest viser os, at den menneskelige ånd stadig
kommer ind på felter i naturen, hvor den i sin
nuværende form ikke uden videre kan orientere sig
og som den desuagtet bliver nødt til at regne med.
Dette erkjender enhver tænksom skolegut, idet
han under undervisningen første gang støder på
imaginære tal! Ja allerede under cirklens
beregning møder han det Irrationale tal JT, som han i
vort almindelige system kun kan beregne
tilnærmelsesvis; og dog kan han regne med det absolut
nøiagtigt. Hvad de imaginære tal angår, tilhører
de jo en verden, der er ufattelig for vor
matematiske anskuelsesevne.
Når filosofer ende teologer vil bevise Guds
tilværelse, gjør de ofte sin sag en dårlig tjeneste’ idet
de glemmer, at jder gives sandheder, som man ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
