Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
TEKNISK UGEBLAD.
21de april 1892
anbefalede systems overlegenhed, Martin-ovnen med neutral
masse.
Præsidenten takkede Rémaury for hans oplysninger.
D a y d é. Jeg vil tillade mig en bemærkning. I den
sidste tid har jeg beskjæftiget mig meget rned dette spørgsmål
om stål. Vi har en efter spanske forhold meget betydelig
omsætning af stål, hvorfor jeg har undersøgt forholdene ved
alle fabriker. Vi er blevne stående ved Longvy, hvor man
pragtiserer defosforisering, og Pompey, som anvender
Martinovn. Metallurgerne er dog enige om, at man i
Siemens-Martin stål har al ønskelig sikkerhed; vi har derfor gjort
vore bestillinger hos Fould, som driver
Siemens-Martin-værket og hos Longvy-værket; fra disse to steder får vi
næsten samme vare, dog har vi bemærket, at Longvy-stålet er
mere regelmæssigt; ikke desto mindre har vi på leverance af
2800 tons fundet fuldkommen lige resultater. Når jeg
omtaler dette, er det i anledning af den af Eiffel omtalte
ela-sticitetsgrænse; 30 kg. synes mig, efter hvad jeg har erfaret,
at være noget overdrevet. Således har vi på L-jern fra
Longvy fundet fastheder af 41,6, 42,5, 42,1 og 43. Leveran,
een forlanger 42 + 2, og som forlængelse ved brud på 0,100
har vi 28, 25, 29 og 27, medens kontrakten forlanger 25.
For stål fra Fould’s Siemens-Martin-værk får vi:
Fasthed 47,6, 45,7, 46,5, 45, 44,5. Forlængelse 28, 29, 35,
34, 34 begge dele for brud, for 0,100. Dette firma går altså
over det, som forlanges i kontrakten.
Som elasticitetsgrænse har vi i Longvy 28, 28,2, 27,5,
28; i Pompey 27,5, 33, 25,2, 28, 28.
Eiffel nævnte strax 30 kg. Jeg vil spørge, om dette ikke
er vel høit, om vi ikke må sætte det lidt lavere.
Med hensyn til lokningen udtalte Eiffel i formiddag, at
man måtte hamre vmkeljern for at kjende dets kvalitet;
det, der var endnu vanskeligere, var at af hugge en af f j
se-rene på et sådant.
Præsidenten. Vi har forlangt 30 kg. som
elasticitets-grænse, man har svaret os, at vi skal få, hvad vi ønsker, og
faktum er, at man virkelig leverer os 30 kg.
D a y d é. Fould, hvem jeg bad om lidt større forlængelse,
har allerede fundet det vanskeligt at give mig en forlængelse
af 25 på en prøve af 0,100 istedenfor 20 på 0,200.
Considére. Med hensyn til forholdet mellem
elasti-citetsgrænsen og brudfastheden tror jeg, at man kan opnå,
hvad Eiffel ønsker og opnå det ved koldhamring.
I den ovenciterede afhandling har jeg gjort rede for
undersøgelse af en extra blød stålart, der i naturlig tilstand
gav følgende:
L = elasticitetsgrænsen = 25,3 kg.
E = brudfastheden == 42,5, medens den efter en
fortætning gav:
L = 35,7 og R = 44,6 kg., hvoraf sees, at sådan for-
L
tætning havde øget forholdet -g fra 0,59 til 0,81.
På lignende måde har en ganske let valsning øget for-
L
holdet-g fra 0,56-0,77 for en stålart, der havde 52,5 fasthed
og fra 0,61-0,89 for en hård jernplade.
Valsning øver altså en betydelig indflydelse på forholdet
mellem elasticitetsgrænse og fasthed. For de stålarter, som
jeg til dato har havt anledning til at undersøge har forholdet
L
P efter glødning i almindelighed været mindre end 0,55.
Hvis metallet er meget tykt og valset ved høi
temperatur, får man ligeledes meget høie forhold; hvis derimod
metallet er tyndt eller det allerede er stærkt afkjØiet, når det
bliver valset, da får man sådanne tal som Eiffel nævner.
Metaller med en høi værdi g er ikke alene fordelagtige
med hensyn til fasthed mod brud, fordelen er endnu større
med hensyn til modstanden mod knusning af stykker under
tryk, hvad der fremgår af den afhandling om trykbelastning,
som jeg har leveret præsidenten.
Dette kommer af, at modstanden mod knusning er
proportional ikke med modstanden med søndersliden, men snarere
med elasticitetsgrænsen.
I principet er jeg efter dette enig med Eiffel i, at det
er fordelagtigt at erholde stålarter, der har en høiere værdi
L
af T?, end den, som jeg hidtil har kunnet konstatere, men
jeg er ikke sikker på, om ikke denne fordel kommer til at
måtte kjøbes på bekostning af mangler i andre retninger.
Foreløbig- tror jeg, der udkræves en fyldigere undersøgelse af
dette spørgsmål.
Præsidenten. Som Rémaury har omtalt, har de
fleste værksteder stanset ligeoverfor dette, da de ikke har
værktøi til at bearbeide stål - kun jern; man må derfor
anskaffe nye arbeidsmaskiner af hensyn til stålet, der tillader,
at dette kan valses noget koldt og derved opnå en noget
høiere elasticitetsgrænse.
Jeg tror, at vi for enhver pris må få metallurgerne til
at gå med på dette; thi uden dette får vi ikke større
garanti, end vi allerede nu har, så meget mere, som det ikke
er gået ind i den almindelige bevidsthed, eftersom det viser
sig, at kontrakterne kun forlanger en elasticitetsgrænse af
24 og 25.
L a n t r a c. Jeg tvivler ikke på, at denne
elasticitetsgrænse kan opnåes, men man får den dog ikke i
almindelighed endnu; følgelig er det nødvendigt, at stålvalseværkerne
forandres, og desuden må man ikke stille så høie fordringer,
som her er gjort. (Forts.).
Tekniske nyheder.
Om træbrolægning på broer. Ved anvendelse af
forskjellige træsorter til brodække har man i Berlin gjort
vigtige erfaringer. For at kunne iagttage
modstandsdygtigheden hos det anvendte material sikkert og bekvemt, valgte
man til forsøg to broer i Charlottenberg-kvarteret, broer som
fører over skibskanalen der; trafiken over begge disse broer
er på langt nær ikke så stærk, som over broerne i de indre
bydele, men de passerende kjøretøier er overalt de samme.
Det første forsøg foretoges, idet man belagde den ene bro
med egeplanker, medens den anden samtidig belagdes med
furuplanker. Til ikke ringe forbauselse for broens betjening
opflisedes egeplankerne især under indflydelse af det fugtige
veir i lange smal e fliser og måtte allerede efter et års forløb
fjernes og erstattes med nyt belæg. Nu tog man bøgeplan-
ker, der holdt to og et halvt år, netop sålænge som
furu-belægget også havde holdt. Furuen havde dog det fortrin
fremfor bøgen, at de tiloversblevne fururester kunde bruges
til brændsel, hvad derimod bøgeplankernes rester ikke duede
til. Priserne for de tre træsorter er ikke så synderlig
forskjellige; men da ege- og bøgeplanker ikke altid findes på
lager i tilstrækkelig mængde, må disse træsorter særskilt
bestilles, hvorved det hele volder større omkostninger ved fragt
og bestillinger samt andre ubehageligheder. I det indre af
Berlin varer brobanerne meget kortere. Således blev
Kott-buser Nothbriicke overgivet til trafiken den 1ste april;
alligevel måtte den allerede belægges påny i slutten af januar.
Kristiania. Det Steenske bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
