Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 18.
TEKNISK UGEBLAD.
75
les uden at få noget ud af alt, hvad her er sagt. Jeg vover
ikke at resumere diskussionen; thi man er altid tilbøielig til
at resumere i retning af ens egen personlige mening; det
synes dog, som om den tanke, som jeg har udkastet
vedrørende elasticitetsgrænsen som mærke på stålets fasthed, skulde
være blandt de af kongressens medlemmer almindelig antagne.
Jeg mener derfor, at disse to elementer burde indføres i
kontrakterne mellem metallurger og leverandører og
konstruktører. Jeg vil foreslå, at dette bliver udtrykt i en form,
der vil kunne antages af alle og som kan tjene som
afslutning på denne diskussion.
. A r n o d i n. Skjønt jeg ikke har taget del i
diskussionen, ønsker jeg dog at udtale min mening angående denne
konklusion for hængebroers vedkommende. Forholdet er her
dette: 60 kg. brudfasthed med 20 pct. forlængelse og 30-
35 kg. elasticitetsgrænse. Dette får jeg så meget jeg vil.
For at komme til en konklusion skulde jeg derfor tilråde
kongressen at forlade brudfastheden, som også Eiffel foreslår
og antage alene elasticitetsgrænsen som hovedmoment.
Considére. Dette vilde være meget farligt af
hensyn til lokningen. Antag, at forholdet mellem det farlige
tværsnit og det hele tværsnit blot var 80 pct. og at den
forandring, der bevirkes af lokningen yderligere reducerer
metallets fasthed med 20 pct. Brudfastheden i det farlige
tværsnit vilde da være.
64
0,80 (1-0,20) = m
af fastheden i resten af bjælken og altså, hvis nu elasticitets-
64
grænsen er større end j^ af brudfladen, vilde bjælken svigte
i det farlige tværsnit, før den forøvrigt havde fået den ringeste
permanente forandring; bjælken vilde altså knækkes uden
mindste varsel og uden at yde modstand mod stød og
deformation.
Præsidenten. Jeg tror det er lidt farligt at fæste
sig ved elasticitetsgrænsen alene uden at tilføie noget andet.
L a n t r a c. Jeg har i virkeligheden i broen ved
Riverret iagttaget rystelser, som har knækket en hel del nagler.
Præsidenten. Ja, men dette tror jeg kommer af en
vis friktionsrystelse på grund af påkjendingen. Således har
man t. ex. aldrig skiftet nogen nagle i broen ved Bordeaux,
medens jeg på andre broer, hvor der fremtræder en sådan
rystelse har seet sprænges den ene nagle efter den anden.
Bélelubsky. Efter min mening er det fordelagtigere
at holde sig til forlængelsen end til strækningen, fordi
forlængelsen er det eneste element, som viser bjælkens arbeide:
strækningen afhænger såmeget af blærer, som man kan finde
i snittet.
Considére. Jeg mener, man bør medtage begge disse
elementer.
Bélelubsky. Ja, men det er meget vanskeligt at få
dem begge med, og af de to måtte man foretrække
forlængelsen.
Considére. Med hensyn til disse to elementers
relative værdi, kan jeg ikke være enig deri. Den proportionale
forlængelse er nu en myte i konstruktionshistorien; man
finder den aldrig. Jeg har i en indleveret afhandling påvist,
at modstanden mod bøining er proportional med
sammentrykningen og strækningen men aldeles ikke med
forlængelsen.
Præsidenten. Vi vil undersøge Considéres forslag;
i den anledning tror jeg, at den formel, som jeg tidligere
har omtalt, har nogen chanse for at antages som grundlag
for visse kontrakter. Formlen lyder så: «Modstanden mod
brud i jernarterne må være så stor, at en mm2 tværsnit i
valsningens retning holder mindst 42 kg.; de må udvise en
brudforlængelse af 20 pct. ved prøver på 0,200;
elasticitetsgrænsen skal være 30 kg. og strækningen mindst 45 pct.
Endelig skal summen af de tal, der angiver brudfasthed og
strækning være mindst 90». Denne redaktion giver ikke
anledning til vanskeligheder. Sådant metal kan overalt skaffes;
vi har allerede fået titusinder af tons. Jeg vil altså foreslå,
at denne redaktion lægges til grund, og at den så
muligens-forandres overensstemmende med forslag af Considére.
Considére. Den eneste forandring jeg forlanger er,
at man istedenfor et metal opstiller to; jeg finder at 42 er
for svagt. Lad os antage 42 for det blødeste metal og sætte
45 for den anden sort.
Præsidenten. Hvis man forlanger 45 som fasthed,
må man forandre strækningen, thi jeg vil bestemt fastholde
summen 90. De har seet, at Remaury i sin forestilling korn
til et lignende forhold i tallene.
L a n t r a c. Istedenfor denne sum, som er et empirisk
tal, kunde man angive et maximum af fasshed og bestemme
denne for stålarterne til 42 og 45 kg. Jeg vil støtte Eiffels
forslag, men med 28 kg. som elasticitetsgrænse, 45 kg. som
fasthed og 22 pct. som forlængelse på prøve af 0,200.
Quinette de Rochemont. Mine herrer! Jeg
foreslår dem at antage Eiffels redaktion ; jeg er hverken
brokonstruktør eller metallurg, men jeg blev forbauset ved at
høre Rémaury sige, at der uden vanskelighed kan skaffes
metal med 30 kg. elasticitetsgrænse og, at man ifølge Dayde
stadig væk får 28, uden engang at have forlangt det. Det
gjælder ikke her at påbyde bindende bestemmelser, det
gjælder snarere at give en anvisning på, hvad vi i løbet af længere
eller kortere tid må kunne opnå. Jeg anser det derfor ikke
for overdrevent, når man mener, at 30 kg. kan skaffes og
bør opstilles som det ønskelige; og jeg tvivler efter dette
ikke på, at man nu ganske let vil komme til 30 kg., når
metoderne forbedres. Jeg vil støtte Eiffels forslag, idet jeg
finder det ønskeligt at udtale en opfordring til, at man
opstiller 30 kg. elasticitetsgrænse som det ønskelige.
Considére. Jeg beder bemærket, at Rémaury ikke
har angivet elasticiletsgrænsen og overhovedet ikke været
inde på dette punkt.
R é ra a u r y. Considére har ret, men jeg mener alligevel^
at man med det givne tal 45 kg. og 30 pct. forlængelse vil
kunne få 30 kg. som elasticitetsgrænse.
Considére. Jeg frygter for, at disse betingelser ikke
regelmæssig kan opnåes.
Et medlem. Considére har nylig selv udtalt, at
elasticitetsgrænsen varierer med den mekaniske behandling;
deraf synes at fremgå, at man altså kan få
elasticitetsgrænsen forhøiet ved anden arbeidsmetode; det er derfor
nødvendigt, at konstruktørerne bringer metallurgerne ind på denne
vei, som de endnu ikke har villet betræde. De har leveret
meget blødt metal til marinen, til dampkjedler og hårdt
metal til skinner, men endnu har vi intet specielt fået til
brokonstruktion. Dersom man virkelig ved en forbedret
arbeidsmetode kan opnå en vigtig forbedring, må dette gjøres; vi
må derfor udtale et ønske herom; men jeg tror vor
konklusion bør være ganske enkel.
L an t r ae. Man ved endnu ikke, om den forbedrede
arbeidsmetode kun har til mål at forøge elasticitetsgrænsen,
og om deri ikke medfører ulemper.
Jeg påstår, at vi får intet fremskridt uden godt metal
og foreslår, at man opstiller elasticitetsgrænsen 30 kg.
Considére. Skal der opstilles to slags metal, det ene
i egenskab af jern, det andet for vanskelige Øiemed, særskilt
for boringens skyld. (Sluttes).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
