Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TEKNISK UGEBLAD.
19de mai 1892
lades til en dygtig, vederheftig og ansvarsfuld
kon-traktør, end når der drives med småakkorder.
Selvfølgelig må der være en effektiv kontrol.
I så henseende bør man ikke tabe af sigte, at
kontrollørerne bør forstå sig på de arbeider, de er
satte til at kontrollere, i modsat fald er deres
kontrol til skade for staten og til latter for arbeiderne,
der meget vel forstår at bedømme gehalten af de
bemærkninger, kontrolløren kommer med. Det er
kontrollørens dygtighed, som er det afgjørende,
ikke antallet. Ved at forøge dette opnår man
vistnok at forøge statens udgifter, men ikke
kontrollens effektivitet. S.
Ny tøndefabrikation.
Tønden har fra de ældste tider været et
populært indpakningskar for mere eller mindre flydende
varer, og det er da en selvfølge, at det i vore dage
er bleven gjenstand for storindustriens bearbeidelse.
Den almindelige tøndeform, der i det væsentlige
kan betragtes som sammensat af to afstumpede, hule
kegler, er forsøgt afændret og det lå da nær at gå
over til den enklere cylindriske form. Dette har
været tilfældet med de af jernplader eller bølgeblik
især til oljer konstruerede tønder. Også til
indpakning af tørre varer, hvor ingen stor tæthed
forlang-tes, har der været benyttet cylindriske tønder, der
dog nærmest var at betragte som kasser, idet de
for en væsentlig del blev saminenholdte af
påspig-rede bånd og ved påspigrede bunde. Men at
benytte cylindriske tønder til varer, der kræver den
medens der til det cylindriske kar, hvori hver stav
er ret, endog kan benyttes kvistet virke, når det
forøvrigt er friskt. Når der nu ses hen til, at der
i 1890 fra Norge exporteredes over l million kub.
m. skårne og høvlede materialier, og der regnes 30
pct. affald, så skulde dette svare til ca. 1,4 million
m3 sagtømmer, hvoraf ca. 240 000 m3 affald skulde
kunne anvendes til tøndestav i større eller mindre
dimensioner, medens der kun er exporteret ca. 80 000
m3 og det tør vel anses som sikkert, at dette
kommer af mangelen på en hensigtsmæssig anvendelse.
Det vilde derfor være af den største økonomiske
betydning, om der kunde konstrueres maskiner, der
af dette affald på en økonomisk måde kunde
frembringe kar (tønder) som i styrke, tæthed og pris
kunde opfylde alle rimelige fordringer.
Nv.
største tæthed, har såvidt vi ved ikke været forsøgt
i nogen stor udstrækning.
Hr. grosserer Charles E. Br at t fra
Stockholm synes nu at ville forsøge en revolution i denne
henseende. Den gamle tønde, siger han, forlanger
næsten kvistrent emne for staven, da den skal
bøies, og trods det må man under bøiningen regne
10 pct. bræk. Videre tabes der 15 til 20 pct. af
virket, da hver stav må skjæres dobbelt kilefurmigt.
Foruden disse tab, har man altså ulempen af at
måtte kassere alle stavemner, hvori der er kvist,
Dette mener nu hr. Bratt at have opnået og
praxis får vise, om det forholder sig så. Os
forekommer det, at opfinderen har slåt ind på den rette vei.
Han går ud fra, at stavleverandøren forædler
staven fuldt færdig og at tønden sammensættes hos
konsumenten. Herved undgår man de meget
kostbare og komplicerede anlæg, som nu repræsenteres
af maskintøndefabrikerne.
Staven kan forarbeides fuldt færdig i et
almindeligt høvlen på en enkelt listemaskine og en liden
specialmaskine, medens tønden sammensættes hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
