Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9O
TEKNISK UGEBLAD.
2den juni 1892
kommeligt arbeide med at holde sporet i orden. Det
tager sig unægtelig lidt komisk ud i hr. O.s mund
at tale om den nuværende «demokratiske tidsånd».
Når imidlertid lande som Amerika og Schweiz
anvender kontraktvæsenet omtrent ved alle større
byggeforetagender, uden at det er faldt nogen ind,
at det skulde støde an mod denne tidsånd, så kan
det vel heller ikke være så farligt her hos os.
Når hr. O. ved at meddelele, at
kontraktør-systemet er kommet i miskredit i udlandet, da må
han undskylde os, at vi efter det foran påpegede
ikke er ubetinget villige til at tro ham på hans
ord, men må forlange beviser. Andre som er kjendt
i udlandet, fornemmelig i Tyskland, har ikke gjort
denne erfaring, ligesålidt som noget sådant fremgår
af de udenlandske tidsskrifter.
Hvad Sverige angår, da foregår
jernbanebyg-ningen der aldeles overveiende for privat regning
og da altid på kontrakt.
Statsbanerne har sit faste årlige anlægsbudget
på omkring l å l1/« million kroner og har sin faste
stab af ingeniører fra Vag- och
Vattenbygnads-korpset til at forestå arbeidet. Der findes knapt
en eneste civilingeniør*) ved disse statens
jernbaneanlæg.
Det vigtigste argument mod kontraktørvæsenet
har hr. O., efter hans eget sigende, gjemt til
slutning og det udgjør da også rosinen i pølsen.
Kon-traktørvæsenets anvendelse i udlandet er skyld i,
at der dersteds findes såmange socialister og
anarkister !!
Ja, da er det virkelig på tide, at vi skaffer os
kontraktørerne fra halsen hurtigst mulig; thi ellers
kan vi resikere at blive sprængt i luften alle
sammen.
Der er desuden i udlandet, fornemmelig i de
vestlige stater af Amerika, en mængde
klapperslanger, græshopper og mosquitos. Tror ikke hr.
*) I denne forbindelse en ukorrekt betegnelse. Red.
O. at det er det derværende forargerlige
kontraktvæsen, som også er skyld i disse landeplager?
Forresten er det ikke pent af hr. O. at han
således desavuerer sine bundsforvandte, socialisterne
- dette såmeget mere, som hr. O. jo selv arbeider
for de socialistiske idéers gjennemførelse.
Hr. O. har talt så meget om erfaringer. Ja,
det er sandt, vi har erfaringer og det meget
dyre-kjøbte erfaringer både fra Smålensbanen og andre
baner - og «last but not least», fra
Strengen-kanalen^ hvor man med anvendelse af vort
«så-kald t e» akkordsystem opnåede så aldeles
glimrende resultater.
Hr. O. synes at være aldeles ubekjendt med,
at der er noget som heder «søl», og at det går
an såvel for det offentlige som for den private
mand at søle sine penge bort til ingen nytte for sig
selv eller andre.
Det fremgår af hr. O.s artikel, at han er bange
for, at systemet skal leve sålænge, at det kom til
at vise sig praktikabelt.
Skulde hr. O. ville fortsætte med sine angreb
på og beskyldninger mod instutioner og personer,
da forekommer det os, at han burde dække disse
beskyldninger med sit navn. For nærværende har
man ikke andet end et O. at holde sig til for
rigtigheden af det fremførte. Det skal noteres, at
med undtagelse af ovennævnte Morgenblads-artikel
har endnu ikke en eneste vovet ved navns
underskrift at vedkjende sig sine angreb på
kontraktørerne og kontraktvæsenet. P. & Q-
Redaktionen må såvel i anledning af
nærværende artikel som de med O. mærkede atter
fremholde det ønskelige i, at der i denne diskussion
bringes ind muligst mange faktiske oplysninger og
at den føres sagligt og roligt uden personlige
udfald, så den kan bidrage til en virkelig udredning
af spørgsmålet.
Angående yderligere midler til kanalanlægget Bandak-Nordsjø m. v.
Efterat der i løbet af 1891 på foranledning af
arbeids-departementets gjentagne henvendelse til kanaldirektøren om
at erholde nærmere oplysninger angående arbeidets stilling
var opgjort forskjellige nye overslag over restarbeidernes
kostende, modtog det med skrivelse fra kanaldirektøren af
30te januar 1892 en udførlig redegjørel s e i nævnte henseende
tilligemed en forklaring af grundene til, at kanalanlægget
ikke, således som påregnet; var blevet færdigt i 1891.
Kanaldirektørens redegjørelse er sålydende:
«Da jeg under 1ste mai 1891 afgav min sidste beretning
om kanalanlægget, antog jeg, at alle væsentlige
vanskeligheder skulde være bortryddede ved anlægget, så man havde
«al ønskelig udsigt til at få kanalanlægget færdigt iår», men
dette blev ikke tilfældet, og derfor kan jeg heller ikke afgive
den bebudede beretning angående kanalanlægget og de ved
Sammes bygning gjorte iagttagelser og erfaringer.
Årsagen til, at kanalanlægget ikke er bleven færdigt, er
væ^xtlig den, at man omtrent hele tiden har arbeidet under
meget ’ugunstige forhold. Først havde man store hindringer
af den i ovennævnte beretning nævnte influenzaepidemi.
Næsten alle funktionærer og arbeidere ved kanalanlægget
’ blev efterhvert angrebne af denne sygdom. Vistnok kom
samtlige sig igjen efter .nogen tids forløb, men mange forlod
anlægget eller gik længe, inden de gjenvandt sin gamle energi
og kraft, hvorfor deres arbeidsdygtighed forringedes.
Navnlig var epidemien meget almindelig blandt gråstensmurerne
og tømmermændene, de vigtigste arbeidere ved anlægget.
Dernæst har man omtrent hele sommeren og høsten havt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
