Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 27.
TEKNISK UGEBLAD.
113
Indhold: Kontraktørsystemet. - Kontraktørsystemet ved offentlige
arbeider. - Norsk Patentblad no. 4 med planche 15-19. -
Kontraktørsystemet.
anledning af den i «Teknisk Ugeblad» førte
diskussion om kontraktørsystemet indtages
nedenfor efter Stortingstidenden referat af den ved
behandlingen af veibudgettet i stortinget førte korte
debat om dette spørgsmål. Veikomitéen havde
anbefalet indtil videre ikke at træffe nogen afgjørelse
for eller mod anvendelsen af kontraktører ved
vei-arbeidernes udførelse.
John Lund: Fra de centraliserede fag- og
arbeiderforeninger i Bergen er til Bergens repræsentanter indløbet
en anmodning om at gjøre stortinget bekjendt med, at de
har sluttet sig til den arbeiderpetition, som ifjor blev indsendt
til stortinget, og som gik ud på, at man henstillede til
administrationen at få ophævet kontraktørsystemet. Jeg skal i
den anledning tillade mig at fremkomme med nogle få
bemærkninger. Dersom det forholder sig, som af arbeiderne i
disse indlæg gjort gjældende, at kontraktørerne benytter
anledningen til at trykke arbeiderne således, at de erholder en
dagløn, hvorved de kun kan skaffe sig det tarveligste
udkomme, og at kou traktører n e derigjennem opnår sin avance,
så synes jeg, kontraktsystemet er i høi grad uheldigt, om
end staten aldrig så meget tjener på det. Men kan det
bevises, at den dygtige og ordentlige arbeider erholder også
hos kontraktørerne en ordentlig fortjeneste, og staten gjennem
dem får sit arbeide bedre og billigere udført end gjennem
administrationen forresten, så mener jeg, at man må holde
på kontraktørsystemet. Der kan jo være meget, som taler
for det sidste, at staten kan få sit arbeide udført gjennem
kontraktørerne vel så godt og billigt, forsåvidt som statens
ingeniører er så meget optaget, at de kan ikke magte i den
grad at påse detaljer eller ofre den opmærksomhed på
arbeidet, som kanske kontraktørerne kan. Disse kan i mange
henseender udøve en bedre kontrol, og ligeledes også sørge
for billigere materialier, redskaber osv. Jeg vil på ingen
måde sige, at ikke statens ingeniører, som skulde have
kontrollen eller passe arbeidet, i så henseende ikke skulde være
dygtige nok eller ikke gjøre sin pligt. Men de har
selvfølgelig så meget andet at iagttage, at det kunde tænkes, at
kontraktørerne her havde betingelser for at arbeide bedre og
billigere, uden, som sagt, at arbeiderne led noget derved.
Jeg har også hørt gjort gjældende på den anden side med
hensyn til arbeiderne, at de hos staten f. ex. gjennem akkord
kunde opnå en dagløn af kr. 5, medens de hos kontraktørerne
alene kunde tjene kr. 4, hvad i og for sig er en høi dagløn,
så var de selvfølgelig utilfreds. Men når den høiere dagløn
direkte i statens tjeneste hidrørte fra, at arbeidet der dreves
for ukontrolleret og flot, så kan man jo kun være tilfreds
med, at arbeidet i kontraktørernes hænder blev drevet mere
økonomisk, når staten stod sig bedst derved og arbeiderne
alligevel opnåede en ordentlig fortjeneste. For staten
gjælder det ikke blot at se på arbeidernes interesse, man må også
se på det hele samfunds. Og da bør arbeidet drives således,
at både arbeideren får et ordentlig udkomme, og at staten,
alle borgere i almindelighed er tjent dermed. Der kan
vistnok siges meget både for og mod kontraktsystemet. Erfaring
skal dog vise, påståes der, at ved mindre veiarbeidet1 er det
ikke heldigt. Men at det ved jernbanearbeider kan have
betydning, derom har vi adskillig erfaring. Jeg skal blot
nævne, at bygningen af Vossebanen for en større del var
bortkontraheret, og når der, som bekjendt, omtrent
ingensomhelst overskridelser var ved denne banes anlæg, så kan
det for en ikke liden del tilskrives, at væsentlige dele af
anlægget var kontraheret bort til en entreprenør.
Kontraktørsystemet tør således ved jernbanearbeider ganske vist have
stor betydning. Jeg nævner forøvrigt her blot, hvad der kan
udtales både for imod. Som det måske vil erindres, blev der
af stortinget ifjor stillet en anmodning til
arbeidsdepartemen-tet om at tage sagen under overveielse. Hr. arbeidsministe^
ren vil måske nu benytte anledningen til at udtale sig herom.
Såvidt jeg ved, er der jo også foretaget en prøve ved vore
nye jernbaneanlæg, hvor en del er bortkontraheret, en del
bortsat på akkord, og måske man har erfaring derfra.
Ødegaard: I modsætning til den sidste ærede taler
vil jeg være mest tilbøielig til at henstille til hr.
arbeids-ministeren ikke at optage dette spørgsmål nu. Jeg vilde
anse det for heldigt, om man i denne sag vilde følge
komitéens anvisning og lade spørgsmålet komme under debat ved
en anden leilighed end nærværende. At komitéen har
optaget et afsnit i indstillingen med overskriften
«kontraktsystemet », skriver sig først fra, at denne sag er blevet så
omstændelig behandlet i stortinget ifjor, den lange debat som
sagen foranledigede dengang, og den udtalelse, som da kom
frem i stortinget, og dernæst fordi veidirektøren i sit
budgetforslag iår har berørt spørgsmålet under den samme
overskrift, som komitéen har benyttet her i sin indstilling. Men
komitéen har, som sagt, fundet det hensigtsmæssigt, da sagen
ifjor blev sat i forbindelse med andre spørgsmål vedrørende
veivæsenet, iår at udtale sig om dette spørgsmål, som skeet
er, i forbindelse med andre spørgsmåls behandling her i
stortinget. Jeg skulde, som sagt, anse det ønskeligt og
hensigtsmæssigt, at debatten om dette spørgsmål blev udsat til en
senere anledning.
John Lund: Anledningen til, at jeg fremkom med det
nu, var, som sagt, den opfordring, som repræsentanterne fra
Bergen har fået af nævnte arbeiderforeningers bestyrelse i
Bergen, og da en speciel post under titel «kontraktsys ternet >
forekommer her i veikomitéens indstilling, mente jeg, at det
kunde være på sin plads at komme med en udtalelse derom.
Jeg er fuldt ud bekjendt med, hvad komitéen har bemærket
derom ifjor og med udtalelserne da, - nu siger jo komitéen
intet. Jeg vilde derfor finde det nokså rimeligt, og jeg tror,
det vilde være ønskeligt, at arbeidsministeren vilde udtale
sig om f. ex. kontraktsystemets forhold til arbeidet ved
veivæsenet.
Statsråd Nysom: Jeg er også af den mening, at det
ikke vilde være heldigt at optage en ganske almindelig debat om
kontraktsystemet i sin almindelighed, og om de fordele, det
kan byde under de forskjellige forhold, og de mangler eller
farer, som klæber ved det. Jeg skal imidlertid tillade mig
at afgive nogle oplysninger om dets anvendelse i veivæsenet.
Som bekjendt har man der gjort adskillige forsøg på at
bortsætte arbeidet på kontrakt. Men disse forsøg er delvis
ikke løbet heldig af. For det første har kontrakterne været
for små, og arbeidet har været beliggende for afsides, således
at det ikke er lykkedes at få så mange anbud, at man har
været istand til at vælge ud de kontraktører, som har de
personlige garantier, som jeg anser for absolut nødvendige
TEKNISKA SKOLAN
STOCKHOLM.
«,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
