Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
TEKNISK UGEBLAD.
7de juli 1892
somhed som anlægsingeniør kan jeg ikke skjønne.
Forsåvidt deri er tilsigtet nogen insinuation træffer
denne imidlertid ikke målet, da jeg heldigvis ikke
har nogen overskridelser på min samvittighed fra
min virksomhed som anlægsingeniør.
Af mine bemærkninger om, at en del indkomne
andragender fra arbeidere om ikkeanvendelse af
kontrakter ikke var fremkomne på arbeidernes eget
initiativ, trækker hr. Stenberg den slutning, at jeg
har villet antyde, at disse andragender var
fremkomne ved tryk fra statens ingeniørers side. Hr.
Stenberg er i det hele taget svært rask til at trække
slutninger. Skal en fornuftig diskussion om en sag
være mulig, er det imidlertid absolut nødvendigt, at
man holder sig udelukkende til, hvad som foreligger.
Jeg har jo slet ikke talt om noget tryk, ja, jeg
tror ikke engang at der udkræves noget særligt
«tryk» for at få samlet underskrifter på sådanne
lister, hvad enten så disse går i den anførte eller
i modsat retning. Heller ikke er der nogen
absolut nødvendighed for, at initiativet skulde hidrøre
fra ingeniørerne, fordi om det ikke er kommet fra
arbeiderne. Jeg kjender ialfald et exempel på, at
opsynsmænd af rent personlige grunde har fået
istand en sådan liste uden sine overordnedes vidende
og jeg kjender et andet tilfælde, hvor initiativet er
kommet fra en aldeles udenforstående person.
Forresten har jeg data på hånden til at kunne
godt-gjøre tilblivelsesmåden af så mange af disse
andragender, at jeg føier mig fuldstændig rolig angående
den af mig fremførte påstand.
«Veivæsenets akkordsystem forklares kun at
være et maskeret daglønsystem», siger hr.
Steii-berg. Jeg må gjentage at hr. Stenberg er svært
rask til at trække slutninger. Jeg har jo heller
ikke talt om veivæsenets akkordsystem, kun idet
jeg har behandlet den inden arbeiderstanden
rådende mistro, har jeg også i forbigående omtalt, at
de gamle veiarbeidere viste sig ligeså fortrolige
med tillægssystemet under en eller anden form, som
arbeiderne ved statens øvrige administrationsgrene.
Denne påstand, som grunder sig på en lang
personlig erfaring - allerede i midten af
sytti-årene, da der strømmede så mange veiarbeidere til
jernbaneanlæggene, blev jeg opmærksom på dette
forhold - fastholder jeg som korrekt.
Hr. Stenbergs naive henvisning til veivæsenets
instrux og til den af ham foretagne revision som
bevis for, at der i veivæsenet ikke gives tillæg til
akkorden, har vistnok fremkaldt et lunt smil på
mangen læsers ansigt.
Hr. Stenberg er altså fuldstændig uvidende om,
at der gives en mangfoldighed af måder at give
Tillæg på uden at støde an mod instruxen eller
give revisor anledning til at gjøre bemærkninger.
Forresten har jeg ikke fremført dette om tillæg i
nogen klandrende hensigt. Der behøves ikke at
spørges om, hvilke arbeidsbestyrere det er, som giver
tillæg, man kan rettere snu spørgsmålet om og
spørge hvem det er, som ikke gjør det. Jeg
kjender ialfald ingen og selv er jeg ofte nødt til at
give tillæg.
Det er forresten ikke dette, hvorvidt der
undtagelsesvis - når der foreligger gyldige grunde .-
gives tillæg, hvorpå det kommer an, men på
hvordan arbeiderne opfatter forholdet, enten som
dageller akkordarbeide. Det kan således i
realiteten godt blive et slags dagarbeide, fordi om der
slet ikke gives tillæg, hvis arbeiderne får det ind
i bevidstheden - være sig med rette eller urette
- at de ikke får lov til at tjene mere end en
forud bestemt maximumsdagløn, idet priserne vil
blive nedsatte, hvis denne dagløn overskrides. Jeg
vil intet have udtalt om, hvorvidt dette medfører
rigtighed eller ikke, men kun have konstateret, at
denne opfatning har været almindelig udbredt blandt
statens arbeidere og, mærkeligt nok, ikke alene
blandt de norske, men også blandt de arbeidere, som
er komne hid direkte fra de svenske
statsbaneanlæg. «Hur mycket får vi lof att tjena på dagen ?»
er det spørgsmål, som de ved ankomsten retter til
sine herværende kammerater for efter det modtagne
svar at indrette sin arbeidsdrift.
Analogt hermed søger de også gjerne ved
påbegyndelsen af et større anlæg at sørge for, at
fortjenesten bliver liden i begyndelsen, idet de på
den måde tror at kunne få drevet
beregningspri-serne op.
Så spørger hr. Stenberg, hvorpå jeg grunder
min udtalelse om, at de underordnede
statsfunktionærer får en vis tendens til at ville optræde som
paver ligeoverfor arbeiderne. Ja, jeg har set det.
Og når hr. Stenberg ikke har gjort den samme
erfaring, så beviser dette kun et af to, enten
mangel på anledning til at gjøre iagtagelser eller
mangel på iagtagelsesevne i den omhandlede retning.
Hr. Stenberg afslutter sin artikel med noget,
som jeg ikke rigtig forstår meningen af, men som
formodentlig skal være en trudsel. I den anledning
vil jeg kun bemærke, at jeg ikke ved trudsler lader
mig skræmme fra at forsvare mig, når jeg bliver
angreben og ei heller fra, om fornødiges, at
benytte adgangen til under forsvaret at føre krigen
over på flendens eget territorium.
Kristiania. Det Steenske bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
