Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 3CX
TEKNISK UGEBLAD.
127
Sluttelig må endnu fremhæves, at af de
380 satser Martin-flussjern måtte 13 satser
kon-struktionsjern og en sats klinkjern forkastes efter
kontrakten, fordi nogle af de første prøver såvelsom
de isteden udtagrie erstatningsprøver ikke ansåes
fuldt gode.
Kontraktørsystemet ved offentlige arbeider.
Hr. redaktør!
I Ugebladet no. 29 har hr. ingeniør C. T.
Melby givet et tilsvar til min opsats i no. 25
angående ovennævnte sag.
Uagtet jeg aldeles ikke kan give hr. Melby
ret i, hvad han her anfører dels om selve sagen og
dels om mig personlig, skal jeg dog ikke trætte
Ugebladets læsere med noget længere opgjør, idet
det sees, at hr. Melby nu pointerer, at han kun
har skrevet om jernbanevæsenet. Min første
artikel var kun selvforsvar, hvilket tydelig nok
fremgår af, at jeg fremhæver, at mine bemærkninger
nærmest refererer sig til de existerende forhold i
statens veivæsen.
Jeg henstiller imidlertid til hr. Melby, selv
påny at læse sine udtalelser i Ugebladet no. 23 og
efterse, om ikke disse også må ramme veivæsenets
arbeidsdrift. Jeg kan ialfald forsikre om, at hr.
Melby vistnok bliver stående alene med den
fortolkning, at han kun har ment jernbanevæsenet.
Hr. Melby synes at tro, at jeg har villet
komme hans angribere til undsætning, men derimod!
må jeg bestemt protestere. Jeg har ikke udtalt
mig om kontraktørsystemets berettigelse eller
mangler, ligesom jeg tør påstå, at det ikke skal kunne
påvises, at jeg på nogen måde har arbeidet mod
kontraktørsystemets indførelse ved de offentlige
arbeider.
Georg Stenberg.
Nye jernbaneanlæg.
Vi hidsætter efter «Morgenbladet »s referat
stortingsdebatten.
Gunnar Knudsen : Det hed i den kongelige
proposition, at det var bragt på det rene, at en Bergensbanes
alternativer gjennem Telemarken og Numedal ikke burde komme
i betragtning, idet disse alternativer nu nemlig stillede sig
end ugunstigere end ifjor forudsat. I modsætning til, hvad
der her var udtalt, vilde taleren gjøre opmærksom på, at for
Eidfjordsliniens vedkommende var det iår fundet en
linieret-ning, hvorved reiselængden forkortedes 9 kilometer, samtidig
med, at det høieste punkt blev liggende 20 meter lavere.
Statsråd Nysom vilde overfor hr. Knudsens
bemærkning om Eidfjordslinien alene udtale, at når departementet
var kommet til det resultat, at de nævnte alternativer ikke
kunde komme i betragtning, da var dette skeet i henhold til
andre, høiere hensyn, som tilstrækkelig var udviklede i den
kgl. proposition, - hensynet til Bergensbanen
kontinueiiig-hed, sikkerheden mod fiendtlige angreb og til terrænforhold,
som ikke frembyder for store vanskeligheder.
Gunnar Knudsen gjorde opmærksom på, at han ikke
havde taget ordet, for at fremhæve Eidfjordsalternativets
fordele frem for de øvrige alternativer, men for at påvise
uoverensstemmelse mellem det omhandlede punkt i propositionen
og det virkelige forhold.
John Lund vilde ingen betænkelighed havt ved at gå
med på regjeringens propositivn, men han havde dog med
komiteens øvrige medlemmer fundet efter omstændighederne
fundet at måtte gå med på en udsættelse.
Efter nogle bemærkninger angående regjeringens
omkost-ningsoverslag udtalte tal. det sikre håb, at man næste år
måtte komme til en endelig afgjørelse.
Blekastad fandt ligeledes, særlig af hensyn til den
usædvanlig langt fremskredne tid, at måtte gå med på en
udsættelse, forsåvidt da ikke departementschefen vilde optage
den kongelige proposition. Når taleren imidlertid gik på
udsættelsen nu, da var det i tillid til, at bevilgning til
Nordbanen bliver givet næste år.
Birch-Reichenwald betonede, at det vilde være
beklageligt, om man ikke, når de nu under bygning værende
jernbaner var færdige, skulde være færdige til at gå ivei med
nye jembaneanlæg, og det var derfor kun under den største
tvivl, at han kunde gå med på for tiden ikke at bevilge til
nogen jernbane. Taleren fremholdt videre, at Bergensbanen
og Nordbanen burde efter den sammenhæng, hvori de stod
med hinanden, udsættes i forening.
M ustad udtalte, at Bergensbanen længe havde været en
tung lænke om foden på Nordbanen; men i den kongelige
proposition nu fandtes der heldigvis ikke længere noget tegn
til sammenslutning mellem disse to baner. Taleren håbede,
at propositionen angående denne bane måtte foreligge
tidligere næste år, for at der kunde blive tid til at behandle den.
Birch-Reichenwald bemærkede ligeoverfor Mustad, at
der fremdeles var uopklarede spørgsmål angående forbindelsen
mellem Bergensbanen og Nordbanen, og at det ikke var
umuligt, at stortinget kunde komme til at have en anden mening
om denne sag, end arbeidsdepartementets chef havde udtalt
i den kongelige proposition.
Berg erklærede sig ligeledes under de forhåndenværende
omstændigheder at ville stemme for udsættelse i det håb, at
det kun måtte gjælde et år.
Præsidenten refererede derefter indstillingens konklusion.
Under litr. A var indstillet på, at spørgsmålet om
Bergensbanen og Nordbanen ikke tages under behandling af
indeværende storting.
Statsråd Nysom bemærkede, at det var anden gang,
at realitetsbehandling af denne sag foresloges udsat, og skjønt
taleren på det dybeste beklagede dette, vilde han ikke under
de nuværende omstændigheder optage noget fra indstillingen
afvigende forslag, idet han dog som en reservation vilde
udtale, at han ikke dermed vilde have erklæret sig enig i ind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
