Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 31.
TEKNISK UGEBLAD.
129
Indhold: Prøvebelastning af broer. - Ny elektrisk sporvei. -
Det hygieniske institut ved Heidelberg-universitetet. - Tekniske
nyheder: Anmeldte byggearbeider i Kristiania fra 9de juli til 30te juli
1892. - Om udfyldningsmasse for fuger i træbrolægning. - Bog- og
bladnyt. - Norsk Patentblad no. 7 med planche 29-32. -
Prøvebelastning af broer.
m tidligere fremholdt i Ugebladet hersker der
endel uklarhed angående betydningen af de
prøvebelastninger, som man pleier at foretage
for at undersøge broernes soliditet. Der er vistnok
mange, som anser den ved prøvebelastningen målte
indbøining af bærevæggene som et pålideligt mål
for broens tilstand, hvad stabiliteten angår, og som
således antager, at alt må være i god orden, når
indbøiningen ikke er større end almindeligt. At
dette er en illusion, som kan medføre betænkelige
følger, er let at indse, når man tænker over sagen,
og det fremgår også tydeligt nok af de ved enkelte
brokatastrofer samlede erfaringer.
Ved en fagværksbro beror indbøiningen
fornemmelig på spændingerne pr. kvadratenhed i
gur-terne, og dens størrelse er for resten i større og
mindre grad afhængig af forlængelsen og
forkortelsen af samtlige bærende led i bærevæggene. Har
t. ex. leddene i en fagværksbro rigelige
tværsnits-dimensioner med undtagelse af en eller et par
strævere, eller er forbindelsen i et enkelt
knudepunkt for svag, så vil broen vise en liden elastisk
indbøining, og dog kan den frembyde liden
sikkerhed, ja endog være på grænsen af brud.
Indbøiningen er resultatet af
længdeforandringerne af broens samtlige bærende led; soliditeten
beror derimod på, at der ikke findes et eneste led
eller en eneste forbindelse, i hvilken materialet
over-anstrænges.
En veibro - fagværksbro med 35,0 m
spændvidde og enkelt triangelsystem - over en kanal
ved Salez i Schweiz styrtede sammen i 1884,
medens den blev prøvebelastet. Der var foreskrevet
i kontrakten for broens udførelse, at den elastiske
indbøining under broens prøvebelastning ikke skulde
være større ^00 a^ spændvidden, altså ikke
overskride 17,5 mm.
I det øieblik broen styrtede sammen, efterat
den var belastet med 15 vogne, tilsammen veiende
52 t., svarende til ca. 81 pct. af den samlede
foreskrevne prøvebelastning, var indbøiningen målt til
10 mm.
Ved Monchenstein-broen, som styrtede sammen
forrige år, hvorved der forulykkede over 70
personer, havde man ikke udført nogen prøvebelastning
i de nærmeste år før ulykken fandt sted. Ifølge
«Schw. Bauzeitung» havde man ved en
prøvebelastning i 1880 fundet en indbøining af 15 mm eller
Woo a^ spændvidden, som var 42,o m.
I 1881, efterat endel af landkarret på den ene
side var blevet revet bort af strømmen, og efterat
man havde udbedret skaden, underkastedes den
også en prøvebelastning, uden at der berettes om
nogen stor indbøining.
Det fremgår af de senere anstillede beregninger
og undersøgelser af de nævnte broer, at den
nærmeste årsag til ulykkerne har været at enkelte af
stræverne har været for svage for knækning. I
den af professorerne Ritter og Tetmajer afgivne
beretning om den sammenstyrtede bro ved
Monchen-stein finder man således følgende konklusion:
«Ho vedårsagerne til sammenstyrtningen ligger i de
for svage strævere ved midten. Sammenstyrtningen
blev i væsentlig grad fremmet ved strævernes
excentriske befæstelse og ved jernets simple kvalitet».
Skjønt prøvebelastningerne eller de ved disse
målte indbøininger således ikke giver noget
pålideligt holdepunkt til at bedømme en jernbros soliditet,
så har de dog sin betydning, når de udføres på den
rette måde. Men det er af den allerstørste
betydning, at man har klarhed over, hvilke begrænsede
slutninger, der med nogenlunde sikkerhed kan
trækkes af de ved prøvebelastningen fundne mål. I
modsat fald kan en prøvebelastning være til mere
skade end gavn. k.
Ny elektrisk sporvei.
Bremer sporvejsselskab har fra mai d. å. havt
elektrisk drift for 2 af sine baner med en samlet
længde af 6,6 km. På denne strækning er der 7
kurver på under 30 m radius, 2 endog på 20 m
radius. Stigningsforholdene er gode, den eneste
nævneværdige nemlig en på 3 pct. på en længde af
75 m. Luftledningssystemet er anvendt, og
ledningerne bæres i de beboede gader, og hvor det
ellers var anvendeligt, af bærelinier fæstede i
ornamenterede rosetter på husvæggene. Ellers bæres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
