Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 32.
TEKNISK UGEBLAD.
133
Indhold: Om anvendelse af skandinaviske stenarter til
bygnings-^materiale. - Af det antike ingeniørvæsens historie. - Tekniske ny-
heder: Fabrikation af kemisk rent kobber ved elektrolyse. -
Om anvendelse af skandinaviske stenarter til bygningsmateriale.
Af cand. polyt. Viktor Madsen,
assistent ved Danmarks geologiske undersøgelse.
^amtidig med den udvikling, der i den senere
tid er foregået i stenindustrien, hvor det er
lykkedes ved forbedrede arbeidsmetoder og da
navnlig ved anvendelsen af maskinkraft i større
udstrækning at nedsætte priserne på de færdige
varer, er der opstået en bestræbelse for i stedse
større udstrækning at anvende naturlige sten ved
bygningsarbeider i stedet for brændte sten og
cementpuds.
Det er navnlig i England og Tyskland, at
denne bestræbelse har givet sig udslag. Går man
f. ex. ned ad en hovedgade i London eller Berlin
forbauset man ved at se, hvorledes det bliver mere
og mere almindeligt at opføre den nederste etage
af husene af granit eller at beklæde den med
polerede granitplader, samtidig med at man anvender
polerede søiler ved indgangene, eller man .anvender
sandsten eller kalksten som bygningsmateriale.
’Også i Sverige gjør denne bestræbelse sig mere og
mere gjældende, medens vi her hjemme har mærket
mindre til den, måske tildels på grund af, at
stenene for en stor del skal hentes i udlandet, og det
skjønt professor Fenger allerede i 1880 har bragt
denne sag frem her i den tekniske forening ved
sit foredrag: «0m anvendelsen af hugne og brændte
sten i bedre borgerlige huse*)».
Til fremme af anvendelsen af naturlige sten er
der virket en del af Sveriges geologiska
undersok-ning og af Norges geologiske undersøgelse. I
Sveriges geologiska undersoknings museum i Stockholm
har professor Torell således tilveiebragt en meget
righoldig samling af teknisk anvendelige stenarter
fra Sverige og andet steds, som det er at anbefale,
at enhver, der kommer til Stockholm og nærer
interesse for stenindustrien, gjør sig bekjendt med. Den
svenske statsgeolog Lundbohm har foretaget
vidtstrakte studiereiser for at gjøre sig bekjendt med
stenindustriens udvikling i de lande, hvor den står
høiest, og har nedlagt sine iagttagelser i nogle
billige småskrifter, som er udgivne af Sveriges
geologiska undersokning, og som jeg gjerne vilde
henlede opmærksomheden på, nemlig H. Lundbohm:
«Om granitindustrien i utlandet sarskildt
Storbrit-tannien*. 61 s. 3 taflor, 8vo., Sveriges geologiska
undersohning ser. C. no. 103. Stockholm 1889.
Pris l kr. «Engelska byggnadsmaterial och bygg-
*) «Den tekn. Foren. Tidsskrift* 4de arg. 1880-81, s. 139.
Af det antike ingeniørvæsens historie.
(Ingn. C. M. «Deut. Bauzeitg.).
11 område, hvorpå oldtidens ingeniører drev det vidt, er
det, der angår gaderne i byer i forbindelse med alle
de indretninger og foranstaltninger, som store beboede
byanlæg kræver.
I de antike byer, hvor indbyggerantallet undertiden
’tælledes i millioner er det klart, at der måtte stilles
ingeniørkunsten store og lønnende opgaver, hvad enten vi tænker
;på anlæg af gader og befæstelse af gadefladen eller anlæg af
Vandtilførsel eller kloakledninger. Den største indflydelse
,på gadenettenes udseende udøvede selve den måde, hvorpå
byerne opstod og voxede. Efter som byerne havde en
gunstig geografisk beliggenhed eller et planmæssigt nyanlæg at
takke for sin opkomst, fik deres gadenet et uregelmæssigt
.eller regelmæssigt udseende. Anlæg af byer var fordum en
.særegen kunst. Allerede i den fjerne oldtid blev enkelte byer
t ex. Babylon anlagt fuldstændig efter plan. Vi ved, at i
Pergamum blev Seliniosfloden overdækket af to vældige
tøndehvælvinger i næsten 200 m.s længde for at skaife en lignende
Aflade på hver side af floden til anlæg af byen.
En lignende overhvælving af den midt igjennem byen
løbende flod viser nogle syriske stæder, såvelsom ruinerne af
den mærkværdige klippestad Petrea på halvøen Sinai. I
almindelighed blev dog de fleste byer først uregelmæssigt
anlagte; først ved senere anledninger efter ildebrande eller
andre naturrevolutioner eller af politiske grunde blev deres
gadenet omlagt efter plan.
Allerede tidlig udkom der lovbestemmelser for gadefinien,
men disse blev kun høist uregelmæssigt og forskjelligt
overholdt, hvorfor hvert land og hver by fik et eget præg.
Curtius mener, at indbyggerne i de græske byer i
overensstemmelse med streng republikansk opfatning holdt
gade-linien i ære, da det ansåes at være stridende mod det
offentliges vel at nogen benyttede offentlig grund til private
formål. Dette synes at være for meget sagt (idetmindste har
man ikke kunnet finde noget regelmæssigt gadenet i Athen,
hvor husene synes at have stået i et uregelmæssigt virvar);
men ikke destomindre synes de helleniske byer i denne
henseende at have været verdensstaden Rom overlegen.
I det antike Rom herskede i denne henseende temmelig
ugunstige forholde. Endnu på Augustus’s tid var de allerede
før meget smale gader i høi grad indskrænkede og belemrede
med frembygninger, handelsboder af enhver art, som stak ud *
i gaden. Om at holde sig efter bygningslinien synes der i
Rom overhovedet ikke at have været tale. Gjentagne gange
søgte de romerske huseiere t. ex. Domitian at fjerne denne
ulempe ved det romerske gadevæsen uden dog på nogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
