Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 36.
TEKNISK UGEBLAD.
151
men man ser let andre grunde, hvorfor dens
kvalitet snart når sin grænse for en minkende vinkel.
Friktionen bliver snart mærkbar. Renard har
påvist allerede ved regimentsskolen i Arras, at
modstanden i dette tilfælde kan beregnes efter
formelen (1):
E = P. a +
-a
(i)
For at komme til denne formel må man have
en aeroplan med retliniet, jevn bevægelse og som
angriber luften under en liden vinkel Den
generelle formel er:
E = P. a + cpbF2,
hvor b er en koefficient, der afhænger på engang
af vingens overflade og form. Men hvis apparatet
bevæger sig under ligevægt så er:
eller
7? T> l
E = På + -Q- . -.
Sn a
Kaptein Renard har ved den aerostatiske
station ved Calais udført præcissionsexperimenter for
at finde kvaliteten af propelvinger. Han har fundet,
at luftpropellen for en passende kombination af
vinkel og rotationshastighed når sit maximum af
modstand, når denne = modstanden af en
almindelig faldskjærm med plan 3A af det, som propellen
beskriver. Dette kommer af friktionen, hvis
indflydelse er mindre end for aeroplanen, idet
hastigheden er mindre.
Taleren vilde uden diskussion antage
Lange-leys påstand, at han er i besiddelse af en maskine
der kun veier 5 kg. pr. hk. Selv under disse
omstændigheder skulde en maskine på 5 hk. for at
løfte 75 kg. behøve 2 skruer å 11 meters diameter.
Mari burde dog ikke lade sig afskrække, mente
taleren ; thi når en propel bevæger sig bliver luften
stadig fornyet, hvorved man drager fordel både af
rotationen og den translatoriske bevægelse, og
vingens kvalitet voxer.
Således kan man reducere det arbeide, der
behøves for at løfte 75 kg. til l1/* hk.
Renard tror ikke, at helicopteren kan løse
problemet. Dette apparat vil være nyttigt til at
hæve sig op i luften ved fartens begyndelse; strax
man er kommen op må man gå over til aeroplanen,
hvormed man ikke kan komme tilveirs uden en
oprindelig hastighed, der kunde opnåes på dertil skikket
mark.
For Penaud og i vore dage for Amerikanerne
er aeroplanen den ideale type for luftseilads ved
aviation. Ved aeroplanen som ved ballonen må
man studere på den ene side stabiliteten på den
anden side hastigheden. Stabilitetsforholdene er
meget simple: for det første må kraften angribe i
tyngdepunktet, for det andet må man regulere appa-
ratet på en lignende måde, som det sker ved pile.
Man anbringer bag en ganske let hale (se flg. 3).
For altid at holde planet i skrå stilling i forhold
til bevægelsens retning kan man blot vende halens
plan lidt opover.
Men som ovenfor nævnt. Vinkelen a mellem
Fig. 3.
planet og bevægelsens retning har en grænse under
hvilken friktionsmodstanden bliver for stor.
Hvis loven for en fugls flugt var den ovenfor
fremstillede (lig. (4), hvor n = 1), vilde det til flugt
anvendte arbeide endda være temmelig stort. En
ravn f. ex, måtte da for at holde sig svævende yde
et arbeide svarende til det at hæve sig selv op med
en hastighed af 1,57 m. pr. sekund. Dette resultat
kan ikke andet end overraske, når man betænker,
at en mand neppe kan stige 0,20 m. pr. sekund og
alligevel må hvile efter kort tid.
De nyeste experimenter især, Langleys har
bevist, at luftens normalreaktion mod en aeroplan af
passende form og med liden vinkel kan beregnes
af formelen:
jy=q>flFa. 5 a.......(5)
Benyttes denne formel, vil man finde, at ravnen
for at holde sig svævende alene behøver at udvikle
et arbeide svarende til det, der er nødvendigt for
at hæve den op til en høide H = 0,70 m. pr.
sekund.
Flere aviatører, hvoriblandt Goupil har også
studeret luftens modstand mod krumme flader (se
flg. 4). Man har ved hjælp af sådanne betydelig
forøget modstanden og derved formået at formindske
det ovennævnte arbeide således, at H kun bliver
lig 0,30 m.
Fig. 4.
Med dette tal er vi kommet nær ned til, hvad
en mand kan præstere, skjønt denne blandt alle
dyr er en af de mindst skikkede til hurtig
udvikling af mekanisk kraft.
Taleren foreviste adskillige former af mekaniske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
