Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 38.
TEKNISK UGEBLAD.
159
høide og allerede på* dette punkt er
ingeniørarbei-derne både omfattende og storartede. Der er
bygget damme, broer, murede slusekammere, skjærme
af trækister osv. foruden sprængningsarbeiderne, og
da man her ligger midt inde blandt de betydelige
brug og har forhøiet elvens lavvandstand 3 m, vil
det forståes, hvad ingeniørerne har havt at
ivare-tage. Det hele anlæg, som det ligger der, danner
også en værdig indledning til de ovenfor følgende
fostre af norsk ingeniør kims t ligeså meget som
af videnskab. Efterat man i den øverste sluse har
kastet et sidste blik ud over den til høire liggende
maleriske fos, glider man ud på E ids ei ven, hvis
dybde altså til farbargjøreisen er bleven forøget
ved 3 m opdæmning, og når så efter henimod 3,5
km.s fart i tildels stærke strømsætninger det andet
slusekomplex, der nu er kaldt Eidsfos, medens
det oprindelig hed Hølene. Vi vil indlægge et
godt ord for, at de oprindelige navne i vasdraget
bliver bibeholdte, også for den nye kanal, idet vi
ikke finder, at der ved de nye opnåes hverken
geografisk eller sproglig forbedring. Eidsfos
bringer således let tanken hen på jernværket af samme
navn men beliggende helt borte i et andet amt.
Hvorfor sige sluserne ved Lunde istedetfor
Grot-evje? Lunde er et så almindeligt navn, at det
findes snartsagt i alle dele af landet og kun er
svagt betegnende, medens Grotevje, der dog måske
i Telemarken bør skrives med oo, er et godt navn.
Man går nu ind i kanalanlæggets dybeste sluse,
der har en høide af 5 m. Der er ialt to på dette
sted og de tjener altså til at omgå fossen Hølene,
der ialt har et fald på 10 m. Der er over fossen
sat en nåledam med jernbukke i lighed med dammen
ved Ulefos; men dens undre parti, der er af sten,
har under arbeidet budt ganske betydelige arbeider,
idet fjeldet, hvorpå den står, var temmelig kløftet
således at der bl. a. måtte anvendes hvælve for
dens fod. Fossen, der nu er dannet, er af et
imponerende udseende. I den dybe sluse her bliver man
først opmærksom på den hensigtsmæssige
konstruktion af lugerne i sluseportene, idet fyldingen
foregår meget hurtigt og manøvreringen af dem er
letvindt. Konstruktionen er udført af anlæggets
ingeniører.
En kilometer ovenfor Hølene, efterat man har
passeret en i fjeldet sprængt rende, kommer man
til det kunstværk, der for alle tider vil stå som et
vidnesbyrd om den dygtighed, klogskab og
dristighed, der besjæler denne tids ingeniører i vort land
og altid vil være det blandt anlæggets 6
underværker, der vil udøve størst tiltrækningskraft på
den reisende og aldrig gå ham af minde.
Her er der ved kunst dannet en 23 m høi fos,
som under stort brag styrter sig ned i et vildt
djuv, hvorfra skumstøvet svæver op som hvide skyer
og spiller i sollyset med regnbuens pragtfulde spek-
tralfarver. Her ved man ikke, hvad der ei1 mest
beundringsværdigt enten den til venstre dannede
trappestige for dampskibet bestående af 5 Stkr.
sprængte tildels murede sluser med en 6te
regule-ringssluse eller den til høire kneisende dam, der
fra krone til fod er 32 m høi med en bundtykkelse
af 21 m og kurvet tværprofil. Det er selvfølgelig
denne dam, der for de planlæggende og udførende
ingeniører har frembudt mest vanskeligheder og
med hensyn til omkostninger har været omtrentlig
uberegnelig, ligesom den også har frembudt de
vanskeligste og farligste forhold for arbeiderne.
Arbeidet har selvfølgelig måttet udføres i størst
udstrækning om vinteren og når man da blot tænker
på den skumrøg, hvori arbeiderne stadigt har måttet
stå og på på de mange eiendommelige
ulykkes-tilfælder, hvorom der på turen gaves beretning fra
anlægsingeniørerne, vil man forstå, at her har der
måttet megen vilje og en kraftig ledelse til.
Hele dammens kubikindhold er 10000 m3 og
den er muret i cement helt igjennem. Ganske tæt
viste den sig dog ikke at være, hvilket dog ikke
anses at have nogen betydning for dens stabilitet.
Vi tænker senere at komme tilbage til anlægget af
Vrangfosdammen i detalj.
Når Vrangfosdammen er passeret, kommer man
op på en forholdsvis stille vandflade, af ca. 7 km.
længde. Umiddelbart ovenfor Vrangfos findes der
imidlertid et betydeligt dyb på indtil 27 m mellem
steile fjeldvægge på begge sider og på flere steder
umiddelbart ved Nomevand er der stryk og en
vanddybde af kun 4 m. Her har man også måttet
foretage udvidelse af elveprofilet for ikke ved
op-dæmningen samtidig at forhøie flommen.
Efter at have passeret Grotevje eller Lunde,
hvor der er opført en dam med sluse, og derpå
Kjeldal ligeledes med dam og sluse begge af 3 m
faldhøide og den sidste dam 97 m lang kun delvis
fundamenteret på fjeld, kommer man til H og gå
dam med to sluser af tilsammen 7 m høide.
Hoggadammen er af den største betydning
for kanalen og i ligeså høi grad for vasdragets
vandføring i det hele, idet den har omdannet alle
de tre ovenfor liggende vande til et
regulerings-magasin rned et fladeindhold af 60 km2 med 1500
millioner m3 vand, der vil sikre brugene ved
Skiens-vasdraget i den vandfattige vintertid.
På lægmanden gjør neppe Hoggaanlægget noget
stærkt indtryk; men for fagmanden vil det være
indlysende, hvor kostbart og uberegneligt dette
arbeide må have været, når det oplyses, at
elvebunden ved forundersøgelserne havde vist sig fast
og skikket for opførelse af dammen direkte derpå.
Under arbeidet viste det sig imidlertid, at den faste
bund kun havde et par meters mægtighed med
underliggende kviksand og fjeld i 7 å 8 m dybde under
lavvand. Heller ikke om pæling kunde der blive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
