Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
174
TEKNISK UGEBLAD.
13de Oktbr. 1892
ger o. 1. Vi henleder opmærksomheden på denne
nye anordning, der synes at måtte kunne finde
megen’praktisk anvendelse. Patentet kaldes «Bost-
wiekgittere» og forhandles i Kristiania af d’hrr.
D. Hald & Fischer, hj. Skippergaden og
Toldbodgaden.
Om bøiningsfastheden af trådglas.
Under navn af «trådglas» har
Aktiengesell-schaft flir Glasindustri (tidligere Friedr. Siemens) i
Dresden i nogen tid bragt i handelen glasplader,
som ved en indlagt jerntrådvæv er blevne i høi
grad sikrede mod fuldstændig ødelæggelse;
trådvævens masker er så store, at lysets gjennemgang
ikke synderlig besværliggjøres; den er fuldstændig
indsmeltet i glasset og er overalt tæt omgivet af
dette. Efter udtalt ønske fik undertegnede sig
tilstillet både prøver af den anvendte trådvæv af
jerntråd, og prøveplader med og uden trådvæv i
sådanne dimensioner, at deres bøiningsfasthed kunde
prøves i den selvregistrerende maskine, som
ingeniør Connert har konstrueret til prøvning af blødt
og hårdt glas (se «Civilingenieur» 1888, side l,
101, 626). Prøvepladerne var 100 cm lang, 20 cm
storvinklede objektiv overdriver alene synsfeltet men ikke
perspektivet. Det enkle såkaldte landskabsobjektiv, enten det
er storvinklet eller ikke, tegner altid galt; men dette er ikke
tilfældet med det rektilineære objektiv, når det benyttes
rigtigt. Det giver rigtigt perspektiv således, at det tager
mere med end man på en gang kan overse, men det er
videnskabeligt korrekt, hvilket kan vises ved et par experimenter.
Man tager en glasskive af størrelse som den fotografiske
plade og anbringer i en afstand fra denne lig objektivets
brændvidde et sigtehul og tegner på glasskiven omridsene af
en bygning, som den ses gjennem øiehullet; glasset må
holdes i lod. Hvis man da sammenligner den således erholdte
tegning med det tilsvarende fotografi, viser det sig, at de er
aldeles kongruente.
Ligeledes om man tager en gang et billede med et
storvinklet objektiv og dernæst med et objektiv af liden vinkel
og så forstørrer det første til samme størrelse som det sidste,
hvis dette havde større brændvidde. Billederne vil da også
blive fuldkommen lige. Det er kun mangel på omtanke, som
gjør, at man tror at se et rundt kapitel feil aftegnet ved et
storvinklet objektiv. Vi er uvant til at se perspektivisk og
tænker os nærmest tingen, som vi ved den skal være, men
ikke som den ser ud.
Man behøver her blot at erindre om, hvordan
opfatningen af lys og skygge i deres forhold til lokalfarver er et
resultat af opdragelsen - ingen tidligere kunstskoler kjendte
det og det er endnu ikke bleven et element i den japanesiske
og kinesiske kunst. Således også med perspektivet.
Men dette retliniede perspektiv er i en vis udstrækning
eller i en vis forstand, konventionelt; det er kun i virkelig
overensstemmelse med det aktuelle udseende af en gjenstand
når vi ser tegningen i den afstand, hvori den (om den var
gjennemsigtig) netop vilde dække de tilsvarende punkter i
gjenstanden. Hvis jeg f. ex. ser på et fotografi, der er taget
med et objektiv, hvis brændvidde er 30 cm., så må jeg også
se det i en afstand af 30 cm. fra billedets midte, hvis
formindskelsen af gjenstandene i billedets yderkanter skal
stemme overens med den virkelige gjenstand. Dette kan
matematisk bevises. Men hvis vi ser på et billede taget med
et 15 cm. objektiv i en meters afstand, så existerer der ikke
længere nogen dækning af de tilsvarende punkter. De
øverste og nederste hjørner af et stående parallelogram, set
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
