Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NO, 43.
TEKNISK UGEBLAD.
183
f. ex. tænke sig, at mange af vore i udlandet værende
landsmænd kunde have betingelserne for at fylde stillingen, og
han troede, at det var mange af dem, som gjerne vilde hjem.
I hvert fald kunde det ikke gå dårligere end nu.
Talen vilde gjøre opmærksom på, at man i Ugebladet
har havt mange zinkotypier, så mange som man har havt råd
til. De er nemlig meget dyre.
B r 0111 und troede, det var en feil ved forslaget, at
redaktøren også skulde være forretningsfører. Efter hans mening,
skulde der ansættes en dygtig redaktør og ved siden af ham
en i forretningerne kyndig mand.
Formanden vilde ligeoverfor Stub fremholde, at man
til redaktør måtte have en mand med erfaring og kjendskab
til vore hjemlige forhold, en mand med kritik, som kunde
optræde med autoritet. En ung polytekniker kunde man
derfor ikke være tjent med.
Schneider troede ikke, at man udelukkende vilde være
henvist til at søge redaktøren blandt unge polyteknikere.
Redaktøren måtte også kunne have noget bierhverv f. ex. om
eftermiddagen. Det at man nu ikke har nogen bestemt mand
til stillingen, bør ikke være nogen hindring, hvis . forslaget
forøvrigt er godt.
Formanden vilde til Schneider bemærke, at komiteen
udtrykkelig har foreslået, at redaktørens hele tid skulde være
ofret tidsskrifterne.
Lekve. Der handles her ikke om nogen vedtagelse,
men blot om et råd eller udtalelse til Veiledning for
fælles-styrelsen eller repræsentantskabet, som har at træffe
afgjø-relse angående denne sag. Han fandt, at det for foreningerne
var særdeles vigtig at holde tidsskrifterne oppe, således at
man i tilfælde kunde pålægge medlemmerne extraskat til
tidsskrifterne. Ved valg af redaktør vilde det afgjørende
komme til at bero på personligheden. Der kræves ganske
særlige kvalifikationer til stillingen, og hvis han ikke har
dem, kan ikke stillingen skjøttes tilfredsstillende.
Han vilde foreslå, at man skulde afgive en udtalelse
omtrent af følgende indhold: «Tidsskrifterne er nu ikke
tilfredsstillende og man henstiller derfor til repræsentantskabet
om muligt at søge dem forbedret, idet man gjerne vil gå med
på at ofre noget i denne anledning. .Repræsentantskabet
anmodes indtrængende om at tage sig af denne sag».
Heyerdahl henstillede til formanden at fremsætte
forslag om forøgelse af statsbidragene.
Talen. Man burde måske først og fremst gjøre et
forsøg med en personelforandriug i tidsskrifternes redaktion.
Statsråd Nysom. Tidsskrifterne var foreningernes
livsnerver og de havde derfor en overmåde stor betydning,
hvorfor denne sag flere gange tidligere har været under
diskussion i foreningerne; men det har altid vist sig, at den bunder
i spørgsmålet, om der er penge nok. Han kunde derfor erklære
sig ganske enig i, at foreningerne burde søge at skaffe større
statsbidrag. Med hensyn til redaktøren vilde også han anse
det særdeles ønskeligt, at man fik en mand, som kunde lægge
al sin kraft deri; men han fandt den foreslåede gage lav.
De tekniske lærere burde stå sagen nærmest. At skaffe
midler til flere tegninger, var det vanskeligste og det
væsentligste. Nu sluger bare en større planche den væsentligste
del af budgettet. Han troede derfor ikke, at det nu opstillede
budgetforslag var heldig. Redaktørgagen var for liden og
udgiftsbudgettet forøvrigt for lavt.
Schneider vilde fremholde, at budgettet i flere poster
var forbedret. Han var ikke enig med Stub i hans strænge
dadel over de nuværende tidsskrifter.
A. Schirmer holdt også på forslaget om at indsende
andragende om forhøiet statsbidrag. Også han anså det for
en stor fordel at få blot en redaktør. Staten ofrer nu så
lidet på teknikerne - han skulde blot henvise til, at vi endnu
ikke har fået nogen teknisk høiskole -, at han ikke troede
vi vilde få afslag på et sådant andragende. Han fandt heller
ikke, at der var grund til at klage over de nuværende
redaktører. Med de små midler kunde der ikke ventes udrettet
mere. Som exempel skulde han nævne, at blot tegningerne
til regjeringsbygningen havde kostet 360 kroner.
Lekve var enig med Brønlund i, at Redaktøren ikke
burde være forretningsfører. Han vilde derved f. ex. med
hensyn til avertissementerne komme i en lidt vanskelig
stilling, hvis redaktøren var pekuniært interesseret.
Han vilde gjøre opmærksom på, at kontrakten med
Patent-bladet nu var opsagt og at dette vistnok kunde have stor
indflydelse på budgettets indtægtsside, dels derved, at maa
mistede avertissementer og dels derved, at der muligens blev
konkurrance.
Talen vilde også bemærke, at man ingensomhelst
garanti havde for, at de opførte større indtægter virkelig vilde
erholdes.
K e n t. Det vilde være utvivlsomt heldigt at få en
redaktør, som alene havde med tidsskrifterne at bestille. Han
vilde anbefale, at man satte foretagendet iværk efter
komiteens forslag og senere i tilfælde søge om forhøielse af
stats-bidragene.
Nissen. Efter Talens anførsler vilde enhver forandring*
være umulig. Man må selvfølgelig opstille hypoteser med
hensyn til budgettet ved et forslag til forandring. Her
stillede sagen sig så, at vi enten måtte vove eller tigge.
Tidsskrifterne er en livsbetingelse for os, men tillige et bevis
for, at vi lever. Sagen vil stå bedre, når forsøget er sat
iværk, da kan det være tid at tigge.
Schneider var også enig med Nissen heri.
Friis vilde gjøre opmærksom på, at man også nu
egentlig havde en fælles redaktion for begge tidsskrifter, idet man
havde en fælles redaktionskomite. Denne griber muligens
ikke tilstrækkelig ind; men det forhold lod sig muligens forbedre.
Hans erfaring var forøvrigt den, at det som det her
væsentligst kom an på, det var medarbeiderne. Fik bladene ikke
den fornødne støtte fra foreningernes medlemmer, vilde man
aldrig få et tilfredsstillende resultat. Det var godt og vel
at pålægge redaktøren hver uge at skrive 2 sider i Ugebladet ;
men det vilde vel vise sig at være af tvivlsom nytte.
Nysom vilde erindre om, at der også var gjort mange
forsøg på at få redaktionskomiteen gjort mere effektiv; man
havde lavet istand instruxer osv.; men det havde altsammen
vist sig at være af liden virkning, fordi medlemmerne af
komiteen var optaget af andre gj øremål og ikke kunde afse
den fornødne tid. Komiteen måtte tilpligtes at have hyppige
møder og overtager ansvar for tidsskrifternes indhold; men
dette lod sig selvfølgelig ikke gjøre uden lønning af
medlemmerne. Som det nu er, er komiteens virksomhed høist
illusorisk og den kan i hvert fald ikke remplacere en
fællesredak-tør. Slutter sig altså til tanken om ansættelse af en sådan
NB, hvis gagen kan sættes stor nok og han nærede frygt forr
at budgettet ikke tålte en sådan belastning. Til redaktør
måtte man absolut have en moden og erfaren tekniker.
Formanden fremsatte derpå følgende forslag til
beslutning, som enstemmig vedtoges:
»Efter at have gjennemgået udkastet, slutter foreningen
sig til tanken om ansættelse af en enkelt redaktør for begge
tidsskrifter. Man foreslår for dette tilfælde, at der indgået
til kirkedepartementet med motiveret forestilling om forøgelse
af statsbidraget*.
Den Polytekniske forening afholdt sit første møde ihøst
tirsdag den 18de oktober. Tilstede 63 medlemmer og 8
gjæster. Som formand fungerede medlem af direktionen Hr.
kemiker L. Schmelck. Som nye medlemmer optoges d’hrr,
distriktsingeniør R. Støren, Kristiania, Nytorvet;
dampskibs-expeditør Olaf Rus t ad, Winge & Oo.; ingeniør Harald
Buch, maskindiroktøreu, Jernbanetorvet; ingeniør Ludvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
