Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 2. 12 januar 1893 - Lidt om telefonledninger, af Alfred J. Jackwitz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
TEKNISK UGEBLAD.
12 januar 1898
sig, hvor de for mindre anlæg bekvemme og
berettigede gode blanke ledninger i luften ved sin
mængde er blevne for brydsomme og vanskelige
at greie.
Alle steder har man, som naturligt, taget til
den ud vei at anbringe ledningerne underjordisk i
større eller mindre udstrækning. I Kjøbenhavn
har man således i lukkede cementkanaler ført
kabler af samme sort som de her i luften
ophængte langs gaderne hen til forskjellige bekvemme
udgreiiingspunkter på private hustage og ladet
dem her gå over i blanke luftledninger, således
at telefonnettet, der er temmelig ligt vort, kun
med den forskjel, at man, hvor kabler har måttet
anvendes, i Kjøbenhavn har lagt disse
underjordisk istedetfor som her over hustagene.
Cement-kanalerne er dannede som ved låg lukkede render
og ikke beregnede på noget særdeles stort antal
kabler, idet deres indvendige dimensioner kun er
15 cm. X 6 cm. De er nærmest at betragte j
som lediimgskanaler for enkelte ledningsruter,
hvor disse ikke har kunnet anbringes i luften.
De forsynes med en gang med kabler
tilstrækkeligt for en lang fremtid, hvorpå lågene cementeres
fast. For Kjøbenhavn, hvor telefonen
forholdsvis er lidet udbredt og abonnentantallet ikke
særdeles stærkt voxende, kan denne ordning være
nokså hensigtsmæssig, men ved et stærkt voxende
telefonnet vilde der vistnok på denne måde enten
blive altfor meget og hyppig opgravning af
gaderne, eller man var nødt til at lægge ned en
meget stor reservekapital i form af ledige
ledninger. I Kjøbenhavn har man søgt at bøde på
denne ulempe ved igangsætning af
abonnentsind-samling i strøg, hvortil en sådan kabelrute var
tænkt lagt.
I Berlin har man gået videre, idet man nemlig
der har arrangeret sig således, at man kan lægge
de underjordiske ledninger, uden opgravning af
gaderne, efterhvert som de tiltrænges, og at man
fører dem op til lidt større forgreningstårne. Som
kanaler anvender man nemlig der jernrør af op
til 400 mm. indvendig diameter med i visse
passende afstande anbragte brønde, hvorfra man har
adkomst til rørene og kan trække kablerne ind.
Man har der et nokså vidstrakt sådant rørnet,
og ved især at vælge offentlige bygninger til
udgreningspunkter samt ved den stilling,
telefonvæsenet der som statsindretning kan indtage
ligeoverfor de private huseiere, har man fået et
nokså stabilt anlæg. Men der er den hovedmangel
ved dette system, at kablerne må have en stærkere
overflade end almindelig, og at det må falde
vanskeligt - om det idetheletaget lader sig gjøre
- at udbytte enkelte beskadigede eller
utidsmæssige kabler med nye.
I Amerika og England anvender man meget
et rør til hver kabel, således at der med engang
lægges ned bundter af sådanne rørledninger, der
da, efterhvert som behovet fordrer det, fra langs
rørene anbragte brønde forsynes med kabler. Her
har man altså adgang til at trække ud igjen hver
enkelt kabel og føre ind nye uden at komme i
berøring med eller udsætte sig for at beskadige
de øvrige. Men dette er meget kostbare greier,
og rørene er udsatte for at ruste.
I Stockholm har rigstelefonen fået
forholdsvis billige og rustfrie kanaler ved at danne dem
af gjeiinemhullede cementblokker lagt but i but,
forbundne med laiigsefter lagte og i cemeiitblokkerne
indcementerede jernstænger. Brønde langs
kanalerne - også af cement - er naturligvis også
her anbragte, og dette system, om det kommer
til at vise sig solid nok, er vistnok et af de
heldigste, som hidtil er fremkommet.
Men der er et for et telefonkabelanlægs
stabilitet meget vigtigt punkt, som neppe noget
telefonanlæg hidtil har formået eller tænkt at kunne
få aldeles tilfredsstillende og uafhængig ordnet,
det nemlig med fordelingspunkternes varige og
billige anbringelse. Den greieste udvei her skulde
næsten synes at være den, at telefonanlæggene
istedetfor som nu at leie plads mod eller uden
afgift selv opkjøbte endel gårde passende til
for-delingspunkter. Antallet af disse behøvede
nemlig ikke at blive så særdeles stort - her i
Kristiania vilde man f. ex. komme langt med ca. 15
heldigt valgte gårde - da man med det
nuværende stærke og lette luftledningsmateriel godt
kunde anbringe dem i en indbyrdes afstand af
ca. 500 m.T uden at behøve at påbyrde de private
huseiere stort flere ledninger end de til abonnenter
i egen gård. Det vilde gjælde om at komme
tilstrækkelig høit med fordelingspuiikterne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
