Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 9. 2 marts 1893 - Om endel nyere desinfektions- og konserveringsmidler og deres anvendelighed til forskjelligt brug, af W. M. Schøyen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 9.
TEKNISK UGEBLAD.
Indhold: Om endel nyere desinfaktions- og
konserveringsmidler og deres anveudelidhed til forskjelligt brug. -
Selvantænding af knl. - Ny lukker for mineralvandsflasker.
- Carpentes- eller Westingliousebremse. - Ny dørfjær og
lukker. - Zinkclichéers Opbevarelse. - Tekniske nyheder.
- Bog- og bladnyt.
Om endel nyere desinfektions- og konserveringsmidler og deres
anvendelighed til forskjelligt brug.
(Af W. M. Schøyen.)
[[følge den ærede redaktions anmodning skal
jeg herved tillade mig kortelig at omtale
enkelte af de i den senere tid i handelen bragte,
fabrikmæssig tilvirkede desinfektions- og
konser-veringsstoffe, som det på grund af deres flersidige
anvendelighed både til teknisk, medicinsk og
økonomisk brug kan være af interesse og- nytte
at gjøre sig bekjendt med. Jeg må forudskikke
den bemærkning, at da det for mig som
ikke-tekniker væsentlig er vedkommende stoffes
anvendelighed til udryddelse af skadeinsekter og
andet utøi, som har foranlediget mig til i min
stillings medfør at skjænke dem opmærksomhed,
vil jeg her kun komme til at omhandle sådanne
præparater, som ved siden af anden, teknisk eller
medicinsk, anvendelse også har været anbefalede
som insektfordrivende, og således altså får en
flersidigere anvendbarhed i økonomien.
Først har vi da diverse slags tjæreprodukter,
tilvirkede af de gjennem destillation af
stenkultjære erholdte kul vandstof- og phenolforbindelser,
hvilke i almindelighed gjøres opløselige ved hjælp
af en harpixsæbe, hvormed de danner en
emulsion, som ved anvendelsen kan fortyndes med
vand i det ønskede forhold. Jo fuldkomnere
opløselighed i vand der på denne måde kan
til-veiebringes, desto bedre skikket bliver
vedkommende præparat til at opfylde sin bestemmelse
som desinfektionsmiddel. Da nu imidlertid
kul-vandstofforbindeiserne i stenkultjæren opløser sig
langt vanskeligere i sæbe end phenolerne
(kreso-lerne), og derfor også ved fortynding med vand for
største delen skiller sig ud igjen, så giver heller
ikke sådanne præparater, hvis hovedsagelige
indhold består af kulvandstofolier, nogen klar
opløsning i vand. Dette er f. ex, tilfældet både
med Creolin, Kresolin, Littles Soluble Phenyle,
Pi-nosol o. fl. a. mere eller mindre bekjendte
desinfektionsmidler, som alle består af emulsioner af
harpix- eller fedtsæber og tjæreolier, men hvoraf
kulvandstofolien ved fortynding med vand delvis
skiller sig ud. Lysol og Sapocarbol derimod giver
med vand aldeles klare opløsninger, da de kun
indeholder ganske ringe mængder kulvandstofolier,
men istedet hovedsagelig kresolen, der holder sig
opløst i forbindelse med sæben. Solveol og Solutol,
der fremstilles ved opløsning af kresolen i kresolin-
eller kresolsure alkalisalte, uden tilsætning af
sæbe, giver ligeledes fuldkommen klare vandige
opløsninger, hvor meget de end fortyndes.
Af de her nævnte stoffe har vel Creolin været
længst kjendt, og blev oprindelig fabrikeret i
England, men er senere bragt i handelen fra
mange forskjellige fabriker, der leverer tildels
temmelig forskjellig vare under dette navn.
«Cre-olin-Pearson» (fra William Pearson & Go.,
Hamburg) og «Arthmann’s Creolin» (fra fabriken
Arthmann, Braunschweig) synes at være de bedste
sorter, og anbefales især for sine desinficerende
og antiseptiske egenskaber, til fjernelse af ond
lugt o. s. v., ligesom til forskjellig medicinsk
brug. Således er creolin f. ex, et af de mange
midler, som man har bragt i anvendelse mod
influenza, dels i form af piller og dels som
inhalation. Fra medicinsk standpunkt er forresten
gjort gjældende, at forskjellige sorter af den i
handelen gående creolin (såsom Eauff’s, Frank’s
og Brochmands) ikke er ugiftig, da den
indeholder phenolforbindelserne i form af Carbolsyre;
og heller ikke Pearson’s, der istedetfor Carbolsyre
indeholder endel mindre giftige kresolforbindelsery
kan ansees for så ganske uskadelig, da der skal
være indtruffet forgiftningstilfælde dermed.
Arthmann7 s præparat derimod indeholder kun ganske
ubetydeligt af phenolforbindelser, men istedet
tjæreolie-kulvandstoffe, der er gjorte opløselige
ved hjælp af svovlsyre og således bibragte større
desinfektionsevne. Dette præparat har derfor været
specielt anbefalet og med held anvendt til
medicinsk brug, navnlig mod hudsygdomme både hos
mennesker og dyr, svulster, fistler o. lign. Til
bekjæmpelse af utøi på planter synes creolin ikke
at egne sig videre, da det ikke giver nogen
tilstrækkelig jevn og holdbar emulsion ved
fortynding med vand, samt virker skadeligt på de unge
blade og skud.
Det sidste har også vist sig at være tilfældet’
med Pinosol, et præparat der udbydes af Quibell
Brothers, Chemical Works, Newark i England,
som middel både mod alle mulige slags
skadeinsekter og mod sopsygdomme på planterne. Bladlus f. ex,
på frugttræer dræber det grundigt, men også de
UDge blade og skud vil gjerne stryge med deraf.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
