Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 11. 16 marts 1893 - Om smørestoffe, af b. - Om lodning af aluminium og andre metalstoffe - Om nye sprengstoffe, af A. Berg og L. bari-Mantrand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
TEKNISK UGEBLAD.
16 marts 1893
Foruden god fordeling af grafiten består fordelen
ved denne hjulsmørelse deri, at massen kan smøres
på, medens den er kold med en blød smørekost.
Efter den tynde påstrygning bliver massen af
den beskaffenhed; at den selv ikke ved hurtig
dreining af hjulene, bliver slynget bort af
centrifugalkraften. Når det bliver iagttaget, at kun den
indgribende side af tanden bliver smurt med lidt fedt,
og ikke, som hyppig sker, hele hjulkransen, vil
ikke smørelsen sprøite omkring og tilsøle rummet.
Man skal altid, hvor det gar an, anbringe de
såkaldte olieopsamlere under selvsmørerne. Afseet
fra, at den opsamlede olie har sin værdi, vil også
olieopsamlere befordre renslighed i fabrikerne, da
den olie, som drypper på gulvet, bliver ført udover
af fødderne.
Efter udseendet at dømme findes der en
mængde fedt og olier, som ligner hinanden, men
i værdi er de grundforskjellige. Først ved at
benytte dem, findes forskjellen. b.
Om lodning af aluminium og andre metaller.
En forfatter i Ohem. Z. anbefaler følgende
legeringer til lodning af aluminium ved hjælp af
loddebolt
Lodmetal 1: Bent tin. Smeltepunkt 250°.
Lodmetal 2: 1000 gr. rent tin og 50 gr. bly.
Smeltepunkt 280-300°.
Lodinetal 3: 1000 gr. rent tin og 50 gr. rent
zink. Smeltepunkt 280-320.
Disse tre loddemidler farver ikke aluminiumet,
men lader det være ganske uforandret, og egnet
til fabrikation af bijouterier og fantasi artikler.
Lodmetal 4: 1000 gr. rent tin og 10-15 gr.
kobber. Smeltepunkt 350-450°.
Lodmetal 5: 1000 gr. rent tin og 10-15 gr. ren
nikkel. Smeltepunkt 350-450°.
Begge disse lodmetaller giver aluminiumet
en meget svag gul farve, men har den fordel at
have høiere smeltepunkt, og større hårdhed og
fasthed.
Det egner sig i særdeleshed til:
1. gjenstande som man nu forfærdiger af
fortinnet eller emaljeret jern, hvidblik, kobber,
zink, messing, nikkel etc., hvilke metaller
hensigtsmæssig kan erstattes af aluminium.
2. Alle arbeider i bygningsvæsenet, hvortil man
før benyttede zink, hvidblik og bly; medens
disse metaller hurtig oxyderes, har
aluminiumet en næsten ubegrændset varighed.
Lodmetal 6: 900 gr. rent tin, 100 gr. kobber og
2-3 gr. Vismuth. Smeltepunkt
350-450°.
Dette lodmetal er gult, og egner sig til
lodning af aluminiumbronze. Farven kan forandres
ved større eller mindre kobbertilsætning, og ved
regulering af vismuthtilsætningen nåes et
smeltepunkt, som tilsteder benyttelse af loddebolt.
Lodmetallet egner sig også til lodning af andre
metaller, og til lodsniug af aluminium med
kobber, zink, messing, jern, hvidblik, nikkel etc.
En anden forfatter anbefaler ved lodning af
aluminium rent zink og veneziansk terpentinolie.
Zinken lægges med olien på aluminiumet, den
ophedes på en loddelampe indtil zinken er
smeltet. Ulempen ved lodningen er, at zinken
ikke flyder let på aluminiumet, derfor er
det vanskelig at lodde store flader på denne
måde.
Om nye sprengstoffe.
(Af A. Berg og L bari-Mantrand).
Hypophosfite giver i blanding med klorater
interessante explosivstoffe, som synes at være
skikket til anvændelse. En blanding af lige dele
bariumhypophosfit og kaliumklorat, begge tørret
for sig i ovnen og fint pulveriseret, giver et pulver
med følgende egenskaber. Antændt og i fri luft,
forbrænder det hurtigt under svag explosion, Den
mindste hindring for undvigelsen af gasen,
for-arsager en meget heftig explosion, hvis brisante
virkninger ligner knaldkviksølvets. Et selv ikke
heftigt stød bevirker som ved kloratpulver let
explossion, og man må derfor være forsigtig ved
blandingen. Detonationen bliver ligeså let
fremkaldt ved den elektriske funke som ved knald-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
