Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 17. 27 april 1893 - Grusonværket i Buckau-Magdeburg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
TEKNISK UGEBLAD.
27 april 1893
Af følgende fremstillinger vil man se,
hvorledes denne mand med dem høitstrævende ånd
og utrættelige virkekraft, har skabt tysk arbeide,
og hvorledes det er ganske naturligt, at hans
værker måtte blive til store fællesforetagender
af sådan betydning og omfang, at det tilslut
førte til den nylig fuldbragte forening med det
Kruppske værk.
Først vil vi kaste et blik på dette
betydningsfulde instituts udviklingshistorie. Som
allerede omtalt, anlagde Hermann Jacques Gruson
i 1855 et skibsværft i Magdeburg; dette
skibsværft satte han i forbindelse med en liden
maskinfabrik.
I denne fabriks støberi, arbeidede Gruson
med rastløs energi på at erholde bedst muligt
støbejern, idet han på den ene side stræbte efter
at forhøie det støbte stykkes holdbarhed ved
blanding med forskjellige rujernsorter, og på den
anden side forsøgte at give stykket en hård
overflade, ved anvendelse af støbejerns former,
hvilket allerede var udført i Amerika. De sidste
forsøg lykkedes udmærket godt. Det Grusonske
.støberi havde kanske ikke nået sin nuværende
blomstring, hvis ikke den amerikanske krise i
1858 også havde været følelig i Magdeburg;
ordre på skibe og maskiner udeblev nemlig, og
Gruson blev nødt til at søge et andet marked
til afsætning af fabrikens varer. Dette fandtes
i en gren af jernbanebygningen. Medens man
hidindtil havde sammensat de midterste dele af
sporskifter, krydsninger og gjennemskjæringer af
enkelte smedejernsdele, benyttede nu Gruson
hårdgjøt til dette. Denne gren af støberiet
udvidedes stadig, og danner endnu idag, tilligemed
fremstilling af sporveismateriale, en af værkets
hovedspecialiteter.
Hårdgjøtets fortræffelige hårdhed på
overfladen, forbunden med stor blødhed indeni, giver
det i mange tilfælde fortrinet for smedejern
og stål. Denne erfaring opmuntrede Gruson til
at foreslå den kongelige preussiske regjering at
gjøre forsøg med hårdgjøtsprojektiler. Dette
forslag mødte naturligvis stor modstand, da det nye
materials egenskaber var lidet kjendt. Eesultatet
af forsøget i 1864 blev derfor så meget mere
storartet. Medens stålprojektilerne enten knustes
eller på grund af sin blødhed trykkedes sammen
ved skydningen, havde hårdgjøtsprojektilerne ingen
af disse feil, det trængte derimod dybere ind i
det trufne legeme, da det ikke forbruger energi
til sin deformering. Det heldige udfald
foranledigede en hel mængde bestillinger, og til
udførelse af disse var det lille ved Elben beliggende
værksted ikke stort nok. I 1869 flyttede derfor
Gruson fabriken til sin nuværende plads.
Samtidig hermed fandt Gruson på at
anvende hårdgjøt som material til pansring. Et
forsøg, som blev gjort i 1869, havde det resultat,
at den preussiske regjering bestilte et
pansertårn efter egne opgaver. Skydningen derpå havde
ikke det forventede gunstige udfald, da
panserpladerne ikke var valgt stærke nok. Gruson
byggede derfor et andet tårn for egen regning;
væggene gjorde han 45 cm. tykke. Dette tårn
stillede han til den preussiske regjerings
disposition, og i 1874 blev der skudt på lugepladen
med 193 lange- og 75 hårdgjøt-granater af 15 cm.,
og 20 cm., hårdgjøtgranater af 17 cm., uden at der
blev revner i pladen. Disse skud svarede til
62110 meter tons levende kraft. Skuddene trængte
ikke ind i materialet, som ved smedejernspanser,
men de knustes mod den hårde kant, på samme
tid som det bløde og seige indre forhindrede, at
pladen gik itu. Pladerne holdt sig allerbedst ved
forsøget i Spezia 1886. Fig. 2 og 3 viser en her
Fig. 2. Panserplade til skydeforsøgene ved Spezia.
benyttet plade. Denne blev udsat for et antal
af 1000 kg. tunge skud af de Armstrongske
100-tons-skydevåbeii, uden at tabe sin
modstandsevne, medens enhver anden panserplade af stål,
smedejern eller compoundmetal vilde været
ødelagt ved det første skud.
Det gunstige udfald af disse forsøg
forårsagede udstrakte bestillinger på pansertårne fra
flere mellemeuropæiske stater, så at værket endnu
en gang måtte forstørres betydeligt. Ved siden
af bestillingerne på pansertårnene, kom også
meget snart bestillinger på panserbatterier og
lavetter, som udgjør en nødvendig del af
tårnet eller batteriet. Hensigten dermed er at
reducere panserlugen til et minimum, og dette
nåes ved at skytsets dreiepunkt ligger i lugen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
