Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 19. 11 mai 1893 - Grusonværket i Buckau- Magdeburg (forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 19
TEKNISK UGEBLAD.
Indhold: Grusonværket i Buckau- Magdeburg. (Fortsættelse). -. Sneforholdene på Bergensbanen. - Tekniske nyheder.
Grusonværket i Buekau- Magdeburg.
(Fortsættelse).
VIL
Vi begiver os nu til møllen. Den indtager
et fladerum af 66 X 23 m. Her arbeides
pulve-riseringsmaskirierne, af hvilke vi vil betragte
enkelte. Værkstedet
har sit navn efter
kuglemøllerne (flg.
14). De bruges til
pulverisering af
cement, Chamotte,
ert-ser, Thomasslag, for-
skj ellige’ fosfater
o. s. v.
I det væsentligste
består de af en
roterende trommel, hvis
mantel (a) er
trappe-formig; kamfladerne
(b) dannes af
hård-gjøt-plader. Inde i
tromlerne er der
stål-kugler, som ituslåer
materialet ved sin
rulling og fald.
Materialet føres ind ved tragter (h), og befordres til
det indre af trommelen ved hjælp af de
skrueformede hjuleger. Det pulveriserede material falder
gjennem huller i trommelformen på det den
omgivende sold (c) af
stålblik, som holder
det grovere tilbage.
Det finere korn og
melet falder på det
på metalvæven
hvilende sold (d), derpå
igjennem det og
gjennem tragt an (S) i
derunder stående
sække* Kornet føres
gjennem blyskavler
(f) i kanalen (g) og
herfra videre til
trom-melens indre. Det må
endnu fremhæves at
der på grund af den
patenterte form af
trommelhjulegene blandt andet også forhindres
at kuglerne springer frem* For at få renset
trommelen, åbner man skuffen (M) og dreier
trommelen nogle gange.
Stenknusemaskinerne (fig. 15) danner også
en specialitet. Den væsentligste del af disse er
brydekjæften, som består af .to brækkjæver, som
kan vendes om (flg. 16) og 2 sideplader, alle fire
afhårdgjøt. Den ene
af kjæverne står fast,
medens den anden
ved en excentervalse
kan sættes i
svingende bevægelse om
to tapper i den nedre
ende. Man kan, ved
passende omstillig af
pladerne, efter behag
forandre trykket på
materialet og
størrelsen af det
gjennem revnen mellem
begge kjæverne
nedfaldende grus. Vor
tegning (fig. 15)
viser en sådan maskine
koblet til en
dampmaskine, hvorved
pleielstangen griber fat i excentervalsen. Ved
et forbrug af 8 h. k. og en samlet vægt af
7500 kg. kan maskinen med 50 mm.
spaltebredde knuse ca. 5000 kgs material i timen.
Man kan gjøre sig
et begreb om den
solide konstruktion,
når man hører at et
par brækkjæver veier
490 kg.
Valsedreierværk-
stedet er forenet med
møllen. Det omfatter
et rum af 66 ms
længde og 40 ms
bredde. Et 100 h. ks
lokomobil driver en
værktøis- og
lysmaskine, en
indretning, som også findes
i de øvrige
værksteder, hvor det ikke er
særlig omtalt. Her ser vi kugledreierbænkene,
på hvilke kuglerne dreies af de af coquillestøbte
hårdgjøtvalser, et stort antal tappefræsemaskiner,
valse- hvæsse- poler- og riflemaskiner, såvelsom
Fig. 15. Damp-stenbrækker.
Fig. 14a. Kuglemølle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
