Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 20. 18 mai 1893 - Arbeiderspørgsmal: Arbeiderboliger, af I. Stübben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15$
TEKNISK UGEBLAD.
18 mai
er navnlig Kalles og Albrechts afhandlinger. I begge
fremholdes og belyses den overdrevne iver, som man på visse
hold viser for endelig at gjøre arbeiderne til eiere af hus og
grund; Nussbaums arbeide indskrænker sig ikke blot til
arbei-derboliger; det kommer ind på så mange forhold ved små og
middels boliger idetheletaget, at det ofte fremkalder
modsigelser, hvad der dog ikke forhindrer Nussbaums forsøg i at
være et fortjeiistfuldt bidrag til løsningen af dette
mangesidige spørgsmål.
Under de mundtlige forhandlinger opfordrede bl. a.
Kalle de store byers industridrivende til kraftigt at stille
sig i spidsen for disse bestræbelser; de mindre arbeidsherrer
burde også som medlemmer støtte byggeforeninger, gjøre
noget forat skaffe bedre møblering og bekjæmpe den gamle
uskik med "stasstue". Oberbergrath Tåglichsbeck omtalte
bjergværksarbeidernes fællesboliger ved hjælp af
byggeforskud og byggepræmier fra den prøisiske
finansfor-valtning. Finanzrath Gussmann meddelte om Krupps
arbeiderboliger, hvor det viste sig umuligt i egne med en
tæt arbeiderbefolkning at skaife hver arbeiderfamilie sit hus
med have som eiendom. I den videre diskussion, der var
meget vidtgående, forhandledes der om de almindelige, nyttige
erfaringer, som man havde gjort ved arbeiderkolonier,
angående spørgsmålet om de forskjellige folkeklassers blanding
eller adskillelse, angående eierens indflydelse på ordningen
af forholdene for leierne, angående beskadigelser på
arbei-dernes eiendom etc. Dr. Trlund talte for en stærkere
deltagelse i boligspørgsmålets praktiske løsning fra de
forskjellige anstalter for invaliditets- og alderdomsforsikring,
Weisbach (Berlin) forlangte billigere omkostninger ved
anlæg af gader samt, at man ved valg af byggeplads tog
hensyn til de små huse; desuden optrådte en mængde andre
talere, hvis bemærkninger der her umulig er plads til.
Med al anerkjendelse for kongressens arbeide må vi dog
beklage, at den blot har behandlet det foreliggende
spørgsmål for de nye arbeiderboligers vedkommende, medens den
har ladet forbedringen af de allerede bestående
arbeiderboliger aldeles bli liggende. Kun dr. Gøpel (Frankfurt a. O.)
erindrede om det lysende exempel, som er givet af Octavio
Mil i London og herrerne de Liogre i Leipzig, der netop
øver sin høihjertede velgjørenhed ved at tage sig af de gamle
slette boliger, forbedre dem og siden leie dem ud under
ordnet opsyn.
Dr. Atbrecht har en afdeling i sit skrift om
udstillingen af planer for arbeiderboliger; her omhandles
på den ene side arbeidsgivernes virksomhed på den anden
side de almennyttige foranstaltninger. Som industrielle
arbeids-givere har man staten, kommunerne og de private; desuden
har man arbeidsgivere i landlig bedrift. De almennyttige
foranstaltninger ligger væsentlig i oprettelse af kolonier af
småhuse i forstæderne og opbygning af store leiehuse for
arbeidere i de indre bydele.
Staten som arbeidsgiver var på udstillingen
repræsenteret ved en righoldig samling tegninger af arbeiderboliger
fra bjergværker og jernbaner mest med to, fire eller 8 boliger
i hvert hus.
Kommunebestyrelserne har hidtil i enhver henseende
gjort overmåde lidet for løsningen af arbeiderboligspørgsmålet.
Udstillingen fra private arbeidsgivere deler
forfatteren i to dele efter det synspunkt, om arbeiderne skal
bli eiere eller bare leiere af sine boliger. Det første findes
nemlig temmelig sjelden bragt i anvendelse. Midt imellem
enkeltmandseiendom og leie står kollektiveiendommen, således
som den er anordnet ved husene i Agnetenpark i Delft (se
arg. 1889 s. 396 Centr. d. B.auverw). Den allerhyppigste
form er imidlertid l ei eb o liger, på hvilke man har de
mest storartet gjennemførte exempler hos Friedrich K r up p
og Bochumer Yerein. Landbruget var kun1 yderst svagt
repræsenteret med leiehuse for daglønnere.
Et meget stort omfang havde udstillingen for
almennyttig byggevirksomhed, når man herunder indbefatter
alle de bestræbelser, der ikke udgår fra enkelte arbeidsgivere
men som f. ex. søger i større eller mindre grad at lade
foretagendets forrentning tilflyde de leieboende selv. Idetmindste
gjælder dette om byggevirksomhed for oprettelse af huse for
en eller flere familier. Et andet billede frembyder
bestræbelserne for opbygning af større leiegårde i det indre af
byerne. Det følger af fordyrelsen af byernes grundværdier
og af byggevæsenet idetheletaget, at denne form for gode
og billige arbeiderboliger er den, som mest påkræves blandt
storbyernes arbeiderbefolking. Arbeider-leiegårde som
arbeiderboliger idethele kan ikke opføres med blot menneskevenlige
grundsætninger men må også være berettiget fra rent praktisk,
økonomisk synspunkt. Om end her den høie grundværdi er
det vanskeligste forhold, der nødvendigvis betinger den stærke
udnyttelse af pladsen, så har dog også her den rent
bygningsmæssige anordning og udførelse også en afgjørende indflydelse
på opnåelse af et gunstigt resultat. Derfor vil vi særlig
anbefale centralstyrelsens beskrivelse med hosføiede
grundrids og byggeplaner, blandt hvilke byggeforeningens og
Johannesforeningens bygningsgrupper i Dresden såvelsom
boghandler H. I. Meyer s i Leipzig-Lendevå visselig vil bli
af velsignelsesrig virkning.
Allervanskeligst er forholdene i Berlin på den ene side,
fordi byggegrundens værdi her er så uforholdsmæssig høi, på
den anden side fordi murværket indtager en så altfor stor plads
af byggefladen til at små leiligheder kan bære det. Desuagtet
ser man også i rigshovedstaden mangeslags bestræbelser forat
skaffe hensigtsmæssige og billige arbeiderboliger, såsom det
arbeide, der udføres af regjeringsbygmester Messel for
foreningen til udbedring af mindre boliger i Berlin.
I tillægget findes endvidere indgående meddelelser om
udførelse og forvaltning af sove- og kosthuse for ugifte
arbeidere og arbeidersker, tilligemed aftryk af bestemmelser
om uddeling af byggeforskud og lån til indkjøb af hus fra
forskjellige arbeidsgivere, endvidere leiekontrakter, husregler
og ordensregler for byggeforeninger og almennyttige
byggeforetagender.
Det er en mængde nyttigt stof, som det foreliggende
værk byder os. Vistnok kan det næppe siges nu under den
gjennemgåede trykkede tilstand i Tyskland at være det rette
tidspunkt til for alvor at optage nybygning af arbeiderboliger,
desto mere bør man derfor foreløbig fæste sig ved, hvad der
med mindre bekostning kan gjøres forat forbedre, hvad man
har. Men tiderne forandrer sig; såsnart industrilivet atter
kommer i bedre gjænge, vil mangelen på boliger melde sig
med stigende krav. Derfor må man imødegå kravene ved
efterhånden stadig at bygge nyt og forbedre det gamle. Vi
tviler ikke på, at centralstyrelsen for
arbeidervelfærdsindret-ninger vil se sine bestræbelser kronede med held, og at den
herhenhørende virksomhed vil optages af alle interesserede
som en vigtig sag. I, Stubben.
Kristiania. Oscar Andersens bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>