Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 21. 25 mai 1893 - Vore bergværker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
TEKNISK UGEBLAD.
2S mai 1898
Vore bergværker*
Uddrag af en af prof. Th. Hiortdalil for Det statistiske
centralbureau udarbeidet statistik.
De for Ertserne antagne produktionsværdier refererer sig
til den tilstand, hvori de befinder sig ved hytten eller ved
udskibningsstedet. Værdierne er beregnede efter det opgivne
eller antagne procentindhold samt de i handelsstatistiken for
vedkommende år opførte priser for metallerne, med et
passende fradrag for omkostningerne ved smeltningen. Om her
end i nogle tilfælde kan være usikkerhed, antages dog tallene
overhovedet at ville give et nogenlunde rigtigt begreb om de
forskjellige produktionsgrenes betydning. Angående hver
enkelt af disse bemærkes følgende:
Sølv: Ved statens sølvværk på Kongsberg har, som det
vil sees af følgende tabel, produktionen fremdeles været i
nogen tilbagegang.
Produceret Driftsomkost- Overskud1),
fint sølv, kg. ninger, kr. kr.
1871-752) .... 3 489 436 936 132 754
1876-802) .... 4947 527678 96852
1881-852) .... 6 265 513 106 318 285
1886-902) .... 6077 631085 97915
Den egentlige værksdrift har således - på grund af de
ved pågående betydelige udvidelser forøgede
driftsomkostninger - givet underskud. Når sølvværkets budget alligevel
har kunnet opgjøres med overskud, skyldes dette udbyttet af
sølvværkets driftsfond, hvis renter for budgetterminerne
1889-90 og 1890-91 udgjorde henholdsvis kr. 162 095 og
167956.
Ved de sølvfelter i Kongsbergs omegn, der har været
indehavte af private, har i 1889 og 1890 sågodtsom kun
forsøgsdrift fundet sted.
Sølvproduktionen i Vefsen, der begyndte i 1879, har
været fortsat med følgende resultat:
Produceret Antagen
sølverts, ton. værdi, kr. Mandskab-
1879-851)..... 206 103000 50
1886-901)..... 302 58000 68
Ved Hommelviks extraktionsværk er i 1890 udvundet et
mindre kvantum fint sølv af sølvholdende bly gl ands.
De ved grubedrift på sølv beskjæftigede arbeidere
udgjorde:
1881-851).......... 362
1886-901).......... 449
Priserne på sølv have fremdeles været lave; de viste dog
nogen stigning i 1890, for hvilket år gjennemsnitsprisen
antages at kunne anslåes til ca. kr. 121 pr. kg. mod ca.
kr. 113 i det foregående.
Guld forekomsterne i søndre Bergenhus amt,
hoved-sageligst på Bømmeløen, hvor driften påbegyndtes 1883, har
fremdeles været gjenstand for drift. Et lidet kvantum guld
er i de senere år også udvundet ved sølvgruberne i Vefsen.
Om produktionen giver følgende tabel oplysning:
Søndre Bergenhus amt. Vefsen.
1883-871)......... 5 615 gr. - gr.
1888........... 16476 - 2 700 -
1889........... 14865 - 3 783 -
1890........... 20320 - 2229 -
1) Renterne af driftsfondet samt forstvæsenets overskud ikke
medregnet.
2) Gjennemsnitlig årlig.
1) Gjennemsnitlig årlig.
Det hele på Bømmeløen siden 1883 producerede
guld-kvantuin skulde efter de meddelte opgaver kunne anslåes til
omtrent 80 kg.
Kobber- og svovlkisproduktionen har i de her
omhandlede to år tiltaget stærkt ved Røros, hvis
malmprodi:k-tion, der nu betydeligt har oversteget Visnes, i 1889 og 1890
udgjorde henholdsvis 44 og 40 pct. af det hele i landet
producerede kvantum.
Samlet produktion,
ton.
Kobber-
Heraf ved
_..... Eøros.
malm. Svovlkis’ Visnes’Ytterøen’ Koberm. Svovlk.
1871-751) 15630 69380 26450 20900 4585
1876-801) 12920 44030 28950 4850 5700 2020
1881-851) 11835 69899 42805 7335 6178 8203
1886-901) 15160 55352 28360 4152 9316 18755
1889 16614 59051 26591 2229 11419 28185
1890 18769 58669 29080 3471 11697 23997
Af landets kobberværker har alene Eøros havt hyttedrift,
idet hytterne ved Visnes og vel meraker indstilledes 1887
og 1886; derimod er i 1890 naget kobber (50 ton) fremstillet
ved et nyt, i 1889 igangsat metallurgisk anlæg, Hommelviks
extraktionsværk i Strinden. Ved Røros, hvor der nu
fremstilles raffineret kobber, er hyttens produktion betydeligt
tiltaget og gik i 1889 og 1890 op til henholdsvis 435 og 416
ton mod 277, 275 og 232 i de nærmest foregående 3 år.
Om ind- og udførelsen af kobber samt kobbermalm og kis
meddeles oplysning i følgende tabel, hvoraf det vil sees, at
landets forbrug af kobber i 1889 og 1890 betydeligt er
tiltaget:
Indført:
Udført:
Kobber2). Kobber2). Kobbermalm3) Svovlkis.
1871-751) 825 700 22 571 59 474 Ton.
1876-601) 1000 1020 7800 44650 -
1881-851) 1305 945 5069 60220 -
1886-901) 1323 1085 3423 56578 -
1889 1312 997 4823 63217 -
1890 1852 1351 1233 54851 -
Antallet af de ved kisgruberne og kobberværkerne
beskjæftigede arbeidere udgjorde:
Ved kis- Ved kobber- Ved
kobbergruberne, gruberne. nyttedrift.
-Lalt-1871-751) 757 602 200 1559
1876-801) 546 527 212 1285
1881-85’) 762 694 153 1609
1886-901) 438 833 121 1392
Nikke l produktionen stiller sig i forhold til de nærmest
foregående år og femårsperioder, som følgende tabel udviser :
1) Gjennemsnitlig årlig.
2) Messing- og kobber arbeide samt gammelt kobber medregnet.
3) Herunder noget skjærsten. Forøvrigt er i li andels statistiken
kis og kobbermalm adskilt på en noget anden måde end i
berg-værksstatistiken, idet endel af Vigsnes malm er udført som
kobber malm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
