Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 29. 20 juli 1893 - Norges fabrikanlæg ved udgangen af året 1890 (slutning) - Tekniske nyheder - Rensning af drikkevand ved hjælp af elektricitet - Tømmersoppemaskine ved Labro træsliberi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 29
TEKNISK UGEBLAD.
245
arter findes i tab9l 7, hvortil henvises, idet man her
indskrænker sig til at påpege, at trævareindustrien, gruppe VIII,
absolut taget, er stærkest repræsenteret (82 anlæg); derefter
kommer gruppe IX, nærings- og nydelsesmidler (50 anlæg),
gruppe VII, papir- og læderindustrien (40 anlæg), o. s. v.
Sammenligner man derimod disse tal med det samlede antal
anlæg i landdistrikterne inden hver enkelt gruppe, viser det
sig, at blandt samtlige i landdistrikterne værende anlæg inden
gruppe IV, kemist industri, eiedes ikke mindre end 63 pct.
af bybeboere, inden gruppe V, tilvirkning af varme- og
belys-ningsstoife, olier o. 1. 55 pct.; inden gruppe II,
metalindu-stien, 53 pct. o. s. v. Af de i byerne beliggende 873
anlæg-tilhørte kun 23 eller 2 å 3 pct. personer, hjemmehørende i
landdistrikterne; heraf faldt 10 på gruppe VIII,
trævareindustrien, og 6 på gruppe I, forædling af sten og jord.
Til sammenligning med forholdet i 1885 hidsættes
nedenstående tabel, der, særskilt tor land og by, viser hvormange
pct. af det inden hver af disse landsdele i 1885 og 1890
værende antal anlæg der tilhørte eiere bosatte i bygderne, i
byerne eller i udlandet.
.RTPVP hn^ttP i- Fabrikanlæg i Fabrikanlæg i
Eiere bosatte i. bygderne. byerne.
1885. 1890. 1885. 1890.
Bygderne............. 70.6 69.0 1-2 2.6
Byerne............... 28.4 30.1 98.7 96,6
Udlandet.............. 1.0 0.8 0.1 0.8
100.0 100.0 100.0 100.0
Fabrikernes anlægs ti d. For 9 af dem mangler
oplysning om anlægstid, men da det kan antages, at samtlige
disse er anlagte før 1881, kan man danne sig følgende
oversigt:
Anlægstid. a^J Pct.
1880 eller tidligere................... l 368 70.7
1881 - 1885........................ 280 14.5
1886 1890......................... 287 14.8
1935
100.0
Den samlede indførsel og udførsel af industriprodukter
udgjorde:
1886............... 51 726 400 Kr. 22 907 800 Kr.
1887............... 52 185 700 - 24 644 300 -
1888............... 61473100 - 28137200 -
1889............... 79 100 100 - 31 637 300 -
1890................ 90 988 100 - 33 581 900 -
1891............... 89 877 600 - 34 553 400 -
Værdien af de indførte industrifrembringelser er altså i
løbet af årene 1886-1891 steget fra 51.7 millioner til
henved 89.9 millioner kroner, altså med 38.2 millioner. Af disse
beløb falder imidlertid henholdsvis 7.3, 25.6 og 18.3 millioner
på to artikler, som i denne henseende indtager en særstilling,
nemlig skibe, hvoraf der i 1891 indkjøbtes for 15.6 millioner
kroner mod 1.4 millioner kronej i 1886, og mel, hvis
ind-førelsesværdi på grund af de høie kornpriser i 1891 nåede
op til meget over den sædvanlige høide. Fradrages disse to
artikler, viser værdien af de øvrige indførte industriprodukter
sig i heromhandlede år at være stegne fra 44.4 millioner
kroner til 64.2 millioner kroner, altså med omtrent 20
millioner.
I samme tidsrum steg værdien af de udførte norske
industriprodukter, høvllast og tran ikke iberegnede, fra 22.9
til 34.55 millioner, altså med noget over HVa millioner.
Forøvrigt viser denne sig exportværdi i løbet af de sidste
25 år en betydelig fremgang, idet den nemlig i årene 1866 -
1867 gjennemsnitlig udgjorde 1.5 millioner kroner, 1876-1877
10.2 milioner kroner, 1881-1882 19.2 millioner kroner, 18^6 -
1887 23.8 millioner kroner og i 1891 34.6 millioner
kroner.
Til en fuldstændig bedømmelse af det forbold, hvori den
norske exportindustri står til den for det norske marked
arbeidende udenlandske, hører imidlertid en udsondring al
den del af varernes værdi, der repræsenterer det industrielle
arbeide, fra den del, der repræsenterer råmateriale og fragt.
Dette er imidlertid en opgave, hvis løsning udkræver mange
forundersøgelser og frembyder store vanskeligheder.
Tekniske nyheder.
Rensning- af drikkevand ved hjælp af elektricitet.
Det er en bekjendt sag, at man med fordel har benyttet sig
af elektricitet til at rense kloakvand, gjøre vin gammel, blege
tøi og papir, garve læder hurtig samt til at beskytte
arbeidere under fabrikation af bly hvidt.
Den nærliggende tanke på samme måde at rense
forholdsvis lidet forurenset, men dog ikke nydbart drikkevand,
er først for nylig optaget af Stanley Elictrice Company i
Philadelphia.
Rensning af drikkevand ved hjælp af jern er ikke noget
nyt, men foregår efter de hidtil indvundne erfaringer altfor
langsomt, idet den beror på jernets oxydering og på det
derved dannede jernoxyds ødelæggende virkning på de i vandet
værende organiske bestanddele. Under påvirkning af en
elektrisk strøm foregår der en hurtigere udvikling af
jernoxyd og dermed også en hurtigere rensning af vandet.
Efter den amerikanske fremgangsmåde bliver
drikkevandet elektrolytisk behandlet i et kar, hvori jernplader funk-
tionerer som positive og kulplader som negative elektroder,
som ved ledninger står i forbindelse med en elektrisk motor.
Ved at lede strømmen ned i vandet spaltes en del af dette i
ozon, som angriber metalpladerne udvendig og danner fint
fordelt jernoxyd, der angriber de i vandet værende organiske
bestanddele, som samler sig på overfladen. Det på denne
måde rensede vand går derefter gjennem et sandfilter, hvor
det afgiver jernoxydet og forlader filteret rent og
krystalklart.
Tømmersoppemaskine ved Labro træsliberi, specielt
konstrueret for indtag af sliberiets last, som udsorteres ved
Labro hængsle og oplægges på elven ovenfor fossen, har
været i virksomhed i sommer og viser sig særdeles praktisk.
Sliberiet får sit tømmer – 6 å 7 000 tylter årlig - fra
Numedal sammen med det øvrige flødningsgods, som sliberiet
besørger flødet forbi fossen gjennem en dertil anlagt
slippe-rende.
Vandstanden i Laugen kan variere meget, hvorfor den af
hr. Furuholmen konstruerede soppemaskine såvel af denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
