Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 34. 24 august 1893 - Amerikanske kornsiloer, af A. Meyer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’No. 34
TEKNISK UGEBLAD.
Indhold: Amerikanske kornsiloer. - Tekniske nyheder. - Konkurranceindbydelse. - Bog- og bladnyt.
Amerikanske kornsiloer.
(Ved ingeniør A. Meyer).
|m moderne kornsiloer, eller korn-elevatorer,
sOm de kaldes i Amerika, skulde ingeniør
E. Lee. Heidenreich holde foredrag ved den
amerikanske ingeniør-kongres i Chicago i begyndelsen af
august måned iår. Hr. Heidenreich, som er
præsident for den skandinaviske ingeniørforening i
Chicago og som er en af cheferne for et derværende
større ingeniørkontor, var så god at overlade mig
et aftryk af manuskriptet til foredraget med
tegninger, hvorhos jeg fik udlånt endel tegninger af
korn elevatorer, udført af hans firma, der har bygget
flere sådanne i nærheden af Chicago og skal have
indført adskillige forbedringer i deres
konstruktion. Da bygning af sådanne kornsiloer også
står på dagsordenen herhjemme, kan det måske
have nogen interesse for Ugebladets læsere at
få et kort udtog af hr. Heidenreichs foredrag og
nogle oplysninger om de siloer, jeg fik anledning
til at se i Chicago. Forøvrigt må jeg henvise
til foredraget, der sandsynligvis vil blive
indtaget i et af de første hefter af «Trans actions
of the American Society of Civil Engineers» og
til de tegninger af disse anlæg, som der måske
vil blive anledning til senere at få publiceret i
foreningernes tidsskrifter.
I et sådant fremskridtsland som Amerika har
man nemlig allerede tidlig begyndt at anskaffe
sådanne indretninger og lige fra firti-årene bygget
en masse lagerhuse af denne art og selvfølgelig
erhvervet en stor erfaring om deres
hensigtsmæssige konstruktion.
Den almindelige modus operandi for en
amerikansk silo er:
1. Komvognen transporteres ind i
elevatorbygningen således, at hver vogn kommer ret ud
for et vertikalt paternosterværk.
2. Ved hjælp af .store skovler, som trækkes fra
maskinen, skuffes kornet ned i et rum ved
foden af paternosterværket.
3. Herfra løftes kornet op til elevatorens loft i
en høide af ca. 30 m. og tømmes i et
kornkammer, hvorfra det passerer ind i et
veie-apparat.
4. Fra vægten går kornet:
a. På horizont altløb end e brede remme til de
forskjellige oplagsbrønde, hvori det tøm-
mes ved transportable tragt-apparater
(oplags-siloer).
b. Til slug over jernbanevogne for videre
forsendelse (jernbanesiloer).
c. Direkte ind i oplagsbrøndene, eller ind i
særskilte beholdere, hvorfra det lades i
skibe.
d. Ind i kornkammere, beliggende over et
særskilt kornrense-apparat (rense-siloer).
Der lægges skinnegarige på hver side af
paternosterværket, således at jernbanevognene
stilles parat på den ene side, medens de tømmes
på den anden.
Som en femte klasse af elevatorer nævnes
de såkaldte marine-elevatorer, hvor kornet - i
almindelighed ved hjælp af et fast og et bevegeligt
paternoster værk. som kan stilles efter lugerne -
hentes op fra skibsrummet. Kornet behandles
derefter som før nævnt.
Endelig har man en 6te klasse, bestående af
mindre bygninger, ved jernbanestationer og
lignende, hvor man i en mindre skala og med
såvidt simple midler som muligt, udfører de samme
operationer. Som fundament for elevatorerne
benyttes i almindelighed nådetømmer, ligesom
rammen e for paternoster værkerne og
oplags-brøndene bygges af tømmer og planker.
Elevatorenes ydervægge gjøres i almindelighed af
bølgeblik. Til tag blev benyttet tin eller aluminium
legeringer. Til den horizontale transport af kornet
benyttes udelukkende flade remme med en bredde
af 16 til 40 tommer. Eemmen bevæger sig med
en hurtighed af 700-800 fod pr. minut. Uagtet
remmen, som nævnt, ligger ganske fladt, holder
kornet sig i en haug langs remmens midte,
således, at der på denne måde skal kunne
transporteres på en rem indtil 2500 tønder korn pr.
time. Ved den flytbare tragt eller afkasteapparat,
hvorved kornet kastes ned i oplags brønd en, løftes
remmen et par fod i veiret, og det er ganske
interessant at se, hvorledes kornet desuagtet følger
med den glatte rem. Til rømning af brøndene
anbringes ofte lignende remme langs brøndenes
bund. Det skulde have vist sig uhensigtsmæssig
at benytte andet materiel end træ til de brønde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
