Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 35. 31 august 1893 - Lidt om Chicago udstillingens størrelse, af A. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 35
TEKNISK UGEBLAD.
267
Indhold: Lidt om Chicago udstillingens størrelse. - Centralbroen over Harlem River, New York. - Bog- og bladnyt,
Lidt om Chicago udstillingens størrelse.
lån hører så meget tale om de uhyre
dimensioner for denne udstilling, at don er så
og så meget større end sidste verdensudstilling i
Paris, at den overbyggede gulvflade for
udstillingerne i Wien i 1873, i Paris 1878 og i
Philadelphia i 1876 tilsammen ikke var større end
denne udstillings o. s. v.; men det er alligevel
vanskelig at danne sig en tilnærmelsesvis rigtig
forestilling om udstillingspladsens udstrækning
og bygningernes størrelse. En sammenligning
med kjendte forhold her i Kristiania vil kanske
være den bedste målestok.
Som bekjendt har man til verdensudstillingen
benyttet en af Chicagos mange parker, Jackson park,
og denne optages helt af udstillingens bygninger og
øvrige anlæg. Chicagos parkanlæg ere indbyrdes
forbundne med brede beplantede bulevarder, der
strækker sig fra den ene til den anden, således
at man, midt i byen, fortløbende kan kjøre
gjennem beplantede anlæg fra Jacksons park, som
er den sydligste til Lincoln park, der ligger på
Chicagos nordside. Dette vilde imidlertid være
en kjøretur på en 30 kilometers længde. Til
Jackson park, som ligger langt indenfor byens
grændser, er der alligevel fra byens centrum en
afstand af 12 kilometer eller ligeså langt som fra
Vestbanestationen til henimod Sandviken, forbi
Høvik. Den hurtigste vei ud til udstillingen var
hurtigtoget på Illinois central jernbanen, der brugte
15 minutter på turen. Ellers kunde benyttes
luftbane, kabelsporvogn, elektriske sporvogne og
dampskibe - med tider fra 3/4 til ca. 2 timer.
Foruden Jackson park var også Bulevarden
hen til Washington park, den såkaldte «Midway
plaisanse», benyttet som udstillingsterræn.
Jackson park er adskillig større end
Slotsparken og St. Hanshaugen tilsammen; dens
største bredde er nemlig omtrent lig længden af
hver af disse anlæg, og desuden afstanden
mellem dem; nøiagtigere er bredden lig afstanden
fra Drammensveien ved Parkveien til bassinet på
St, Hanshaugen. Længden er omtrent som fra
P arkveien bag slottet, ned Carl Johans gade og ud
Schweigårds gade til Oslo gade. På dette
terrain er opført henved 200 større og mindre
bygninger. Den største er industripaladset, som har
en længde af 514 og en bredde af 240 meter.
Når man ser disse mål, får man naturligvis
begreb om at bygværket er stort; men det vil
give en bedre ide om størrelsen at høre, at
bygningens længde er den samme som afstanden
fra slotsparken til Akersgaden og at bygningens
bredde vil fylde ud begge de to kvartaler
mellem Carl Johans gade og Christian Augusts gade.
På gulvet i industripaladset kunde der altså
skaffes plads til alle universitetsbygningerne og
haven, hele tullinløkken med museumsbygningen,
de to store kvartaler mellem Universitetsgaden
og Eosenkrantzgaden, Grand hotels kvartal, de to
kvartaler ved Central og Lille grændse gade samt
største delen af kvartalet ved Apothekergadeii.
Bygningens høide ei* omtrent 80 meter, altså
adskillig mere end høiden af Vor Frelsers
kirketårn. Ser man hen til, hvad der er samlet
indenfor universitets væggene, kan man gjøre sig
en forestilling om, hvilke masser der var
ud-.stillet på gulvet og gallerierne i dette uhyre
rum, som ikke på nogen måde gav indtryk af
at være for stort i forhold til de udstillede
gjenstande. Omkostningerne ved opførelsen af denne
bygning har også andraget til 53/4 million kroner,
en ganske net sum, når der tages i betragtning,
at bygningen skal rives ned igjen allerede i
november. Konstruktionen af taget, som er
betydelig større end den berømte maskinhalles i Paris,
var selvfølgelig noget af det vanskeligste ved
hele bygværket, da det skulde konstrueres så
billig og let som mulig og det er ganske
interessant at kunne notere, at dette arbeide for en
væsentlig del er udført af norske ingeniører,
blandt hvilke jeg særlig hørte nævne
ingeniørerne Gjever, Willmann, Lehmann og Kolderup.
Den måde, hvorpå oplysningen var
arrangeret i dette mammuthlokale - Amerikanerne har
nemlig ikke fundet de almindelige adjektiver
tilstrækkelige til betegning af disse størrelser -
er ganske karakteristisk. Midt under taget var
der i 160 fods høide anbragt en lysekrone af 23
meters diameter, eller omtrent samme mål sorn
det udvendige tværsnit af storthingsrotunden ud
mod Eidsvolds plads, og på denne lysekrone var
anbragt 414 elektriske buelamper af samme sort
som de i Carl Johansgade og på bryggerne. Flere
store elevatorer førte op til taget, hvor der langs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
