Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 42. 19 oktober 1893 - Om opvarmning af vore boliger, af Olaf G. Amundsen (forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
310
TEKNISK UGEBLAD.
19 oktober 1893
farveløse og i begyndelsen ikke mærkes så let.
Et tredie hensyn er, at gasovne er betydelig
dyrere i sin drift end kul- og cokesovn.
Fig. l viser anordningen af en indklædt ovn
med ventilationskanaler og reguleringsspeld. Den
er aegivet af prof. Eietschel og har han tænkt
sig den særlig anvendt ved skoler, hvor der ikke
er centralopvarmning eller maskinel ventilation.
Arrangementet er simpelthen et lokalt
varmekammer med fyring af ovnen fra korridoren af,
men fordelen af anordningen er indlysende nok.
Dens hovedvægt ligger deri, at man kan:
1) regulere koldluftstilføreisen (ved L)
2) lade værelseluften cikulere gjennem
apparatet (ved C)
- helt eller i forbindelse med frisk luft.
(Sådan cirkulationsfyring har betydning under
begyndende opvarmning af værelset)
3) i et øieblik væsentlig formindske
varmeudviklingen ved spjeldet S, samtidig med at
man bibeholder ventilationsluftstrømmen
gjennem E.
4) gradere opvarmnings- resp. ventilationsluften
ganske efter ønske.
Vandopvarmning yed lav temperatur*
(Warmwasserheizung).
Som i oversigten over varmesystemerne nævnt
existerer der af denne to slags, nemlig lavtryks
og middeltryks vandopvarmning. Den
almindeligste er imidlertid lavtryksopvarmningen,
hvorfor jeg her kun skal omtale den.
Ved vandopvarrnningssystemerne opvarmes
vand på et centralsted (i kjelderen) - ved
lav-tryksanlæg sedvanligvis til ca. 90° C; det
opvarmede vand tilføres gjennem rørledninge til
varmelegemerne i de enkelte rum, hvor det
afgiver en del af sin varme til værelsets
opvarmning, hvorefter det af kjølede vand rinder tilbage
til centralstedet (opvarmningskjedlen) for efter
påny at være opvarmet til 90° atter at begynde
sit kredsløb.
Den vedføiede generalle skitse fig. 2,
fremstillende en del af et opvarmningssystem,
anskue-liggjør den almindeligste anordning:
A: Opvarmningskjedlen.
B: Åbent udvidelseskar for vandet.
C, D og E: Varmelegemer i de enkelte værelser.
a: Hovedstigerør, b: Forgreningsrør, c:
Ho-vedreturrør, d, d: Afgrenede rørstrænge.
Det hele system er altså fyldt med vand,
ja må være det, idet dampdannelse må undgåes,
da denne vilde hindre systemets funktion.
Opvarmningskjedlerne er af forskjellige
konstruktioner, de almindeligste er de cylindriske
kjedler, enten liggende eller stående og
gjennem-trukne med ildrør.
Stigerøret for det opvarmede vand udgår fra
kjedlernes høieste punkt, medens resurrøret tages
ud på det laveste. Dette sidste vil således også
ved anbringelsen af et Trør kunne tjene til
kjed-lens tømning.
For beregning af vandopvarmningskjedlers
effekt kan man gå ud fra, at deres
varmeabsorb-tionsevne er ca. 8000 ka. pr. m2, hedeflade.
På rørledningssystemets høieste punkt -
loftet - anbringes expansionskarret, der har til
Øiemed:
Fig. 2.
1) ist optage det ved Ophedning i systemet
udviklede vand;
2) at tjene som ifyldningstragt for vand (der
må tid efter anden ifyldes lidt vand til
erstatning af det, som går tabt gjennem
af-dunstning.)
3) at danne det åbne sted på ledningen, hvor
luftbærer kan undvige (undtagelsesvis damp.)
De almindeligst, an vendte varmelegemer ved
dette system er fremstillet i de vedføiedn fig. 3-5,
fig. 3, alternativ A som en hulcylinder; fig. 3,
alt. B gjennemtrukken med indvendige rør,
hvorigjennem luften får lov til at cirkulere for på den
måde at forøge varmefladern« og apparaternes
effekt; begge typer har relativ stor vandmængde.
Fig. 4 viser de såkaldta rørregistre eller rørovne
med lidet vandkvantum? idet det kun udgjøres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
