Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 42. 19 oktober 1893 - Om opvarmning af vore boliger, af Olaf G. Amundsen (forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 42
TEKNISK UGEBLAD.
813
Vandopvarmning ved høi temperatur.
(Heizwasserheizung, Perkinsheizung).
Ved dette system opvarmes vand under
stærkt tryk, såat dettes temperatur bliver
betydelig høiere end ved den foran beskrevne
varmt-vandsopvarmning
nemlig ved middelstryks-systemer 120-150° C
og ved høitryks- do. 150-200° C.
Forat gjøre apparatet istand til at udholde
det hertil svarende høie tryk, dannes det hele
system udelukkende af stærkvæggede smal e rør.
I Tyskland er som norm for rørdimensionerne
fastslået:
indvendig løb, diam. 23 mm.
udvendig " 33 mm. (Perkinsrør).
Det hele system af opvarmningslegemer
danner et rør uden ende (ringformig), hvor en
del af ledningen udgjøres af spiraler, liggende
indmuret i ildstedet for varmetilførsel (fyringen)
A (se fig. 7), en del af rørene danner
forbindelsesledningerne B B og en del danner
varmelegemerne i røransamlingerne C, C, O, hvor den
udviklede varme atter skal afgives. På det høieste
punkt af ledningen må også ved dette system
anbringes et expansionsapparat (D) i regelen
bestående af et tætlukket rør, delvis fyldt
med luft.
Varmelegemerne o: røransamlingerne (C,
C, C) lægges gjerne fladt på væggene; hvor
man har anledning dertil, lægges de på
vindues-væggene.
Hvor man, som antydet i fig. 7, vil anvende
et og samme rørsystem til opvarmning af flere
rum, har dette opvarmningssystem den ulempe,
at det i sin varmeafgivelse kun funktionerer rigtig
ved en bestemt ydertemperatur o: ved en bestemt
varmetransmission af værelset eller med andre
ord: udenfor denne bestemte ydertemperatur kan
varmeafgivelsens fordeling mellem de forskjellige
rum iJcke reguleres; har man den rigtige
varmeafgivelse i et rum, vil det under den givne
forudsætning blive enten for koldt eller for varmt
i de andre.
Af de foranstående bemærkninger vil det
v
æk /n$i
Fig. 7.
sees, at høitryksvandopvarmning ikke er noget
synderlig fuldkomment system. Jo større
diffe-rentser yderluftens temperatur på et sted har,
desto ugunstigere stiller forholdet sig, og der må
derfor advares mod at anvende dette
opvarmningssystem i vort nordlig klima, når der er tale
om opvarmning af et antal rum i en eller flere
etager. Derimod lader det sig bedre anvende
ved opvarmning af et enkelt større rum, hvor
opvarmningen gjerne skal spredes ud over en
stor flade, f. ex. ved en kirke; men selv i dette
tilfælde må man finde sig i en noget ujevn
tempe-raturfordeling, hvilket dog her lettere udjevner sig
end i almindelige beboelsesrum. (Forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
