Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 49. 7 december 1893 - Om opvarmning af vore boliger, af Olaf G. Amundsen (slutning) - Tekniske nyheder - Petroleum til kjedelrensning, af G.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 49
TEKNISK UGEBLAD.
Kristiania den 4de december 1893.
Fra
Assurance-komiteen.
Til
Teknisk Ugeblad,
Christiania.
I deres No. 41 for 12te oktober d. år har
en indsender fremsat spørgsmål om, hvilke
fordringer der stilles til ildfast tagtækningsmateriale,
foranlediget ved indbydelse til aktietegning i
fabrik for asfaltskifer, bilagt med en skrivelse fra
assurancekomiteen, hvorefter denne asfaltskifer
skulde være antaget som ildfast
tagtæknings-materiale.
I denne anledning kan vi meddele, at
assurancekomiteen i skrivelse af 24de juni d. år til
hr. Gr. A. Norberg, hersteds, har udtalt, at den
agter at anbefale den af ingeniør Gust. Undén i
Sverige patenterede såkaldte asfaltsMfer som ildfast
tagtækningsmateriale.
Vi tilføje, at dette tagtækningsmateriale (der
forarbeides af træmasse og lere i tynde plader,
som - efterat være inpregneret i et 100° varmt
asfaltbad - lægges i flere lag og sammenpresses)
af brandforsikringsselskaberne i Sverige er
besluttet godkjendt som 1ste klasses efter en i
Stockholm den 7de april sidstleden anstillet
ildprøve, samt at dette materiale også har været,
undergivet prøve af branddirektøren her steds og
er godkjendt af Den almindelige
brandforsikrings-indretning.
Vi har i disse dage fra Sverige modtaget
meddelelse om, at de svenske
brandforsikringsselskabers ovenanførte beslutning fremdeles står
ved magt.
Ærbødigst
på komiteens vegne
Karl Olsen.
Joachim Lund.
Tekniske nyheder.
Petroleum til kjedelrensning. Om kjedelrensning ved
hjælp af petroleum meddeler Zeitschrift des
internationalen Verbandes der Dampfkessel
Ueberwachungs-vereine følgende værdifulde meddelelse:
"I omtrent et år har fremgangsmåden - at befri
dampkjedler for kjedelsten ved hjælp af petroleum - været kjendt
og prøvet. Efterat vi ydermere har indhøstet
tilfredsstillende og pålidelige oplysninger på dette område, undlader vi
ikke længere at meddele vore medlemmer disse.
Det er fastslået, at petroleum i særdeleshed er et
særlig egnet middel, hvormed man kan bekjæmpe kj
edelstens-dannelsen. Kjedelsteen forsvinder ganske vist ikke ved
petroleum’s anvendelse, men den bliver gjennemtrængt med
huller, og bliver hængende på kjedelsiderne som løse kager
og splinter eller falder helt af således, at den let kan
bortfjernes.
Fugter man kjedelsten i kold tilstand med petroleum,
så er indvirkningen meget ringe. Ganske vist bliver stenen
noget mør og blød, og det jo mere, den opsuger petroleum,
men denne virkning kan på grund af dens ubetydelighed ikke
her komme videre i betragtning. Bliver kjedelen derimod,
efter at den er udblæst for det deri værende vand fugtet
på siderne og overalt, hvor stendannelser fremkommer, med
petroleum og atter fyldt med vand og opvarmet, så
springer kj edelstenen løs og falder fra siderne i samme og
ned. Til forklaring af denne virkning må man antage, at
petroleumen gjennemtrænger kjedelstenen indtil den varme
kjedelflade fordamper der og ved denne fordampning
løskaster kjedelstenen.
Denne fremgangsmåde at fugte den udblæste kjedel og
så fylde den med vand og koge dette, er omstændelig. Tillige
egner den måde sig ei heller til almindelig anvendelse, fordi
der let kan opstå dampe ved fordelingen af petroleumen, i
særdeleshed hvis kjedlen er i ringe grad varm, som blander
sig med den atmosfæriske luft og kunde derved explodere på
farefuld måde*). Derfor vilde vi kun anbefale denne
fremgangsmåde i særlige tilfælde og under overordentlige
forsigtighedsregler.
En farefri og virkelig praktisk anvendelsesmetode,
består deri, at føde kjedlen under driften med en ringe mængde
petroleum, og ikke hver dag, men kun de sidste dage før
kjedlen sættes ud af drift for at renses. Man finder da i
almindelighed ved at åbne for kjedlen (mandedækslet), at al
kjedelsten er sprunget løs og lader sig fjerne ganske let.
Indeholder en kjedel meget og hård kjedelsten, så anvender
man petroleum på denne måde i de 10 sidste dage. Er
kjedlen kun i ringe grad tilbøielig til at sætte kjedelsten, så
er det under sådanne omstændigheder tilstrækkeligt at føde
med den ringe tilsætning af petroleum i de 3 sidste dage.
Den nødvendige petroleums mængde rætter sig efter det
rumfang vand kjedlen indeholder. Forsøgsvis lader man til
hver kubikmeter vandindhold i kjedlen tilsætte omtrent V*
liter petroleum.
Som erfaringen viser, vil man ved denne fremgangsmåde
stedse opnå en tilsvarende og tilfredsstillende virkning. Det
er kun kj edelpasserens sag ved stadig opmærksomhed at
bestemme det passende mål, som behøves af den nødvendige
petroleum og den nødvendige tid, dette behøver at indfødes i.
kjedlen for at give tilfredsstillende virkning efter de
forskjellige omstændigheder som gjøre sig gjældende. Er øieme-
*) Et’ sådant beklageligt ulykkestilfælde er hændt i
"Fin-sterwalde."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
