Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 51. 21 december 1893 - Torvstrøs desinficerende og antiseptiske virkning - Om de i Danmark benyttede jernsorter (slutning)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
376
TEKNISK UGEBLAD.
21 december
Syreholdigt torvvand (af styrke som 6.84 mg.
S03 pr. 100 cm3) hindrer væksten af både tyfus
og kolerabacillen, ligesom stafylococcus
pyo-genes aurens. Blev bouillioiikulturer af
ovennævnte tre patogene arter tilsat med steriliseret
torvmuld, så døde mikroberne væk efter en kortere
tids forløb (Max. 13 dage).
Også fæces blev blandet med torvmuld og
steriliseret i mængder af 11 g. Derpå inficeret
med 10 cm3 bouillioiikulturer af ovennævnte
arter.
Kolerabacillens vækstenergi befandtes alle-
rede 3die dagen derefter nedsat, medens
tyfusbacillen og stafylococcus p. a. selv efter
13 dages forløb, i så henseende lugen
forandring viste.
Dr. Schroeder tror dog, at også disse snart
vil gå tilgrude under de i det daglige liv
forekommende betingelser. Her kommer nemlig i
betragtning den vanligvis lavere temperatur af
fæcalblandingen, kampen med de andre bakterier
som udskydes af tarmkanalen, og som huses i
store mængder i torvstrøen.
Om de i Danmark benyttede jernsorter.
(Slutning’).
Som bekjendt har denne sag også hos os i
den senere tid været urider behandling, særlig på
grund af spørgsmålet om at benytte sveisjern
eller flusjern (blødt stål.) til vei- og
jernbanebroer. I den anledning hidsættes nedenfor i
uddrag de fornylig i statens, veivæsen forandrede
betingelser for leverance af jernbroer*
Materialets beskaffenhed.
Alle materialer må være af bedste sort og ensartet
kvalitet.
Sveisjern. Valsjernet må have en fibrig struktur, være
fuldkomment sveiset uden ydre f ell eller uregelmæssigheder
samt frit for slag og andre fremmede bestanddele. Det må
vise hverken revner, spaltninger, overskyvninger eller blærer
og ikke have kold- eller varmskjøre steder.
Pladerne må være glatte og jevne, og forskjellen i
tykkelse for et og samme stykke i det høieste andrage til 2%.
Vinkel jern, fladtjern, universal j em og andre fagonjern
må være valsede nøiagtig efter de foreskrevne profiler med
glatte overflader og gjenuemgående med hele og fulde kanter.
Jern til nagler og bolte må være af bedste og seigeste
sort, have en fintrådig struktur, et nøiagtigt cirkelrundt
tværsnit med jevn overflade og under prøvningen intetsteds vise
mærker efter sveisning.
Prøvning af sveisjern. Fra det jern, som skal
undersøges, fraskilles prøvestykkerne i kold tilstand og
be-arbeides kolde.
Strækprøver. Prøvestykkerne må i regelen have et
tværsnit af 300-600 m/m2 og den relative forlængelse om muligt
måles på en længde af 200 m/m. Forlængelsen måles, efter
at prøvestykket er sprunget.
Strækprøvestykker af jern til nagler og bolte skulle
mindst have en diameter af 10 m/m.
Ved strækprøverne må jernet opfylde følgende
betingelser, brudkoéfficent regnet pr. m/ni2 af det oprindelige tværsnit:
1. For vinkeljern, fladtjern, fagonjern og sådanne plader,
som hovedsagelig påkjendes i længderetningen:
Jerntykkelse , . . . Bradkoéfficient.
5-10 m/m ... 36 kg. pi1, m/m2
11-15 - .... 85 - -
16-25 - . ... 34 - -
Den relative forlængelse skal for alle jerntykkelser
O/n
mindst andrage til 12 %, og kontraktion til 15 70.
2. For plader med udpræget længderetning, der
hovedsagelig påkj endes ved bøiiiing (f. ex. ståplader i pladebærere):
a) parallelt med valsretningeu 35 kg. pr. m/m2.
Forlængelse 10 %.
b) vinkelret på valsretningen 28 kg. pr. m/m3.
Forlængelse 3 %.
3. For plader uden udpræget længderetning, der
hovedsagelig optage spændinger i forskjellige retninger (f. ex.
knudeplader):
a) I hovedvalsretningen 35 kg. pr. ni/m2. Forlængelse
10 o/o.
b) I tværretningen 30 kg. pr* m/m2. Forlængelse 4 %.
4. Jern til nagler og bolte:
a) Parallelt med valsretningen:
Brudkoéfficient 38 kg. pr. m/m2.
Forlængelse 20 %.
Kontraktion 40 %.
b) Afskjæringskoefficient 30 kg. pr. m/m2.
Bøieprøver.
1. For vinkeljern, fiadtjern, fagonjern og plader.
Bøieprøverne foretages parallelt med valsretningen
med 30-50 m/m brede prøvestykker med afrundede
kanter.
De udtagne prøver må lade sig bøie over en med 13
m/m.s radius afrundet kant efter følgende angivelser
uden derved at vise brud eller spaltninger; vinkelen c<
der betegner den bue i grader, som deu ene ende at
prøvestykket gjennemløber under bøiningen, skal være:
a) for bøining i kold tilstand:
ved jerntykkelser fra 8-11 m/in a = 50°.
do. - 12-15 - " = 35°.
do. - 16-20 - " = 25°.
do. - 21-25 - " = 15°.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
