Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 1. 4 januar 1894 - Foreningsefterretninger - Den polytekniske forening
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. l
TEKNISK UGEBLAD.
at det ikke skulde være muligt at overføre så høi spænding
som 10,000 volt; men experimenterne ved
Frankfurterudstillingen synes at vise, at det går an; ja man har endog kunnet
overføre spændinger på 20,000 volt.
I anledning af kraftoverføringsanlægget ved Niagara
udgik der opfordring til alle store elektriske fabriker i
Europa, og de fleste af disse har fremsat forslag. Det kan da
ikke antages, at alle disse fremragende firmaer har givet
forslag til noget rent umuligt. Amerikanerne forkastede
imidlertid alle de europæiske anbud under påskud af, at
tolden var for høi, men byggede sit foretagende på de
europæiske erfaringer, som de på den måde havde fået stillet til
disposition gratis. Det store Westinghouse Gompany
har nu påtaget sig disse dynamoer. - I Amerika skal
forøvrigt findes flere anlæg på længere afstande og med en
spænding af over 10,000 volt.
Efter de erfaringer, man således mange steder har gjort med
hensyn til elektrisk kraftoverføring med høi spænding, er det
min overbevisning, at, hvis vi ikke nu var bundne til at
fortsætte på den vei, vi har begyndt - med damp -, vilde det
have været rimeligt også her at stille spørgsmålet om
elektrisk transmission fra vandkraft på dagsordenen.
Kristiania er kanske den eneste by i Europa, som har
den lykke at have en stor vandkraft i sin umiddelbare
nærhed. Ved Gøteborg f. ex. er afstanden til vandfald
betydelig længere. Det vilde være synd ikke at udnytte en sådan
herlig ting.
De store fremskridt, som industrien har gjort i vort
århundrede, har vi dampen at takke for, idet den har skaffet
os disse kolossale kræfter, som arbeider for os; men som alle
ved, det er væsentlig kun den store industri, som har nytte
af dampmaskinerne. Dampkraften kan ikke deles ud i små
portioner til den enkelte mands brug. Det må være et stort
antal hestekræfter, som en dampmaskine med fordel skal
levere. Dampen har derfor ikke alene skaffet os et stort
gode derved, at den har skaffet billigt arbeide, men den har
også skabt megen elendighed og har skabt et proletariat som
følge af, at alt arbeide bliver henlagt til de store fabriker,
og småindustrien ligger under for masseproduktionen.
Dampen har således altså også sine skyggesider. I elektriciteten
har vi nu fået en hjælper, som ikke er sådan en storkar som
dampen, som bare hjælper de store. Dampen er aristokrat;
elektriciteten holder sig ikke for god til at stille sig til
tjeneste for den mindste arbeider. Der er nemlig den fordel
ved elektriciteten, at man kan dele kraften omtrent sålænge,
man vil, - man kan drive de allermindste maskiner med
omtrent samme udgift pr. h. k. som de større. Derhos er de
elektriske maskiner meget billigere end andre. Gasmaskiner
har også bragt småfolk adskillig hjælp; men de elektriske
maskiner bringer dem endnu bedre hjælp. De koster også
kun omtrent tredieparten af gasmaskiner og har, som sagt,
den store fordel at knnne skaffe ganske små mængder af
arbeide.
Men skal elektriciteten kunne benyttes på den måde, at
den skal skaffe vore håndværkere og småfolk’billig drivkraft,
da er det ikke den rette vei at kjøbe kul i England, føre
dem hid og gjøre dem om til damp med kostbare maskiner;
vi må da lære at udnytte den kraft, som vi har gratis udenfor
vor stuedør.
Hvad jeg her har sagt, er ikke løs tale; det er baseret
på beregninger, støttede af de første elektriske autoriteter i
Europa.
Men selv om lyset ikke blev biJligere ved at tage
kraften fra vandfald end ved den nuværende produktionsmåde,
så havde man i ethvert tilfælde den fordel, at man kunde
brænde lamperne længere uden forøget udgift; vandfaldet
går jo til enhver tid og sluger ikke mere kul, om lamperne
brænder eller ikke.
Der er fremkommet den udtalelse, at man ved Kristiania
elektricitetsværk skal have gjort den erfaring, at antallet af
brændetimer for elektriske lamper er mindre end for gasblus;
medens gasblussene gjennemsnitlig brænder 800 timer om
året, sparer man på de elektriske lamper og bruger dem kun
580 timer. Det kan vel være så, at konsumenterne fra byens
elektricitetsværk nøier sig med det sidstnævnte timetal; men
for de private anlægs vedkommende udtales der, at det
gjennemsnitlige timetal heller må sættes til 1000. Således som
priserne fra elektricitetsværket er normerede, må folk
økonomisere; men producerer man lys ved kraft fra vandfald, vil
brændetiden blive den samme som ved private anlæg, hvor
man betaler pr. år. Jeg vil gjentage det, at selv om der
ikke var anden vinding, end at man kunde brænde sine
lamper så meget længere uden forøget udgift, så var den
vinding ikke ringe.
Det elektricitetsværk, vi nu har her i Kristiania, kan
ikke godt kaldes en centralstation for Kristiania; det er et
elektricitetsværk for den centrale del af byen. Ved at
benytte vandkraft vilde man kunne opnå at få elektricitet til
hele byens behov og få ligeså godt lys i udkanterne, som vi
nu har i den centrale del.
Efter konference med fagmænd har jeg foretaget
beregninger, som viser, at medens l h. k. nu allerbilligst koster
kr. 450 om året, vil den ved vandkraft kunne leveres for kr.
200 pr. år eller endnu billigere. Elektrisk lys vil kunne
skaffes for kr. 20 eller kanske kr. 16 pr. lampe, medens det
nu er opgivet i almindelighed at koste kr. 30. Det er ikke
så rart; for fossen går sin gang alligevel, enten man brænder
lamperne eller ikke.
Hvad jeg her har berettet om forskjellige anlæg i
udlandet, synes jeg, må berettige til at udtale, at man nu er
kommet så langt, at det kan siges, at det går an at overflytte
vandkraft på længere distancer.
Hvad sådan vandkraft har at sige, tror jeg, vi her i
byen kan få rede på, når vi ser på Akerselven. Ved hjælp af
elektrisk kraftoverføring kan vi få mange Akerselve hid til
Kristiania*
Det forekommer mig, at Den polytekniske forening burde
tage op dette spørgsmål. Men en ting er først nødvendig.
Vi savner endnu en lov om adgang til at lægge elektriske
kraftledninger over anden mands eiendom, og jeg vil derfor
henstille til foreningen i et senere møde at nedsætte en
komite til at overveie spørgsmålet om et sådant lovforslag. Det
er for galt, at sådanne kræfter, som det her er tale om, skal
ligge unyttede af den grund, at man ikke har adgang til at
føre dem frem. Det vilde være en dårlig statsøkonomi.
Ikke alene til belysning og drivkraft kan elektriciteten
anvendes, men ved dens hjælp vil der også opstå store
kemiske fabriker, og det vil ofte være en fordel at kunne
lægge disse ikke netop ved et vandfald, men nær en
kommunikationslinie.
Jeg vil slutte med at anbefale foreningen at tænke over
sagen, om man kanske senere kan fa en diskussion om
nedsættelse af en sådan komite.
Formanden oplyste, at der allerede af Den polytekniske
forening var nedsat en komite til at behandle Gunnar
Knud-sens forslag om indkjøb af vandfald for statens regning.
Stønner fandt ikke, at den komites mandat faldt
sammen med, hvad han her havde fremholdt. Han fastholdt, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
