Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 2. 11 januar 1894 - Elektrisk kraftoverføring i Amerika - Komiteen for dampkjedlers udstyr, af dd - Ulykkestilfælder i elektricitetsindustrien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 2
TEKNISK UGEBLAD.
11
dreininger pr* minut, denne driver en
is-maskine.
I byerne Kedlands og Mentone underholder
3-fasstrømmen både bue- og glødelamper; hidtil
har ingen forstyrrelse fundet sted på grund af
ulige belastning af strømkredsene.
Electr. Review skriver, at det er forbausende,
hvor liden indgang 2-fasstrøm-systemet har fået
i Amerika, efterat det for 5 år siden indførtes
og blev så indgående beskrevet. Tesla’s
motorsystem synes at være aldeles fortrængt af de
senere opfundne 3-fasstrømmotorer.
General Electr. Company er særdeles
virksomt for videre udbredelse af 3-fas- og
2-fas-vekselstrømmotorer, når det dreier sig om elektrisk
at overføre naturlig vandkraft.
(Elektr. Zeitschrift.)
Komiteen for dampkjedlers udstyr.
Den af Ingeniør- og Arkitektforeningen samt
Den polytekniske forening nedsatte komite til at
gjennemgå udkast til forskrifter for dampkjedlers
udstyr og eftersyn ifølge den nye lov og tilsyn
med arbeide i fabriker har havt flere møder, uden
at sagen endnu er bragt til afslutning. Efter
forlydende vil komiteen indstille på, at
eftersynet foretages af offentlige funktionærer istedet-
for, som i udkastet antydet, ved andre kyndige
mænd og ved fabrikernes egen foranstaltning.
Det første må ganske vist siges at være mest
betryggende såvel for det offentlige som for
fabrikerne, men vil kræve et ganske andet
apparat til lovens gjennemførelse end de 2 ansatte
fabrikinspektører, der i forveien skal være
overlæsset med arbeide. dd.
Ulykkestilfælder i elektricitetsindustrien.
D’Arsonval forelagde nylig det biologiske
selskab i Paris de resultater, som i Lyon
forsøgsvis er gjorte over Ulykkestilfælder på
elektricitetsindustriens område, idet han henviste til
forskjellige i Amerika forekomne tilfælder, hvor
både menneskers og dyrs liv er gået tabt ved
elektriciteten, såvelsom hvad han ved egen
personlig erfaring har oplevet. De derigjennem
uddragne slutninger bekræfter rigtigheden af de
iagttagelser, som ’d’Årsonval allerede gjorde i
1867. Elektriciteten synes at kunne frembringe
døden på følgende to måder:
1. Ved beskadigelser af blodkar og
nervesystem.
2. Ved tildels eller endog ganske at afbryde
ho ved organernes arbeide (hjertets stilleståen,
afbrydelse af åndedrættet og blodomløbet etc.).
Den første virkningsmåde svarer hovedsagelig
til lynets såvelsom til stærke batteriers pludselige
udladning, med et ord, sønderrivende virkning.
Den gjør sig dog sjelden eller aldrig gjældende
ved industrielle uheld, her forekommer imidlertid
den anden måde hyppigere.
Fra et praktisk synspunkt adskiller de to
virkningsmåder sig derved, at den første har den
sikre død tilfølge, medens den anden frembringer
skindød, fra hvilken man igjen kan bringe
individet tillive, idet man fremkalder åndedrættet,
hvilket dog må ske strax efter det indtrufne*
Det er følgelig at behandle som et andet
kvæl-ningstilfælde.
Med hensyn til henrettelse ved elektricitet,
så er dette en barbarisk og indviklet
aflivnings-måde, hvis heldige udfald til og med er usikkert.
Med sikkerhed kan man ikke engang dræbe en
stakkels liden kanin, selv når man anvender en
strøm af 2 500 volt og 25 ampéres, thi man kan
i regelen ved hjælp af kunstig indånding igjen
bringe den tillive. Men de maskiner, som i
Amerika blev anvendte til henrettelse, var ikke
så mægtige og gav kun en strøm af l 500 volt.
Selv de maskiner, som ÆArsonval havde til
afbenyttelse fra Gramme’s værksteder, og hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
