Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 3. 18 januar 1894 - Foreningsefterretninger - Den polytekniske forening - Tekniske nyheder - Konstruktion af lyddæmpere for telefonledninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fto.
TEKNISK UGEBLAD.
havet, har et areal af 1.579 millioner kvadratmeter, en
op-dæmningshøide af 2.19 meter og rummer 3.46 millioner
kubikmeter. Vasdraget har her tilløb fra Fint jern, Kalvsjøen,
Vendevand, Gørja og nogle andre småvand. Fra Helgeren
fører en elv gjennem Myrtjern ned i Øiungen, hvor der
findes brugsrettighed for Skårs krudtværk og flere. Over
Øiungens areal har jeg ingen opgave. Den har tilløb fra
Rotlungen, Gåslungen, Rypetjern og nogle andre småvand.
Fra Øiungen fører Skårs elven ned til D a u s j ø e n , der har
et ganske lidet areal, 156 000 kvadratmeter, og ligger kun
ca. 2 meter over Maridalsvandets niveau. Dausjøen benyttes
ikke for tiden som magasin, men har en liden dam i
flød-ningens interesse. Dausjøert har forøvrigt tilløb fra
Mo-vandene og nordre Langvand.
De ældre af de tilstedeværende herrer, som for 40-50
år siden har havt anledning til at gjøre sig bekjendt med
fabrikvirksomheden ved Akerselven, vil erindre, hvorledes
denne har udviklet sig med kjæmpeskridt. Ved århundredets
begyndelse fandtes der kun nogle ganske primitive
kornmøller - når undtages Kongens mølle eller Nedre Foss -
og nogle varidsage, efter hvilke distriktet Sagene endnu har
sit navn. Tømmeret flødedes dengang fra Nordmarken
gjennem vasdraget til sagbrugene i Akerselven, hvor det
hurtigt blev skåret op til planker og bord. Der fandtes ikke
dengang antydning til en ordentlig dam i vasdraget. Man
benyttede flommen, når den kom, ellers havde man kun
til-siget som driftsvand. Efterhånden som fabrikdriften
udviklede sig, reiste siir også krav på regulering af vandføringen.
Først i 1859 opførtes imidlertid den nuværende dam ved
Maridalsvandet. Der var tidligere en liden dam, men den,
som nu står der, byggedes i 1859. Denne dam blev bygget
af Kristiania kommune med bidrag af brngseierne og blev
overdraget brugseierforeningen i 1885, da den lange tvist
om kommunens erstatningspligt for det vand, som dengang
udtoges af Maridalsvand9t til byens vandledninger, den 24de
marts det nævnte år gjennem en overenskomst blev ført til
ende. Samtlige damme i Nordmarken var opførte i
flødnin-gens interesse og disponeredes af eieren, hr. baron
Wedel-Jarlsberg. I 1867 stiftede imidlertid brugseierne ved
Akerselven en forening, og denne forening foretog i 1870 den
første udbedring af dammene i Nordmarken, idet den med
baronens tilladelse foretog en reparation af den gamle dam
ved Hakloa. Da, som nævnt, Nordmarkens eier disponerede
alle damme i Nordmarken, og hans interesse vedkommende
vandets slipning ikke altid faldt sammen med vandfaldeiernes,
var det vanskeligt at opnå nogen for brugseierne heldig
regulering, uagtet baronen særdeles villig efterkom brugseiernes
anmodninger, når de ikke kom i strid med hans egne
interesser.
Brugs eierf or eningen indså snart, at der ikke kunde
opnåes nogen fuldt tilfredsstillende ordning, før den fik rådighed
over dammene i Nordmarken, og efter lange underhandlinger
afkjøbte brugseierne ved overenskomst af 13de marts 1876
baron Wedel-Jarlsberg dispositionsretten over dammene i
Nordmarken for en kjøbesum af 100 000 daler eller 400 000
kroner. Ved siden af denne store kjøbesum overtog
brugs-eierforeningen forpligtelse til for eri billig betaling at fløde
baronens trævirke. Denne betaling var så lav, at den i
virkeligheden medførte adskillig opofrelse for
brugseier-foreningen. Ved siden deraf blev der også påbundet den
vanskelige klausul, at i det vestre vasdrag, i Skjærsjøelven,
skulde der, hvis derfor ingen naturhindringer var i veien, gå
en vandføring af 80 kubikfod pr. sekund. Denne kontrakt
var altså sluttet på for brugseierne temmelig ugunstige
vilkår, og den mand, der var anmodet om på brugseiernes
vegne at undersøge forholdene med vandføringen i
Nordmarken, ingeniør Vogt, viste sig desværre i enkelte punkter
at have irret ikke ubetydeligt. Han havde forespeilet
brugseierne, at de skulde få en forøgelse i vandføringen af 28
kubikfod i sekundet, men det viste sig desværre, at da man
skulde regulere overensstemmende med hans forslag, opnåede
man ikke mere end en forøgelse af omtrent 12 fod. Til
Veiledning for baronen med hensyn til kjøbesummeiis fastsættelse
foretog vedkommende ingeniør en beregning over den værdi,
som forøgelsen af vandføringen vilde bringe brugseierne
nedenfor, og han konkluderede med, at værdien måtte blive
at ansætte til lidt over 100000 daler. Men disse 100000
beholdt altså baronen omtrent helt og holdent som vederlag
for opdæmningsretten.
Som bekjendt, har den nye vasdragslov den bestemmelse,
at når der skal betales erstatning for opdæmning, så skal
der betales erstatning for skaden, og erstatningen skal
fastsættes således, at der tages hensyn til den fordel, som
vandfaldeierne har af opdæmningen. Denne bestemmelse er
altfor svævende og derfor yderst uheldig. Det vilde efter
min mening have været langt heldigere, om man havde
bestemt, at eieren af vandet (opdæmningsbassinet) skulde have
dobbelt eller tredobbelt erstatning for den påviselige skade
og ulempe. Således som loven nu er affattet, åbnes der et
altfor stort spillerum for en skjønsmæssig ansættelse af
erstatningen. Jeg tænker, der er tilfælde, hvor vandfaldeiere
har kviet sig ved at benytte loven netop af den grand, at de
har været i for stor udstrækning prisgivne skjønsmændenes
vilkårlighed.
Vasdragsloven slår imidlertid fast den opfatning af
forholdet, som er den rigtige, at det er vandfaldeierne, som er
eiere af herligheden, og at ikke eierne af de magasiner, som
ligger længere oppe. kan tiltage sig herligheden.
Ved den omhandlede kontrakt med baronen gik man
altså ind på at udbetale ham omtrent alt, hvad ingeniør Vogt
havde ikalkuleret som vandføringsforøgelsens værdi. Denne
erstatning viste sig, som sagt, at være endnu betydeligere
derved, at man ikke fik, hvad man havde påregnet, idet man
havde påregnet en forøgelse af 28 kubikfod i sekundet,
medens man kun fik lidt over 12. Brugseierne havde imidlertid
været vant til alle de ulemper, der var forbundne med ikke
at have rådighed over dammene, og de fandt sig derfor
alligevel med tålmodighed i de store ofre for at erhverve
sådan rådighed. Man havde dengang en mangelfuld lovgivning
med hensyn til vasdragsforholdene, og man kunde ikke vide,
hvor snart der kunde blive anledning til at få en ny lov.
Det viste sig også desværre, at denne lov havde en trang
fødsel. Under den nuværende lov vilde brugseierne aldrig
være gået ind på at betale baronen en erstatning, som
lignede den, de betalte ham i henhold til den omhandlede
kontrakt. (Forts.)
Tekniske nyheder*
Konstruktion af lyddæmpere for telefonledning-er.
På de telefonlinier, der føres over hustagene, anbringes der,
for at forhindre dur og larm, dæmpere af forskjellig art. På
ledninger med lidet tversnit - 1 - 2 mm. - har der med meget
godt resultat været anvendt følgende konstruktion: Et stykke
guttaperkaslange 150 mm. langt med l eller 2 mm. indre og
6 eller 8 mm. ydre diameter opsplittes og sættes på
ledningen ca. 500 mm. fra isolatoren; udenpå slangen vikles
nu et flerdobbelt lag af 3 mm. tyk blytråd.
l sommeren 1893 blev på grund af byggearbeide en af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
