Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 4. 24 januar 1894 - Stavskikkens anvendbarhed, af Thorsen (forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jfo. 4
TEKNISK UGEBLAD.
Indhold: Stavskikkens anvendbarhed. - Elektrisk kraftoverføringsanlæg i Sverige. - Foreningsefterretninger.
Tekniske nyheder. - Statens årlige kunstudstilling. - Fra redaktionen.
Stavskikkens anvendbarhed.
(Af arkitekt Thorsen).
(Fortsættelse.)
fc år ældret stavbygninger skal restaureres eller
nye opføres som nøiagtig kopi af ældre, og
bygningerne ønskes opvarmede, så fremstiller sig
altid det spørgsmål: Er ikke gulv, vægge og tag
for tynde til at holde varmen inde ?
Med opvarmning for øie er ligeså lidt enkelte
plankevægge som blot tømmervæg tjenlige. Selv
om man kan få en enkelt trævæg
gjanske tæt, så kan der dog ikke
hindres, at i kolde vintre rimen
slår igjennem. Det har vistnok
havt sine gode grunde, at væggene
i fortiden blev behængte med
tæpper. Vedføiede rids af
vægmaling i Kåd a kirke, Vermland,
efter H. H. Hildebrand, viser slige
tæppers anordning.
Desforuden har vistnok stavbygningernes
ydervægge som regel været omgivne af
svalgange. Stavkirkernes svalgange er åbne, men
de har tydeligvis sit motiv fra stavbygninger
med lukkede svalgange, hvor disse også har
tjent til at beskytte husvæggene for den direkte
påvirkning af kold luft og fugtighed. De
ydervægge, der ikke omgives af svalgange, finder vi,
at man selv for stavkirkerne har fundet det
nødvendigt som regel at beklæde med spån. Spånen
er ca. 3/4" tyk, og rigtig lagt danner den en
beklædning af omkring 2" tykkelse. Ofte er
spånene fuldstændig sammenklistrede af tjære.
Er altså planke væggene enten omgivne med
svalgange eller beklædte med spån, og væggene
indvendig behængte med tæpper, så vil frygten
for plankevæggenes tyndhed bortfalde. For
nybygning har det imidlertid sin vanskelighed at
følge denne ordning.
Svalgangene vil i mange tilfælder
komme iveien for
lysåbningerne, og der er heller ikke
sagt, at man ønsker at se
udvendige hu s vægge dækkede
med tjæret spån, ligeså lidt
som de indvendige behængte
med tæpper.
Den udvei står da åben
at iridklæde i vægrammerne
W///Å
et dobbelt lag planker med et mellemliggende
lag af tjæret pap. (Fig. 9.)
Derved opnåes også den fordel, at de i
handelen almindelige planker på denne måde
bedre lader sig anvende. Lader man plankerne
støde mod hinanden med marvsiden, så vil altid
plankerne i det ene lag hindres af plankerne i
det andet fra at vride eller krumme sig.
For nybygning kan det jo heller ikke i mange
tilfælder skade, at væggenes bæreevne øges, om
end stavkonstruktionen lidet er afhængig af
vægplankernes bæreevne.
Det er stavbygningens stav- og rammesystem
eller søile- og architravsystem med sine
bueformede hjørneforbindinger (knæer), der danner den
egentlige konstruktion, vægfladerne eller
vægplankerne er nærmest at betragte som en lettere
udfyldning mellem nævnte konstruktionsdele.
Stavkirkernes tagflade har i århundredernes
løb været stærkt udsat for forrådnelse og deraf
følgende fornyelse og han have været noget
forskjelligt ordnet ved "’de forskjellige omlægninger.
Den oprindelige tagflade synes imidlertid at være
dannet af et dobbelt lag planker, hvoraf det ene
går i retning med aserne, det andet med
spærrerne.
Fig-. 9.
Fig. 10.
Spærrerne står på høi kant og er
almindeligvis 8-9" høie. Aserne er lagte på flask og er
ca. S1/^" tykke. Af åser er der ofte ikke mere
Fig. 8.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
