Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 4. 24 januar 1894 - Foreningsefterretninger - Den polytekniske forening
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
TEKNISK UGEBLAD.
24 januar 1894
istandsætte disse. Man byggede således i 1878 en trædam
ved Sinneren, som falder ud i Spålen, og en stendam ved
Fyllingen. I 1880 byggedes en trædam ved Myrtjern og
en ved Gåslungen; i l 8 8 l en stendam ved Eotlungen og
en ved Dausjøen, den sidste væsentlig i flødningens
interesse. I 1883 byggedes en stendam ved Spålen.
Erhvervelsen af dispositionsretten over dammene havde, som nævnt,
kostet mange penge, og omkostningerne ved dambygningen
måtte skaffes tilveie ved udligning på brugseierne. Da nu
kommunen i 1885 afkjøbte brugseierne retten til at udtage
til byens vandledninger 310 liter (10 kubikfod) vand pr.
sekund, udbetaltes brugseierne derfor en kjøbesum af vel l
million kroner, og det blev da bestemt, at af dette beløb
skulde 200 000 kroner anvendes til dambygning og forbedring
af vasdraget. Da man havde fået disposition over dette
beløb, gik man igang med dambygning efter en større målestok.
I 1885 opførtes den store dam ved B j ø r n s j ø e n med
en udgift af ca. 26000 kroner; i 1886 dammen ved
Kat-n o s a for 26 000 kroner; i 1887 dammen ved
Sand-unge n for ca, 18 000 kroner og i 1888 dammen ved
H a k l o a. Denne dam var den kostbareste; den kom på ca.
31 000 kroner. 11889 byggedes dammen ved H e l g e r e n
for ca. 16,000 kroner. 11890 afsluttedes bygningen af de
større damme ved Skjærsjødammen, der kostede 7000 kroner.
Hermed var de større vand i Nordmarken forsynede med
nogenlunde tidsmæssige damme.
Senere er bygget nogle mindre damme i 01
ja-Pershus-vasdraget.
De ved disse dærmiingsarbeider erhvervede magasiner
har imidlertid vist sig utilstrækkelige til at magasinere
nedbøren. Således viste det sig i 1891, efterat alle dambygninger
var færdige, at man var nødsaget til at udslippe som
flom-vand af Maridalsvandet over 7 millioner kubikmeter. Efter
det brugseierne herved påførte enorme tab skulde man tro,
at der ikke skulde findes noget rimeligt middel til at råde
bod på disse mangler uden ved uforholdsmæssige
omkostninger, når man i så lang tid tålte disse voldsomme
uregelmæssigheder. Men jeg har som repræsentant for enkelte
brug ved Akerselven i bmgseierforeningen gjentagende
fremholdt, at jeg tror, opgaven kan løses uden altfor store
omkostninger, men det forslag, jeg har fremsat, er kun i liden
udstrækning blevet befulgt.
Jeg skal i korthed forklare, hvordan jeg tænker mig
ordningen istandbragt, og jeg vil være meget forbunden for
at få fyldige udtalelser fra de tilstedeværende under
diskussionen om, hvorvidt man her i forsamlingen kunde billige
den plan, som jeg gjentagende har fremholdt i
bmgseierforeningen.
Nedbørmængden er, som bekjendt, overordentlig vekslende.
I Akerselvens nedslagsdistrikt er den således på enkelte
steder næsten dobbelt så stor som på andre. Og da Akerselven
er overordentlig værdifuld, tror jeg, at man er tjent med at
indrette sine magasiner så store, at man kan opmagasinere
vandmængden fra det ene år til det andet. Jeg har derfor
foreslået, at man for det vestre vasdrags vedkommende kunde
benytte Katnosa og de ovenfor liggende vand som
reserveoplag, hvor man kunde opsamle større vandmængder til brug
i regnfattigere perioder. Dette reservemagasin burde man
efter min mening forsøge såvidt muligt stadig at h Jde fuldt,
medens man til gjengjæld burde holde vandstanden i
Maridalsvandet så lav som muligt, idet det nemlig under stærk
nedbør har vist sig at være aldeles utilstrækkeligt til at
magasinere nedbøren fra dets omgivelser.
Det gjaldt altså vasdragets øvre del. - For den midtre
dels vedkommende har jeg foreslået? at man sænker udløbet
mellem Lille Saiidungen og Store Saiidungen -
niveau-forskjellen er ca. 6 fod -, hvorved man skjønsmæssig vilde
kunne udtage af Lille Sandungen omtrent 2 millioner
kubikmeter vand mere end nu. Endvidere burde man forhøie
dæmningen ved Fyliingen og Saiidungen et par fod, hvorved man
vilde opnå at magasinere yderligere henved 10 millioner
kubikmeter. For østre vasdrags vedkommende har jeg
foreslået, at grundlugen i Helgeren skulde sænkes så dybt
ned som muligt, hvorved man opnåede at kunne benytte også
dette vand som reservemagasin i lighed med Katnosa. Man
har den forpligtelse at slippe vand fra Helgeren til Øiungen
for Skar krudtværks behov, men der kræves ikke dertil så
stor vandmængde, at der ikke som oftest vilde kunne
maga-sineres en beholdning i Helgeren.
Maridalsvandet er, som sagt, det svageste punkt i hele
vasdraget. Det har et nedslagsdistrikt af omtrent J/3 af hele
arealet, medens magasineringsrummet kun er ca. 9 millioner
kubikmeter. Ingeniør Vogt, som har udarbeidet den tidligere
nævnte plan, har udtalt, at man burde forhøie
Maridals-damnien; men dette er forbundet med store vanskeligheder.
For det første fordi eiendommene omkring vandet er
værdifulde, således at der vilde kræves store erstatningsbeløb, hvis
man skulde hæve vandspeilet så stærkt som foreslået;
dernæst fordi Maridalsdammen er bygget på en grund, hvor
man er ængstelig for at foretage væsentlige forandringer, da
grunden ansees usikker. Da, som nævnt, magasineringsevnen
for Maridalsvandets vedkommende er overordentlig ringe i
forhold til nedslagsdistriktet, har jeg gj en tagende foreslået
at benytte de små bassiner i nærheden som reservoirer under
stærk nedbør. De fleste flomme i Akerselven skyldes, at
Maridalsvandet har for liden magasineringsevne. Det har
ofte hændt, at vandet er lobet over, på samme tid som man
har stort rum at disponere i de øvre vand. Når man ikke
vil gå til en hel ombygning af Maridalsdammen, tror jeg
ikke, man har andet middel end at søge at benytte de små
bassiner. Ved udgravning og opdæmning kunde man her
yderligere skaffe rum for et par millioner kubikmeter. Derved
vilde man opnå at kunne opsamle driftsvand for regnfattigere
tider, på samme tid som man havde den store fordel at have
reservebeholdere, hvis dæmninger kunde slåes igjen, såsnart
man fik en større nedbør. Jeg tror, man vilde få brug for
dem mange gange hvert år. Sørgede man for at holde dem
tømt til laveste udløb, vilde man ved at stænge dammene
kunne optage en del af nedbøren, som ellers vilde gå i
Maridalsvandet, For det tilfælde, at man ikke kan gå til en
ombygning af Maridalsdammen, kunde man udnytte vandets
magasineringsevne lidt bedre ved at lægge en tunnel
gjennem banken på vestre side af dammen ved Oset i en sådan
dybde, at man kunde udtappe vandet indtil damstokken;
altså ca. 12 å 16 tommer lavere end gjennem det nuværende
overløb, der ligger 4 fod over vandledningens udtagsrør, og
til denne linje kan man altså i hvert tilfælde uden at komme
i strid med kommunens rettighed tømme vandet. Dette kan
ikke gjøres nu* Jeg har tænkt, at man på denne måde også
vilde opnå den fordel, at man vilde få reguleret afløbet. Nar
vandstanden er lav, foregår afløbet gjennem plankerne, som
tages op, og under stærk nordenvind stiger Maridalsvandets
høide ved Oset, medens den falder ved stærk søndenvind.
Eeguleringen bliver derfor meget uregelmæssigere, når den
skal foregå ved overfladen, end når den kunde foregå under
vandets niveau* Jeg tænker mig derfor, at afløbskanalen
kunde lægges så dybt, at den. lå f. ex. l alen under
darn-svillen. Hvis brugseierforeningen i sin tid havde benyttet
anledningen og kjøbt Kjelsås brug, havde man havt
anledning til at bygge en tilfredsstillende dam, thi der er fjeld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
