Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 6. 8 februar 1894 - Foreningsefterretninger - Den polytekniske forening - Ingeniør- og Arkitektforeningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 6
TEKNISK UGEBLAD.
H. W. Wessel.; fyrdirektør K y e, Overingeniør T h. Lekve,
formanden (veidirektør Krag), overretssagfører J. I. Bruun,
havneingeniør L. Meyer, Stadskemiker L. Schmelck,
ingeniør L. Eger og kontorchef Skougaard.
l Ingeniør- og’ Arkitektforeningens møde den 2den
fehruar var tilstede 70 medlemmer. Efter indbydelse havde
desuden d’herrer statsråd B er n er, statsråd Nils en,
bureau-chef Bull, rådmand Horn, apotheker Schøyen og direktør
Sinding afgivet møde. Formanden, afdelingschef
Eos-h au w, meddelte, at foranledningen til, at den sag, som skulde
behandles, nemlig vort tekniske undervisningsvæsen, nu var
optaget til diskussion, var den, at teknikerne i sin
almindelighed finder, at vor tekniske undervisning ikke er ordnet
således, som ønskeligt kunde være. Hovedankerne er, at
eleverne indtages på skolerne i en altfor ung alder og at
middelskole-eksamen, der nu blot fordres for optagelse på
skolerne, er et for lavt standpunkt. Når man ser hen til
teknikernes arbeide i livet, bør deres uddannelse ikke være
ringere end de andre akademiske stænders og specielt bør
der forlanges, at teknikerne, før de begynder med fagstudiet,
har erhvervet sig en almendannelse, som står på høide med
den, hvorfor nu eksamen artium eller andeneksamen er et
mål.
Foreningen vil måske ikke nu fremkomme med noget
bestemt forslag i sagens anledning eller med nogen udtalelse
udadtil. Diskussionen har væsentlig til formål at få afgjort,
om der fra foreningens side skal tages skridt til nu at få
sagen frem hos statsmyndighederne og i hvilken retning et
sådant arbeide bør gå.
Ordet blev derefter givet til ingeniør Stenberg,
der indledede sit foredrag med at bemærke, at han
havde været i stor tvivl, om det nu var det rette
tidspunkt at bringe denne sag frem på, men da
foreningens bestyrelse havde ønsket sagen
gjenop-taget, så vilde han på foranledning tillade sig at
indlede diskussionen, uagtet han selvfølgelig indså, at der
var andre langt mere kvalificerede.
Taleren henviste derpå, angående de tyske og
andre tekniske høiskoler, til de i salen omsendte
programmer samt til følgende tabel.
Tekniske høiskoler i
Byens indbyggerantal.
Antal studerende.
Anlagt år.
Antal lærere.
Indbyggere i vedk. rige eller provins.
Aachen
103 140
261
1 870
59
5 760 000
Berlin
1 624 313
1 830
1 879
214
20 000 000
Braunsehweig
102 000
370
1 745
45
327 000
Darmstadt
57 000
517
1 836
56
882 000
Dresden
276 000
409
1 828
64
2 760 000
Hannover
163 100
695
1 831
60
2 000 000
Karlsruhe 7 ’3 500
581
1 825
80
1 500 000
Minienen 321 629
958
1 827
92
5 000 000
Stuttgart
140 000
365
1 829
65
1 900 000
Zurich
’90 000
1 130
1 855
124
2 800 000
Bergakademier i
Berlin
104
1 860
19
Clausthal
9 000
117
1 775
16
Freiberg
29 000
166
1 765
20
Høiskoler i
Stockholm
272
45
4 400 000
Kristiania
160 000
1 89?
1 900 000
Kjøbenhavn
»
1 874 000
De tyske høiskolers hensigt er at give personer,
der skal indtræde i teknisk tjeneste, i ståt eller
kommune elier i industriel virksomhed, den høieste
uddannelse, såvel som at dyrke de kunster og
videnskaber, der tilhører et teknisk undervisningsvæsen,
hvilket jo nøiagtigt er hvad vore tekniske skoler
tilsigter.
De tekniske brancher omfatter overalt:
Arkitekter, bygnings- og maskingeniører og
kemikere.
I Aachen, Darmstadt, Dresden, Minienen og
Stuttgart findes afdelinger for landmåler!.
I Berlin haves en afdeling for skibsbygning.
Elektrotekniken henhører for det meste under de
mekaniske afdelinger.
I Braunsehweig henføres tekstilindustrien også til
den mekaniske afdeling.
De tyske høiskoler uddanner også folk i andre
fag end de nævnte.
I Braunsehweig, Darmstadt, Karlsruhe, Stuttgart
uddannes således pharmaceuter.
Flere steder uddannes lærere i
math.-naturviden-skabelig retning (vore realstudenter).
Ved mange af høiskolerne læses over juridiske
videnskaber, sundhedslære, kunst- og literaturhistorie,
kultursprog, historie, filosofi.
Høiskolernes afdelinger modsvarer i almindelighed
universiteternes fakulteter, uden dog at vise disses
strenge adskillelse fra hinanden, men mere samarbeide.
Høiskole i Stockholm og i Kjøbenhavn, Finland
har sin skole i Helsingfors.
Kjøbenhavns læreanstalt har kursus for ingeniører,
kemikere og maskiningeniører.
Kursusets varighed er for ingeniører 4V2 år,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
