Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 6. 8 februar 1894 - Foreningsefterretninger - Ingeniør- og Arkitektforeningen - Den polytekniske forening
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
TEKNISK UGEBLAD.
8 februar 1894
se os om efter bundsforvandte blandt de industri- og
næringsdrivende og få dem med os. Hver i sin kreds får se at
virke for sagen og få slået fast, at ingen er tjent med den
nuværende ordning.
Størmer var enig i, at man ikke måtte få istand to
skoler, som hver blev en teknisk høiskole. Man må se til
blot at løfte den ene af de nuværende skoler og lade den
anden blive stående på det nuværende trin.
Det var især vigtigt, at den tekniske høiskole fik en
afdeling for elektroteknik; idethele måtte fagundervisningen
udvikles. Han håbede, at vi med ordningen af denne ’sag
ikke måtte vente, til det andet undervisningsvæsen er ordnet.
Fra tidligere tid har vi erfaring for, hvor lang tid det kan
tage. Han fandt, at en komité også kunde virke i retning
som af Talen nævnt.
Apotheker Schøyenvar i det væsentlige, enig med
statsråd Berner. Han troede, at forholdene for den tekniske
høiskolesag nu var mindre gunstige end tidligere. Tendentsen
går i retning af at nivellere og at sætte fordringerne for
forfremmelse til de administrative stillinger lavere. Man
vil have forholdene forandret således, at det ikke
udelukkende skal være den høiere almendannelse, som skal give
adgang til de høiere stillinger. Sammenligningen med
Universitetet fandt han ikke heldig. Universitetet har vi nemlig for
videnskabens egen skyld, og det er egentlig et appendix til
dette, at der ved Universitetet uddannes folk til de
administrative stillinger. Enhver kan således komme ind på
Universitetet og deltage i undervisningen; men vedkommende må,
hvis han ønsker at tage exarnina, først have artium*
Burde man ikke arbeide for, at det at have en høiere
almendannelse blev sat som betingelse for at opnå ansættelse
også i tekniske stillinger? Såvidt han vidste, var forholdene
ordnet så i Tyskland. Der kræves visse kvalifikationer,
adgangsprøver og fordannelse. Han var enig i, at en komité
vilde få et overmåde vanskeligt arbeide.
Det vilde kanske være rigtigst, at vedkommende skole,
f. ex. Kristianias, med støtte af denne forening, foreslog
sagen udført som en planforandring, derpå kunde man da
bygge videre. Han vilde forøvrigt protestere mod de faldne
udtalelser ’om, at de nuværende skoler skulde være så
elendige, idet han mente, at resultaterne har vist, at det
ikke kan være så. Der er ved disse skoler uddannet mange
særdeles dygtige ingeniører.
Arkitekt B. Lange kunde ikke erklære sig enig i
Nissens udtalelser. Han fandt, at vi nu så længe har savnet
en teknisk høiskole, at det vilde være sørgeligt, om en
afdeling for arkitektur ikke nu skulde blive taget med. Han
kunde attestere rigtigheden af Stenbergs anførsel om, at der
her i byen i det sidste år er bygget huse for mere end 10
millioner kroner, og han vilde tilføie, at dette i flere år har
været tilfældet. De folk, som skal disponere over så
betydelige kapitaler, bør kunne skaffe sig de fornødne
kundskaber herhjemme. Man må tage hensyn til, at en arkitekt
herhjemme ikke kan være blot kunstner, og ikke glemme det
mere praktiske ved sagen. Forøvrigt var han selvfølgelig
enig i, at det var særdeles ønskeligt, at en arkitekt også
fik anledning til at studere i udlandet.
Arkitekt Nissen bemærkede hertil, at han også var
enig i dette.
Efter forslag af f or mand en blev enstemmig vedtaget, at
den fortsatte behandling af sagen skulde udstå til næste møde.
Den polytekniske forening-. Fortsættelse af referat om
"Er Akerselvens vandføring tilfredsstillende reguleret?" i møde
den 12te decbr. 1893,
Statsråd Nysom fremholdt gjentagende, at efter
vasdrags-lovens bestemmelser var det udtrykkelig forudsat, at
dæmninger i vasdraget eller forhøielse af retslig bestående
dæmninger skulde ske på egen grund. Han vilde dog ikke
dermed have sagt, at han ikke muligens kunde have taget feil
med hensyn til forholdet i Nordmarken. Såvidt taleren havde
forstået hr. Bruun, havde denne forklaret, at brugseierne
havde erhvervet en positiv ejendomsret over dammene med
tilliggende grund, og da kunde bygningsarbeiderne måske
foretages uden videre; i modsat fald vilde der udkræves
kongelig resolution, som formentlig i dette tilfælde vilde
kunne påregnes.
Ingeniør Eger (brugseierforeningens sekretær) vilde på
foranledning gjøre et par bemærkninger. Her var talt om,
at det foreliggende spørgsmål var rent teknisk, men man var
dog kommet ind på at tale om kontraktsummen, og det kunde
vel neppe kaldes et teknisk spørgsmål. Der var store
interesser knyttede til dette vasdrag, og der var mange
spørgsmål at tage under overveielse; men taleren havde ikke hverken
ret eller bemyndigelse til at omtale disse forhold og kunde
derfor blot tilføie nogle bemærkninger med hensyn til det
tekniske. Han havde selv for at par år siden afgivet en
betænkning om, hvorledes en regulering burde foregå, men da
denne var betegnet som konfidentiel, burde han selvfølgelig
ikke nærmere gå ind på dens indhold. Et punkt i sagen,
som muligens kunde interessere de tilstedeværende teknikere,
var ordningen af vandmålingen ved udløbet. Dammen ved
Maridalsvandet var indrettet som en almindelig dam med
horizontale planker, anbragte på siderne af en luge, som
kunde løftes op og ned, og hvorved afløbet kunde reguleres
aldeles nøiagtigt. For at vide, hvormeget der gik nå af
vandet, var der nedenfor anbragt en rektangulær rende. Her
var anbragt en vandstandsmåler, som var selvregistrerende
og angav hvert sekund vandstandshøiden. Måleren var
indrettet med to flottører, en for større variationer og en for
mindre, hvorved muliggjordes på millimeteren at aflæse
vandstandens høide. Ved 5 kubikmeters afløb pr. sekund svarede
en millimeters forandring i vandstandshøiden omtrent til ] 5
liter pr. sekund; man kunde altså regulere vandafløbet på
15 liter pr. sekund, nøiagtigere vilde visselig ingen forlange
det. Reguleringen frembød ingen vanskelighed. Når der var
givet ordre til, hvilken vandmængde der skulde slippes pr.
sekund, så havde man det i sin magt nøiagtigt at overholde
det. Det samme princip, som her var fulgt, kunde benyttes
i ethvert reguleret vasdrag, uanseet vandføringens størrelse.
Det apparat, man der benyttede, havde fungeret tilstrækkelig
nøiagtigt;, man manglede blot et elektrisk signalapparat for
at varsle damvogteren, når der gik formeget eller forlidet
vand, forat han kunde slippe stadig at gå og se efter på
vandrn ål er en; men når vandstanden i Maridalsvandet holdtes
nogenlunde konstant, nødvendiggjordes ikke nogen hyppig
kontrol. Taleren kunde også føie sig fristet til at gå ind på
forskjellige andre spørgsmål, men han havde dertil hverken
ret eller bemyndigelse, cg skulde derfor ikke udtale sig hverken
for eller imod.
Overretssagfører Bruun troede neppe, at hr. statsraden
havde læst fuldstændig vasdragslovens 3die kapitel; der
opstilledes der ingen indskrænkninger, hvad enten man byggede
på egen eller på fremmed grund. Vedkommende bestemmelse
(§ 25) lød således: "Kongen kan o. s. v."
Hvor man byggede på egen grund, kunde man træffe
sådanne dispositioner uden videre, selvfølgelig under
forudsætning af, at der betaltes for mulig skade efter skjøn, og
for de her omhandlede dammes vedkommende var brugseierne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
