Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 7. 15 februar 1894 - Foreningsefterretninger - Ingeniør- og Arkitektforeningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
TEKNISK UGEBLAD.
15 februar 1894
ind i folks bevidsthed, og han fandt det derfor særdeles heldigt,
at sagen var tagen op nu.
Oprettelsen af særskilte afdelinger for arkitektur og for
elektroteknik vilde neppe støde på så særdeles stor modstand
nu; men det vilde være særdeles vanskeligt at få
gjennemført en skjærpelse af optagelsesfordringerne. Han vilde
henpege på det uheldige i, at studenter nu omtrent var
udelukkede fra at blive optagne ved Kristiania tekniske skole.
Der var nemlig altid så mange elever på forhånd i 2den
klasse, hvor disse studenter efter planen skulde kunne
indtages, at der meget sjelden har været nogen plads tilovers.
Der burde, træffes en sådan ordning, så at man ubetinget
skaffede plads for de studenter, som meldte sig til optagelse,
og dette, mente taleren, kunde gjøres straks, da det ikke
vilde være forbundet med nogen planforordning.
Med hensyn til arbeidet for gjennemførelse af en
forbedret teknisk undervisning, mente han, at dette burde
planlægges omhyggelig, og det måtte da først og fremst være en
vigtig opgave at skaffe så nøiagtige oplysninger som muligt
om forholdene i andre lande, der frembyder mest analogi med
vort land. Desuden måtte det være af vigtighed at søge
skaffet underretning om, hvilken betydning den tekniske
undervisning vilde have for de forskjellige erhvervsgrene i vort
eget land.
I den anledning vilde han henvise til, at man i England
havde fundet dette at være af stor betydning og havde
nedsat en meget stor kommission, som reiste rundt i landet og
i den retning meget grundig undersøgte forholdene.
Kommissionen har senere afgivet en meget udførlig rapport om disse
undersøgelser. Det vilde vel neppe blive tale om, at sagen
kunde tages så grundig her, men man burde dog gjøre noget
i samme retning.
Som lande, der fortrinsvis burde studeres, vilde han nævne:
Sachsen, Sverige, Finland og i særdeleshed Schweiz.
Uagtet Schweiz ikke er større end et par af vore amter
og har et indbyggerantal af ca. 3 millioner, har landet, som
bekjendt, i Zurich en meget stor teknisk høiskole, hvis
bygninger har kostet ca. 4 millioner*kroner. Skolens udgifter
andrager årlig til ca. 400 000 kroner, foruden skolepengene,
som ikke er ubetydelige. Skolen er udvidet efterhvert, for
nogen tid siden således ved bygning af et stort kemisk
laboratorium, der kostede ca. l million. Det viser sig der, at man
anser den tekniske undervisning for at være af sådan
betydning, at man ikke skyr noget offer for at holde den på
høide med tiden.
Desuden har man i Schweiz ganske store skoler, som
fuldt ud kan sættes ved siden af vore nuværende, i
Winterthur og i Lausanne.
Samtidig med studiet af skolerne i Schweiz burde man
søge landets industri belyst. Han vilde nævne, at
bomulds-industrien der alene beskjæftiger et ligeså stort antal
arbeidere, som hele vor industri tilsammen, uagtet man må sige,
at Schweiz skulde synes at ligge særdeles uheldig til netop
for denne industrigren.
Taleren så sig vistnok ikke istand til at angive den
måde, hvorpå dette stof skulde samles; men det vilde, som
nævnt, være af stor betydning.
Statsråd B er n er vilde, at Ingeniør- og Arkitekt-foreningen
først og fremst måtte hævde den tekniske høiskole. Det
nuværende tekniske undervisningsvæsen var et surrogat og
den plan at skjærpe optagelsesbetingelserne vilde altså blot
kunne skaffe et forbedret surrogat; men han fandt det
betænkeligt, at denne forening skulde tage initiativet til et
sådant. Skolerne selv lider selvfølgelig mest under de nu-
værende forhold og det burde derfor nærmest være skolernes
sag at movere om en forandring som den, der var bragt i
forslag. Først da kunde foreningen tage sig af sagen. Nu
vilde han tilråde, at man iagttog forsigtighed, og udtalte, at
det foreslåede vistnok kunde være en forbedring; men
foreningen måtte først og fremst fremholde nødvendigheden af
en teknisk højskoles oprettelse. Han antog, at det kunde
have farlige følger for høiskolesagen, om der fra foreningen
nu kom en udtalelse til fordel for det af foredragsholderen
antydede forslag.
Taleren var enig med Lekve i, at det var nødvendigt at
bearbeide opinionen, specielt i Storthinget, hvor det mangler
meget på, at man nu har det fornødne syn på sagen.
Til Stønner vilde taleren bemærke, at det ikke var hans
mening, at man skulde vente med ordningen af vort høiere
tekniske undervisningsvæsen, til almenskolevæsenet var
omordnet; men han havde fremholdt, at sagen nu stod således,
at man måtte antage, at statsmyndighederne for tiden
ikke vilde indlade sig på spørgsmålet om oprettelse af den
tekniske høiskole, på forlangendet om artium som
optagelsesbetingelse eller på omordning af de nuværende skoler, da alt
dette som grundlag måtte hvile på det lavere almene
undervisningsvæsen, der, som nævnt, nu var under omorganisation.
Så var det et stort spørgsmål, om man skulde løfte blot
den ene af vore nuværende skoler, f. eks. Kristianias, og lade
Trondhjems blive stående. Hvad vil Thinget sige* til et
sådant forslag? Hensynet til disse vanskeligheder talte også
mod at tage sagen op nu. Det havde forrige gang i
Storthinget vist sig at være en meget skarp dissens om dette
spørgsmål: Kristiania eller Trondhjem. Samme strid kan
overmåde let blive vakt igjen og den vil da sinke sagens
gjennemførelse.
Arkitekt H. Munthe havde bedet om ordet nærmest i
anledning arkitekt Nissens udtalelser i sidste møde, hvori han
ikke var enig. Arkitekterne har det tilfælles med mange
andre stænder i vort land, at de bør ud i verden for at se
og lære. Vi burde egentlig alle have havt stipendium til
sådanne udenlandsreiser. Men arkitekten har også anledning
til at bruge sine øine herhjemme. Nu er ordningen desværre
så, at vi først må ud for at lære, og derpå kommer hjem for
at erfare, og dog er det intet, som mere må baseres på
erfaring, på klima, levesæt osv. end netop arkitekturen.
Forsyndelser herimod vil meget snart straffe sig. Nu kommer
arkitekten hjem fra eksamensbordet ganske grøn og
forsynder sig snart mod den ene, snart mod den anden af de
mest elementære, praktiske regler, som enhver murmester
kjender. Begelen, at man skal stikke fingeren i jorden og
lugte, hvor man er, gjælder ikke om nogen mere end om
arkitekterne. Da de tusind hjem bygges af os arkitekter
eller ialfald under indflydelse af os, bør vi også optages
herhjemme, med impuls herfra. Så er det den æstetiske
side ved sagen; det er forfærdelig uheldigt, at arkitekterne
ved så lidet om vore nationale forhold. Eilert Sundt er
således i grunden den eneste, som har samlet noget om
bygnings-skikken herhjemme; vi har ingen, hvis pligt det er at gjøre
dette til stof for sit studium.
Denne sag burde skaffes støtte af staten, måske i
forbindelse med en afdeling for arkitektur ved vor tekniske
skole.
Taleren lagde ikke en særlig vægt på, enten man fik
artium eller rniddelskoleeksamen som optagelsesbetingelse,
men han vilde fremholde, at disse optagelsesfordringer burde
sættes så høit som muligt. Hvad arkitekterne først og fremst
måtte fordre, var, at der gaves dem anledning til uddannelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
