Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 7. 15 februar 1894 - Foreningsefterretninger - Ingeniør- og Arkitektforeningen - Den polytekniske forening
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No.
TEKNISK UGEBLAD.
61
punkt, som middeltallet af eleverne indtog, og desuden
søge at indrette sagen så, at man kunde udnytte de
enkelte menneskers evner på den bedste måde.
Direktør F. Hiorth fandt også, at man skulde
komme med en generaludtalelse, som man burde søge
at skaffe al den tilslutning, som var mulig. Man burde
se til at få det hele lands tekniske verden med på den
og samle til en masseudtalelse for at give det hele
den størst mulige kraft. Han vilde henstille til
bestyrelsen at sætte noget sådant igang.
Formanden var meget lidet tilbøielig til at gå
med på Hiorths forslag. Man risikerede at få ind en
masse dissenser, som det ikke er anledning til at få
opklaret og som vil skade sagen. Yi får derfor se til
at gr eie sagen selv.
Efter nogen diskussion om de af Lekve og Sten
-berg oplæste udkast til resolution, blev enstemmig
vedtaget en anmodning til bestyrelsen om til behandling
i næste møde at forfatte et udkast til resolution, i det
væsentlige bygget paa Stenbergs forslag.
Den polytekniske forening. Fortsættelse af referat om
"Er Akerselvens vandføring tilfredsstillende reguleret?" i møde
den 12te^decbr. 1893.
Afdelingschef Bro d t ko r b oplyste, at dammen var bygget
på den måde, at man først havde gravet ned til den
fornødne dybde, hvorefter der var lagt en horizontal flåde over
hele damfeltet og foran dammen var der nedrainmet en
spundvæg af planker. Damfæsterne var murede i cement;
disse gik heller ikke dybere end til flåden og denne
anordning havde vist sig at holde tæt. Taleren havde selv i
1885 gravet gjennem den nævnte moræne med en
vandledning, 5 fod under dammen. Den ængstelse, han havde næret
for terrænvanskeligheder, havde vist sig ugrundet; bunden
bestod nemlig af sandblandet, lerholdigt grus, som besad en
mærkværdig evne til at holde vandet tilbage. Han var
herved bleven hestyrket i den tro, at den omhandlede moræne
ikke frembød så synderlig store betænkeligheder med hensyn
til en forhøielse af dammen ved Maridalsoset. Hr.
overretssagfører Bruun havde konfereret med taleren om den af ham
antydede ordning for afløbet. Taleren kunde ikke udtale sig
om, hvorledes Kristiania kommune vilde stille sig ligeoverfor
en sådan ordning; men han antog ikke, at den vilde føle
sig særdeles hetrygget derved. Såvidt taleren havde forstået,
var det hr. Bruuns tanke, at der skulde lægges en
tilstrækkelig stor tunnel i tilstrækkelig dybde under damstokken,
således at man til enhver tid kunde tappe det vand, brugene
behøvede; derved vilde man kunne nyttiggjøre indtil sidste
tomme vandføringen indtil damstokken, medens der nu var et
spillerum på 12-15 tommer, som brugseierne ikke kunde
nyttiggjøre sig. Anlægget af en sådan tunnel vilde betinges
af, at den kunde lægges i tilstrækkelig stor dybde; men, som
hr. Bruun kjendte til, var differencen mellem niveauet i
Maridalsvandet og dammen ved Kjelsås ikke betydelig, og
hr. Bruun vilde derfor ikke få fuld nytte af denne tunnel,
medmindre man kunde føre den lige ned til Kjelsås dam.
Her lå den vanskeligste hindring i teknisk henseende.
Forøvrigt vilde også et sådant anlæg blive særdeles kostbart på
samme tid, som det vilde indeholde fare for, at der en
vakker dag ved et uheld kunde opstå lækage, som kunde i
betænkelig grad skade brugene og bebyggelsen nedenfor.
Om end derfor et arrangement som det af hr. Bruun
antydede kunde have sine fordele, var det forbundet med så
mange vanskeligheder, at der vistnok var liden udsigt til, at
projektet vilde kunne vinde frem.
Overretssagfører Bruun mente, at man kunde lægge
tunnelen et godt stykke på siden af dammen, således at den
ikke behøvede at herøre damhygningen. - Brugseierne måtte
forpligte sig til ikke at slippe mere vand, end at niveauet
stod over damstokken i den gamle dam i den betingede høide.
Det vilde ligge i kommunens egen interesse at hjælpe
brugseierne til at udnytte Maridalsvandet, og det var ikke
tænkeligt, at kommunen vilde modsætte sig et sådant
arrangement-Tilsiget til Maridalsvandet vilde aldrig udgjøre mindre end
byens vandbehov. En anordning som den af taleren angivne
kunde efter hans mening træffes, uden at man kom i strid
med Kjelsåsdammen. - Man vilde på denne måde opnå at
få lugen helt under vand, hvorved vilde opnåes en mere
nøiagtig regulering* af afløbet. Taleren fastholdt sin tidligere
bemærkning om, at den nuværende reguleringsmåde fristede
til at holde vandstanden noget høiere end strengt nødvendigt,
og at man vilde have undgået flere af de tidligere skadelige
flomme, hvis man havde holdt Maridalsvandet så lavt som
muligt.
Afdelingschef Brodtkorb bemærkede, at Maridalsvandet
var altfor lidet til at kunne optage en stor flom, selv om
vandet stod i efc lavt niveau, før flommen indtraf. Det vilde
være en overordentlig stor vinding for brugseierne at få
hævet Maridalsvandet; men der var forbunden mange
vanskeligheder og udgifter dermed, hvortil kom risikoen ved
på-bygning af dammen. Hvad angik niveaudifferencen mellem
Kjelsåsdammen og hundstokken i Maridalsvandet, da
indskrænkede denne sig til få fod, - kanske 3-4 fod, neppe
mere, - og en tunnel som omtalt - taleren vidste ikke, hvor
stor den skulde være - måtte ialfald føres helt ned i bassinet
ved Kjelsås; den vilde altså blive nokså lang og meget
kostbar. - Hvad angik risikoen for mulige uheld, da vilde
denne blive den samme, hvad enten tunnelen lagdes under
dammen eller på siden deraf.
Overretssagfører Bruun: Man kunde ikke gjøre
Maridalsvandet større, end det var; men man fik da søge at
udnytte det bedst muligt. Niveaudifferencen var efter talerens
antagelse ca. 6 fod. (Brugseier Martinsen oplyste, at den
var 2 fod.) Når plankerne i knægterne på Kjelsåsdammen
stod på, mærkedes en liden standsning i afløbet ved
vandmåleren ; men der var et temmelig stærkt fald, straks vandet
kom over hundstokken, så differencen var vist 5-6 fod.
Men selv om den ikke var så stor, så vilde taleren sige, at
enhver fod, som man kunde vinde, ^repræsenterede mange
penge; thi vandets overflade var meget betydelig. Efter hr.
Egers egen beregning kunde man ved udgravning af Dausjøen,
Storegryta, Kringla og Movandene opnå 900000 kubikmeter;
med ringe bekostning kunde man sikre sig opdæmning af
disse vand, og i regnfulde perioder vilde beholderne blive
brugt mange gange hvert år. Et par døgns øsregn kunde
være tilstrækkelig til at fylde Maridalsvandet, så det randt
over, og da var det meget nyttigt at have disse luger i
små-bassinerne at slå igjen. Ligeoverfor den ytring, at der skulde
være nogen fare ved at gå gjennem hanken på vestsiden af
dammen, vilde taleren bemærke, at faren var meget større
på det sted, hvor hr. Brodtkorb havde ført sin vandledning
frem. At fortsætte tunnelen helt ned til Kjelsås var ganske
overflødigt. Det vilde koste en bagatel at rense op elveleiet,
således at det kunde optage vandet fra tunnelen. Taleren
troede ikke, at projektet var så kostbart eller forbundet med
så mange vanskeligheder, som her var fremholdt.
Havnedirektør Roll var også af den mening, at projektet måtte
kunne gjemiemføres.
(Forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
