Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 8. 22 februar 1894 - Billige lokalbaner, af Th. Lekve (forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
TEKNISK UGEBLAD.
22 februar 1894
at rette sig efter tidligere fastsatte regler og
normaler, så står man, når det handler om
bearbeidelse af et lokalbaneprojekt, med forholdsvis
frie hænder ved fastsættelsen af de for
bygnings-måden bestemmende momenter, som f. eks.
sporvidde, minimumskur veradie, skinnevægt m. v., og
det kan i mange tilfælder være ligeså vanskeligt
som vigtigt at træffe det rigtige valg i så
henseende.
Man må på den ene side tage hensyn til
anlæggets kostende og på den anden side til
trafikens sikkerhed og de påkrævede udlæg til
drift og vedligeholdelse.
Grundlaget for gjennemførelse af enWllig
bygningsmåde og driftsordning er en moderat
toghastighed og beskedne krav fra det trafikerende
publikums side, hvad udstyret af stationer, vogne
osv. angår.
Når toghastigheden ikke går over 15 å 25
km, pr. time og der benyttes et hensigtsmæssigt
anordnet materiel, så er der ikke nogen
betænkelighed med hensyn til trafikens sikkerhed ved at
anvende meget skarpe kurver, hvorved der kan opnåes
betragtelige besparelser i planeringsomkostninger,
når terrænet er meget kuperet. - Også
stationernes udstyr og anvendelse af stoppesteder uden
fast betjening spiller en vigtig rolle såvel under
anlæggets udførelse som under driften.
Da der allerede er udført et stort antal
billige lokalbaner, så er der ingen mangel på
forbilleder, når det handler om at udarbeide et
sådant projekt.
Men disse forbilleder må benyttes med megen
Skjønsomhed, da de i modsat fald ligeså meget
kan tjene til at vildlede som til at veilede. -
Det er de stedlige såvel terræn- som trafikforhold,
som først og fremst må komme i betragtning,
og efter hvilken bygningsmåde og udstyr i et
og alt må afpasses.
Hvis en lokalbane, således som ofte er
tilfældet, skal udgrene fra en hovedlinie, så opstår
det spørgsmål, om den skal bygges således, at
hovedliniens godsvogne skal kunne føres ind på
den, eller således, at den udelukkende må
trafi-keres med eget materiel. Det førstnævnte
medfører på den ene side den fordel, at man undgår
omlæsning af gods ved tilknytningen til
hovedlinien, men vil på den anden side som regel
forårsage en væsentlig fordyrelse af anlægget.
Dette vil specielt være tilfælde, når
hovedlinien er kraftig bygget og har et tungt rullende
materiel. - Af hensyn til den nævnte fordyrelse
af anlægget har man som oftest i udlandet ved
anlæg af sådanne billige lokalbaner gået ud fra,
at de udelukkende skal trafikeres med sit eget
rullende materiel og at altså omlæsning af gods
skal finde sted ved tilknytningen til
hovedlinien.
En sporbrudstation i et stambanenet, som
f. eks. hos os i Hamar, medfører mange ulemper
foruden selve udgifterne til omlæsning af gods^
Ved en sporbrudstation mellem en hovedlinie og
en lokalbane af den her omhandlede art er
forholdet et andet, idet man i dette tilfælde
hovedsagelig vil have at tage hensyn til de ved selve
omlæsningen forårsagede udgifter, og det er
bekjendt, at disse udgifter kan indskrænkes
betydeligt ved anvendelse af hensigtsmæssige
anordninger på omlæsnirigsstationen. Til orientering
angående størrelsen af disse udlæg kan henvises
til hr. driftsbestyrer Mellbyés opgaver i sth. prp.
no. 75, 1891, ifølge hvilke omlæsniiigsudgifterne
paa Hamar har andraget til 27.3 øre pr. ton
foruden 10 å 14 øre til vedligeholdelsesudgifter
af sporbrudsanordningen. Hr. Mellbye påpeger
dog, at disse udgifter må kunne reduceres ved
indførelse af hensigtsmæssige
omlæsningsanord-ninger, hvilket synes rimeligt, da
omlæsnings-udgifterne på endel steder i udlandet efter
foreliggende opgaver er væsentlig lavere.
I anledning af det foran berørte spørgsmål,
om en lokalbane udelukkende bør drives med
eget materiel, eller indrettes således, at
godsvognene til den linie, som den står i forbindelse
med, skal kunne føres ind på den, skal sluttelig
bemærkes, at der ved afgjøreisen af dette
spørgsmål hos os må tages hensyn til, om den
betræffende lokalbane vil udgrene fra vore bredsporede
eller smalsporede hovedlinier. Da vort
bredsporede vognmateriel er væsentlig tungere end det
smalsporede, vil det selvfølgelig snarere være
berettiget ved anlæg af en lokalbane at gå ud fra
udelukkende anvendelse af særskilt materiel, altså
fra omlæsning af gods, når linien udgrener fra
vore bredsporede, end når den udgrener fra vore
smalsporede baner.
Går man ud fra, at banen udelukkende
drives med særskilt materiel, så har man’frie
hænder med hensyn til valg af sporvidde,
skinnevægt, stignings- og krumningsforhold. Skjønt
en let og billig bygningsmåde også kan anvendes
i forbindelse med den normale sporvidde, så vil
man finde, at de udførte billige lokalbaner -
tertiære baner - som regel er smalsporede. De
anvendte sporvidder varierer fra 0.6 m. til 1.067
m. I udlandet anvendes mest 0.75 m. og 1.00
m. Skinnevægterne varierer betydeligt ved
udførte tertiære baner, men man anvender dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
