Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 8. 22 februar 1894 - Kontraktørvæsenet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 8
TEKNISK UGEBLAD.
71
Kontraktørvæsenet.
(Ved en jernbaneingeniør.)
Kontraktørspørgsmålet, der i og for sig er
en rent administrativ sag, synes at have fået en
vis politisk karakter derved, at socialisterne har
taget det op på sit program og fordrer dets
afskaffelse, fordi, som de påstår, landets arbeidere
skulde lide derved. Under dette tryk fra
socialisternes side er nu venstre, der for nogle år
siden, trods adskillig modstand i og udenfor
Storthinget, drev systemet ind, på gode veie til
at gjøre helt om og ekspedere det barn, som det
for knappe 10 år siden satte ind i verden, over
i en bedre og roligere tilværelse. Intet parti har
noget at tabe ved en sådan dødsdom, derimod
vinder venstre på en letkjøbt måde for en gang
skyld nåde for socialisternes øine. Men er prisen
virkelig så billig og er socialisternes program et
udslag af stemningen blandt de virkelig arbeidende
inden det såkaldte «arbeiderparti;» jeg mener,
blandt dem, som med hakke og spade arbeider i
sit ansigts sved og ikke blandt endel skræddere,
skomagere og advokater, hvis arbeide består i med
pen og i tale at opagitere sine medmennesker.
Jeg tror det ikke; prisen er større, end nogen
tror; statskassen og de virkelige arbeidere får
betale legen.
Kontraktørsystemet skulde virke til undgåelse
af overskridelse af overslagene, endog til mulige
direkte besparelser, samt til arbeidslønnens
stigning; dette var hovedindholdet af de mænds
spådomme, som for 8 å 10 år siden virkede for
systemets indførelse. - Og kan nogen sige, at disse
forhåbninger har vist sig sangvinske der, hvor
systemet med alvor er bleven prøvet, d* v. s.
ved jernbaneanlæggene? Den eneste jernbane,
som siden den tid har været udført, Kongsvinger
-Flisen banen, bebudes af jernbanestyrelsen at
skulle bringe en besparelse af ca. 250000 kr.,
samtidig som de indhentede rapporter viser, at
arbeidslønnen hos kontraktørerne har været mindst
ligeså høi som ved de af staten direkte drevne
afdelinger. Jeg mener ingenlunde, at disse fakta
skulde bevise kontraktørsystemets fortræffelighed;
men de kan da sandelig heller ikke bevise det
modsatte. - Min mening er kun, at man måtte
lade systemet virke, ikke i 2 å 3 år, som nu
ved jernbanerne, men i 10 ja 20 år, inden der
burde kunne være tale om at kritisere det! da
havde man erfaringens solide grundlag at stå på,
nu driver man et pennefægteri med theorier og
hypotheser til våben, med angreb og forsvar,
alt eftersom vedkommende skribents personlige
interesser eller Sympathier tilsiger. At tage et
afgjørende skridt nu vilde simpelthen være
meningsløst. Nogen skade kan man da i ethvert
fald ikke afstedkomme ved i nogle år at holde
sig til et system, som forlængst er adopteret af
den hele civiliserede verden. Jeg forudsætter
dog, at man hos os, hvor det hele er så nyt,
kontraktørernes antal for få og konkurrencen for
lidet udviklet, foreløbig modificerer systemet
derhen, at staten, hvad også tidligere har været
tilfælde, selv spiller konkurrent, så at
administrationerne kun bortkontraherer hvad forholdene
måtte tilsige.
Kontraktørvæsenet vil uden tvivl forsvare
sig selv, når det kun får lov til at virke i et
rimeligt antal år under upartiske forholde og
uden at feilgreb, fordomme og forudfattede
meninger fra den første begyndelse af knækker
dets livskraft. .- Det ene argument til forsvar for
kontraktørvæsenet, som baserer sig på
menneskehedens skrøbelighed, som hviler på det triste men
ubestridelige faktum, at enhver, som arbeider for
sin egen lomme, lægger sig ganske anderledes i
sælen, anspænder alle sine fysiske og mentale
evner mere end den, som går i andenmands brød,
- er tilstrækkeligt til at besvare det spørgsmål,
som uindviede lettelig kan komme til at
stille og som virkelig også i sin tid er bleven
stillet i Storthinget, det nemlig: «Hvorfra skal
kontraktøren tage sin fortjeneste, når den
hverken skal gå af statens eller arbeiderens lomme?
For socialisterne falder det jo naturligt at
fremstille kontraktarbeide som upopalært blandt
arbeiderne. De kjæmper derved kun for en
ordning, der kan betragtes som et skridt henimod
en af deres store ideer: Normalarbeidsdag med
fast dagløn for alle, ung eller gammel, stærk
eller skrøbelig, doven eller arbeidsom. Skal man
nogensinde komme did, så må kontraktørerne
først og fremst afveien; thi for disse gjælder jo
det stik modsatte princip, betaling efter fortjeneste
med deraf følgende større interesse for arbeidet.
Så langt er sagen klar; hvad derimod systemets
upopularitet blandt arbeiderne betræffer, ligger
man uden tvivl under for en misforståelse.
Da kontraktørsystemet i sin tid blev pånødet
administrationerne, blev det, som man ved, ikke
af disse modtaget med åbne arme.
Jernbanestyrelsen havde vist allerede dengang mindst at
udsætte på systemet; den havde sågar tidligere
ved enkelte leiligheder bragt det i anvendelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
