Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 11. 15 marts 1894 - Stavskikkens anvendbarhed, af Thorsen (forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UGEBLAD.
.15 marts
begge ender end på midten. Er naglens hoved
m, fig, 24, så inddrives i naglens anden ende en
kile n. Nagler af denne art anvendes overalt i
stavbygningen. De kan på enkelte steder have
en længde af op imod en meter og tykkelse af
0.03-0.07 m. Man må bore hele naglen nd for
atter at få værkstykkerne hele fra hinanden.
og i overskjæringerne er nedhuggene taphalTt, t.,
flg. 23, for de indre stave/ Di^se sviller er
ialmindelighed 0.23 m. høie og 0.36 m. brede, V.,
%. 23, ,viser svillernes sammenkamning med ram-
Fundamentsvillerne a. b. c. d, flg. 20, er
skårne over hinanden på halv ved s. s., flg. 23,
men, Som ved q, flg. 23, er fleresteds i rammen
dannet huller til fjernelse af vand, der muligens
måtte kunne samle sig i falsen h. x. viser
vægplankernes nedtapning i falsen h.
Ved nybygning vil man naturligvis anbringe
gråstensmur både under vægrammerne og under
inderstavenes bundsville, samt lufthuller i murene,
og foruden plankegulv lægge mellemgulv med
fyld. over. For at få det hertil fornødne
bjælkelag, synes det naturligst at forøge antallet af
svillerne b. d., fig. 20, så der opnåes den mellem
gulvbjælker vanlige afstand. Svalgangene har
oprindelig intet gulv havt, heller ikke er
væg-rammerne her forbundne med de nævnte
funda-mentsviller.
Forinden vi går over til at fremstille stavbygningens
egentlige konstruktive ribber og prøve deres anvendbarhed
for den nutidige bygningskunst, turde det kanske være
nødvendigt, at vi først efter fattig leilighed søger at forklare os
de naturlige forudsætninger for selve skikkens fremkomst.
Vi ville nemlig feilagtig opfatte det udviklingstrin, skikken
indtog - som bygningskunst betragtet - hvis vi blot
bedømte den efter dens anvendelse i stavkirken og ikke tog i
betragtning, at kanske en ikke uvæsentlig del af de her
anvendte konstruktioner har tjent andre bygningsformål og
egentlig herefter i styrke og form været afpassede.
Æres bør de gamle mestere. De skifter, de lagde, skal
ikke vi ødelægge, men det gjorde lauget liden ære, om vi
ikke så at få udbedret de gamle sprækker, om vi frivillig tog
til forbillede, hvad de gamle nødtvunget har måttet gribe
til for at løse de dem opstillede helt nye opgaver. Vi får,
istedetfor atter at lade konstruktionerne selv optage en
væsentlig del af det rum, de skal tjene til at danne, se at
finde de felter inden bj^gningskunsten, hvorfra de var
hentede, og hvortil de igjen så vidt muligt må sorteres hen for
rigtig at kunne bedømmes.
Der blev nævnt, at det konstruktionsprincip, der lå til
grund for stavskikken, var et stav- og rammesystem med
sine bueformede hjørneforbindinger (knæer). De nævnte
konstruktionsdeles form *) og sammensætningsmåde *)
er på det allernærmeste den samme for alle stavkirker.
Den mest mærkbare forskjel er, næst en smule stilforskjel,
en større arbeidsnøiagtighed for de ældstes vedkommende.
Konstruktionsdelenes anordning*) og inddeling*) varierer
derimod meget, og om end alle anordninger har havt det
samme formål: at danne de konstruktive ribber for kirkehusets
vægge og tag, så er de ikke - som tilfælde var med den
middelalderlige kirkelige stenbygningskunst - udviklede
*) Hvilket senere skal nærmere illustreres.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
