Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 12. 21 marts 1894 - Huse af granit, til hr. doktor Reusch, af Thrap-Meyer - Elektrisk drift på almindelige jernbaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
TEKNISK UGEBLAD.
21 marts 1894
toniske former udvikles, men det må være et
material, der ikke bare har navnet af soliditet,
men også egenskaben. Jeg tror, at lysten til at
benytte graniten er adskilligt større end den
tekniske dygtighed i at behandle den. Vil man
lade den træde ud af den forholdsvis beskedne
stilling, den har indtaget, og ophøie den til en
arkitektonisk konstruktions- og skjønhedsfaktor,
så må man samtidig studere dens forskjellige
egenskaber og indordne disse under den tekniske
kyndigheds regler. Ligeså med marmoret, der
lader til at skulle komme at spille en rolle i vort
bygningsvæsen. Der turde være adskilligt at
sige med hensyn til begge materialer og deres
anvendelse i konstruktionerne, både i og for sig
og sammen med andre materialer. Herom en
anden gang.
Thrap-Meyer*
Elektrisk drift på almindelige jernbaner.
Foreningen for jernbanevæsen i Berlin holdt
i november ifjor et møde, hvor følgende
spørgsmål behandledes: «Er den elektriske drift på
hovedjernbaner eller på enkelte sådanne teknisk
udførbar og i bekræftende tilfælde på hvilken
måde?» Indlederen af det forelagte spørgsmål,
Oberbaurath Stambke, indrømmede den mulighed,
at den elektriske drift ved hovedbaner, når de
var udførte som et afsluttet, fra de øvrige baner
adskilt net, kunde være hensigtsmæssig, men han
var, trods al velvilje, som alle for tiden nærede
for elektrotekniken, kommet til det resultat, at
på de bestående jernbaner, som har hurtigtogs-,
persontogs-, godstogs-, rangertogs- og
sidebane-trafik, vilde den elektriske drift hverken være
teknisk eller økonomisk tilrådelig. For den
internationale drift og for militære Øiemed er en bane
med drivkraft fra elektrisk ledning neppe
tænkelig. Anordningen af strømtilførslerne vilde
nød-vendiggjøre internationale overenskomter, og
sandsynligheden for, at sådanne skulde lykkes, må
betvivles. Hr. Stambke betoner den vanskelighed,
som anordningen af strømtilførselen frembyder
i teknisk henseende. Denne vanskelighed vokser
med fordringerne til hastigheden, som imidlertid
netop fremhæves som en fordel ved baner med
elektrisk drift. Det Heilmann’abe elektriske
lokomotiv, med hvilket der nu gjøres forsøg i
Frankrige, er en forening af kraftstation, ledning og
motor. Driften med dette lokomotiv forudsætter
ingen særskilt strømtilførsel. Men lokomotivet
er så tungt som et almindeligt damplokomotiv
af samme effektivitet og har altså i den
henseende intet fortrin; motordriften borttager
imidlertid de slingrende bevægelser, og opfinderen anser
derfor lokomotivet skikket for opnåelse af
usædvanlig store hastigheder. Hvis man får brug for
usædvanlig store hastigheder, kan det
llcilmann-ske lokomotiv have sin berettigelse.
Banens kurveradius er dog en naturlig
grænse for hastigheden, og de for tiden
bestående baner er efter sin bygningsmåde ikke egnet
for så store hastigheder som 140-240 km., i
timen. Der findes vei heller ingen, som skaffer
pengene til ombygning af baner, som vil tillade
så stor hastighed. Hr. bygnings- og driftsinspektør
a. D. AoZfe, direktør «der Allgemeinen
Elektri-citåtsgesellschaft», slutter sig også til dette, men
mener, at spørgsmålet om indførelse af elektrisk
drift på hovedbaner ikke vil forsvinde fra
dagsordenen, omendskjønt man må indrømme, at, efter
elektroteknikens nuværende standpunkt, måtte
spørgsmålet om indførelse af elektrisk drift, ved
hovedbaner af samme karakter som stads- og
forstadsbaner og ved driften aflange tunneller, ansees
teknisk moden og praktisk nyttig. Også ved
tilknyt-ningsspor til enkelte etablissementer ved
hovedbaner kan den elektriske drift være nyttig, når
elektrisk kraft fra etablissementet står til rådighed.
Spørgsmålet om elektrisk drift på
hovedbaner har allerede et par år været oppe i
Amerika, og en kommission af sagkyndige har
opstillet bestemte grundregler, som skulde tjene
som holdepunkter ved løsningen af opgaven.
Man har i Amerika alvorlig overveiet at indføre
elektrisk drift på en af de store
transkontinentale linjer, og har også indhentet råd fra et
tysk firma desangående. Projektet er ikke
kommet til udførelse, hvilket var at forudse, da den
for den elektriske drift bestemmende første
forudsætning, nemlig behovet til hyppigere
sam-færsel, ikke forelå, og under disse
omstændigheder stod indretningen af anlægget i intet
rimeligt forhold til udbyttet.
(Schweizerische Bauzeitung no. 3, 1894.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
