Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 15. 12 april 1894 - Om nedsættelsen af prøvekomiteer i den norske Ingeniør- og Arkitektforening - Forslag om nedsættelse af en organisationskomité i den Polytekniske forening, af Axel Krefting
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
TEKNISK UGEBLAD.
12 april 1894
hyggelige udførelse af en forsøgsrække kan kræve megen tid,
men med den offervillighed, som der hersker inden foreningen,
til at fremme dennes og standens interesse, tror jeg ikke at
tiden vil lægge uovervindelige hindringer i veien.
Som en tredie indvending kan fremføres, at der til
sådanne forsøg, delvis vil fordres kosthare apparater.
Vistnok, men sådanne apparater vil for en del kunne
fåes tillåns, enten af fabrikanter (værksteder) eller af de
tekniske skoler, delvis vil man vel kunne udvirke dem
be-kostet af dem, der måtte have fordel af at f$ forsøg udført.
Og inden de grænser, hvor man på den antydede måde kan
komme over omkostningsspørgsmålet, antager jeg, at der er
mere end nok at gjøre.
Som en paranteshemærkning tilføies, at foreningens
virksomhed i omhandlede retning antagelig ved siden af vil
kunne tjene til at øge de tekniske skolers samlinger af
apparater for udførelse af forsøg i det store.
For nærmere at precisere hvad jeg mener, skal jeg
tilslut nævne enkelte prøver, der kunde tiltrænges og som
kunde egne sig til udførelse.
Jeg holder mig her udelukkende til mit eget fag: -
maskintekniken, der ved jeg bedst, hvor skoen trykker, og
jeg finder det naturligt, at prøvefelterne påvises af de
respektive branchers fagmænd:
Fordampningsforsøg med dampkjedler i
forbindelse med prøvefyring for fyrbødere.
Nytten heraf behøver jeg ikke at påvise, den sorte røg
som Kristianiaskorstenene udspyr, taler tilstrækkelig derfor.
Undersøgelse af vandmotorers, særlig" turbiners
nytteeffekt.
Ved den tiltagende udnytning af vore vandfald, er det
af høieste vigtighed at tilstræbe største nytteeffekt ved siden
af tilfredsstillelsen af praktiske fordringer forøvrigt. Flere
af vore turbinfabrikanter vil dog ikke, eller har ihvertfald
tidbgere ikke villet garantere samme nytteeffekt, som
udenlandske fabrikanter.
Prøver med arbeidsmaskiner; særlig sådanne, der
almindelig fabrikeres hos os, sagbrugs-, høvleri- og
træsliberi-maskiner, deres kraftforbrug ved forskjellige hastigheder etc.
Jeg kunde nævne mange flere eksempler, især af mere
videnskabeligt tilsnit; men de nævnte vil antagelig være
tilstrækkelige til at vise min mening.
Hermed tillader jeg mig at anbefale sagen på det
bedste.
Drammen, marts 1894.
Ærbødigst
H. Stub.
Forslaget om nedsættelsen af en organisationskomité i
den polytekniske forening.
Da jeg på den Polytekniske forenings
generalforsamling den 3die ds. på manges vegne
leverede formanden forslaget om nedsættelsen af
en organisationskomité, skede dette uden
nogensomhelst fordring på, at forslagets behandling
skulde gå foran nogen af de øvrige til afgjørelse
foreliggende sager. Det var derfor adskillig
ube-føiet, når der fra et enkelt hold så skarpt blev
protesteret mod, at der den aften skulde lægges
beslag på forsamlingens tid for forslagets skyld.
Det var just med samme hensyn for øie, at
jeg kun ledsagede forslagets oplæsning med en
kort bemærkning om årsagen til dets fremkomst,
idet jeg udtrykkelig gjorde opmærksom på, at jeg
ikke vilde opholde forsamlingen med nogen
længere motivering den aften. De fleste vil
vistnok også finde det heldigt, at der vindes tid til
en saglig udredning og en flersidig belysning af
forslaget, forinden det kommer til behandling på
en ny generalforsamling.
Jeg skal derfor i det efterfølgende forsøge
at give en kort udredning af de forholde, som
har foranlediget forslagets opståen og givet det
form.
Som de fleste af foreningens medlemmer
ved, opstod der allerede for omtrent 20 års tid
siden en stærk misnøie blandt den polytekniske
forenings fagmænd på grund af foreningens lidet
faglige karakter. Dette bevirkede, at flere trådte
ud og’ dannede en ny forening «Arkitekt- og
Ingeniørforeningen». Dengang stod landets
tekniske udvikling, som jo heller ikke siden har
taget synderlig lange skridt, endnu ved sin
begyndelse. Det var især de da pågående
offentlige arbeider som eksploit§rede de tekniske
kundskaber, og som udviklede en ingeniørstand med
temmelig specielle opgaver, hvilket helt naturlig
bidrog til den kollegiale sammenslutning, som
fandt sted i 1875, og hvortil også arkitekterne
syntes at burde slutte sig.
Økonomiske hensyn bevirkede som bekjendt
senere at begge foreninger 1883 atter sluttede
sig sammen som sideordnede foreninger med
særskilt organisation og love, men med i det
væsentlige fælles økonomi.
Siden denne sammenslutning fandt sted, har
de tekniske forhold også her i landet skudt
specielle faggrene især af mere produktiv art, hvilke
af lignende grunde, som de, der gjorde sig
gjældende i 1875, har samlet sine dyrkere inden den
Polytekniske forening til faggrupper, der dog
endnu hænger ved moderstammen. Disse grupper
er imidlertid kun løst knyttede til den polytekniske
forening ved en del, af dennes direktion fastsatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
