Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 15. 12 april 1894 - Polyteknisk forenings organisation, af K. Bryn - Muring i kulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
TEKNISK UGEBLAD.
12 april 1894
været, at man havde frembragt sagen først for
de respektive gruppers bestyrelser - begge
gruppernes formænd var holdte fuldstændig
uvidende om sagen, undertegnede fik således først
besked om hvad der var igjære hos polyteknisk
forenings formand sidste dag før
generalforsamlingen. – at sagen derefter var blevet diskuteret
i ordinært indkaldte gruppemøder og derpå af
grupperne officielt frembragt for foreningen. Disse
vilde da utvivlsom kunnet fremføre gode grunde
for et forslag om forandringer i foreningens love,
således at grupperne kunde få en mere
tilfredsstillende stilling inden foreningen end de ved den
nuværende rent midlertidige ordning har fået,
Polyteknisk forening er nemlig dannet og dens
love skrevne på en tid, da der ikke var
nogensomhelst trang tilstede til nogen faginddeling.
Dengang var man polyteknikere allesammen og
der eksisterede ikke specialister i den betydning,
som nutidens udviklede teknik har medført. Når
der nu i medfør af udviklingen har dannet sig
to faggrupper inden foreningen og disse har vist
sig levedygtige og fuldt /påkrævede - adskillige
af deres medlemmer har tidligere ikke været
medlemmer af Polyteknisk, forening, men er kun
indmeldte i denne for at kunne være medlemmer
af grupperne - så må det vel erkjendes fuldt
berettiget, at foreningen opfordres til at tage sin
stilling til disse grupper under overveielse.
Under den afsluttende diskussion fremkom
der også fra et medlem udtalelser om
Ingeniør-og Arkitektforeningen - udtalelser, som viste, at
vedkommende må være aldeles ukjendt med den
stilling, som de to foreninger indtager til
hinanden og til Ingeniør- og Arkitektforeningens
hele historie og organisation.
Kristiania den 9de april 1894.
K. Bryn.
Muring i kulde.
Under bygningen af et theater i Zurich,
vinteren 1890, opstod der meningsforskj ei mellem
den ledende arkitekt og kontrakt ørerne, angående
tilstedeligheden af at fortsætte murarbeidet i
frostveir.
Dette gav anledning til indgående drøftelse
af sagen i deutsche Baugeiverkszeikimg.
Modstridende betænkninger fra stenhugger- og
bygmester-lauget i Wien og fra prof. Tetmajer i Zurich
indløb og foranledigede de to arkitekter for theatret,
d’herrer Hehner og Fellner til at henvende sig
til den østerrigske Ingeniør- og Arkitektforening
med følgende to spørgsmål:
1) Hvilket murbrug kan med mindst resiko
anvendes for mnring, under en temperatur
af- 2° R.?
2) I hvilken rækkefølge egner sig for muring
i frostveir: kalk (weisskalk), hydraulisk kalk,
(hydraulischer kalk), slagcement
(schlacken-cement) og portlandcement?
Den østerrigske Ingeniør- og
Arkitektforening oversendte sin cementkomite spørgsmålene
til afgivelse af betænkning.
Meningerne i komiteen var delte, og man tog
den beslutning først at besvare spørgsmålene, efter
at have indhentet oplysninger fra andre steder, og
dernæst efter at have foretaget prøvemuringer.
På komiteens forespørgsel indløb de mest
forskjellige svar og råd.
Nogle anbefalede at anvende opvarmet vand
eller tilsætte det salt, at benytte spiritus med
tilsætning af sæbe (!) istedetfor vand, ved muring
i granit og sandsten, at beskytte stenen mod
frostens umiddelbare påvirkning, at dække den
færdige mur med bord eller med halm og bastematter.
På nogle steder anvendtes som bekjendt
ulæsket kalk med godt udfald.
Gjennemgående antages imidlertid, at en
salttilsætning væsentlig forhøier murbrugets
modstand mod kulde, samt at der med
langsomtbin-dende portlandcement, uden ulempe kan mures
selv under stærk frost, når man kun anvender
varmt vand til bruget og til oversprøitning af
den murede flade, samt sørger for at murstenene
er fri for sne og is.
Dyckerhoff og liere andre har allerede bevist
ved forsøg, at styrken af portlandcement anvendt
under frostveir i begyndelsen er ringe, men den
opnår dog efter nogen tid den normale styrke.
Vinteren 1890 lod derpå cementkomiteen i
"Wien udføre prøvemure i mursten og brudsten
af forskjellig art. Der toges tør, sne- og isfri
mursten og sand; murbruget gjordes så tykt som
muligt; prøvemurenes størrelse var l X 2 X 0,3
m. Som bindemiddel toges kalk (weisskalk),
romancement, portlandcement, blanding af
portlandcement og (weiss) kalk, samt slagcement
(schlackencement).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
