Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 17. 26 april 1894 - Foreningsefterretninger - Uddrag af driftsbestyrer Norberg-Schulz's foredrag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
TEKNISK UGEBLAD.
26 april 1894
en bagatel mere end Kristiania elektricitetsværks
kostende. Lignende overslag forelå også fra andre
firmaer. Elektrisk lys skulde efter disse overslag kunne
leveres for 13 kr. pr. år pr. 16 lys-lampe, eftermåler
kostede lampen nu fra elektricitetsværket omtrent det
dobbelte. Til drivkraft skulde elektricitet kunne
leveres ved vandkraft for 200 kr. pr. år pr. hestekraft,
mod elektricitetsværkets pris der er kr. 500, der af lir.
Norberg-Schulz endog var betegnet som meget lav.
Det var også klart, at når et anlæg for kraftoverføring
ikke kostede synderlig mere end et halvt så stort anlæg
for dampdrift, og da fossen leverede sin kraft uden
forøget udgift om turbinerne arbeider længere tid,
medens brændmaterialet spiller en stor rolle ved
damp drift, behøvede man ved vandkraft ikke som nu
med damp at spare på brændetiden. I Brown & Boveris
overslag var der beregnet 10 °/o til amortisation, og
alligevel var der anslået et overskud af kr. 120 000.
Disse spørgsmål fortjente visselig den nøieste
overveielse, forinden man skred til nogen udvidelse af det
nuværende elektricitetsværks kabelnet. Hr.
Korberg-Schulz havde i handelsstandens forening holdt et
nationaløkonomisk foredrag om kraftoverføringens betydning
for vort land.
Formanden meddelte på foranledning af lir.
Norberg-Schulz, at det omhandlede foredrag, der var
privat, ikke stod i nogen forbindelse med den her
foreliggende sag.
Stønner skulde gjerne respektere den givne
antydning, skjønt foredraget havde været refereret i
offentlige blade, Hr. Norberg-Schulz var vistnok også
bedst tjent med, at referatet ikke blev oplæst.
Direktør K. Bryn troede ikke, at man ved en
indgåen på hr. Størmers diskussion i dens helhed, burde
foregribe den diskussion, der vilde have sin rette
plads efter hr. Mohns bebudede foredrag. Taleren
havde ganske rigtig i sin tid forudsat 12 °/o til
amortisation og forrentning. Allerede i det første driftsår
havde elektricitetsværket, som oplyst, givet et samlet
overskud af 9 °/o; når maskineriet blev fuldt udnyttet,
vilde denne procent stige betydelig, og vilde vistnok
snart overstige 12 °/o. Forøvrigt forholdt det sig så,
at medens på det tidspunkt, da taleren afgav sin
beretning, amortisationsprocenten i Tyskland, Frankrig
og Amerika i almindelighed beregnedes til 11 -12-
l 3 °/o, så ansloges den nu, under elektroteknikens raske
udvikling i almindelighed, som også oplyst af hr.
Nor-berg-Schulz, til 4 °/o. Taleren fandt, at der efter
elektricitetsværkets første års drift var al grund til at
foretage en betydelig nedsættelse af elektricitetsprisen.
Selvfølgelig burde da, for at vedligeholde et rimeligt
forhold mellem priserne, også gasprisen nedsættes.
Norberg-Schulz: Tiden havde ikke tilladt ham
at gå nærmere ind på forrentnings- og
amortisations-spørgsmålet. Der var af elektricitetsværkets
driftsoverskud betalt 5 °/o af den kapital, kommunen havde
lagt i værket, hvorhos der var afskrevet 4 °/o til
amortisation. Kommunen havde således i virkeligheden
et samlet udbytte af 9 °/o af sine udlagte penge. Den
hele anlægskapital havde imidlertil ikke inden
driftsårets udløb været udbetalt; herfra skrev sig den
uoverensstemmelse, at i sammenstillingen med de øvrige
nævnte værker udbyttet var opført med 8.18 °/o, idet
udbyttet her var beregnet i forhold til den samlede
anlægskapital. Et elektricitetsværk består af mange
forskjellige dele, der ikke kan amortiseres efter samme
skala. Tomten kræver ingen amortisation - den
snarere stiger end falder i værdi; for bygningerne,
der er opførte af sten og jern, er 2 °/o en
tilstrækkelig amortisationsprocent; for kjedlerne er regnet 10 °/o;
for dampmaskinanlægget 7x/2 °/o; for dynamoer 3 å
?>ll% °/o og for apparater - noget mere -
gjennemsnitlig 4 °/o; for akkumulatorer .5 °/o. Akkumulatorer
er kostbare at vedligeholde; men det lønner sig dog
at anvende dem af hensyn til en hensigtsmæssig
udnytten af brændmateriale og betjening.
Akkumulatorbatterierne skal i 10 år vedligeholdes af
leverandøren mod en bestemt afgift, der er således beregnet,
at batteriernes kostende ved udløbet af de 10 år vil
være betalt på ca. 25 °y’o nær, og akkumulatorerne
skal da for dette første restbeløb overleveres kommunen
i ligeså god stand som nye akkumulatorer. For
kabelnettet vil en amortisationsprocent af 3l/% °/o
erfaringsmæssig være tilstrækkelig; for målere m. v. 5 °/o.,
Efter en sådan beregning vilde der for Kristiania
elektricitetsværk kræves 3.97 eller rundt regnet 4 °/o
af den samlede anlægskapital til amortisation. Hr.
Størmers ytringer om, at 4 °/o var utilstrækkelig, stod
i strid med al erfaring og med alle de i udlandet
fastsatte normler for sådan afskrivning. Ved at høre lir.
Størmers udtalelser om det urigtige i, at
elektricitetsværkets driftsbestyrer ikke havde anbefalet anvendelse
af vandkraft, skulde man ikke tro, at hr. Stønner selv
havde indgivet koncessionsansøgning for elektrisk
kraftoverføring fra vandfald. Når hr. Stønner havde sine
glimrende forhåbninger om kraftoverføringens resultater,
måtte han være fornøiet over, at ingen tidligere var
gået ham i veien. Med hensyn til spørgsmålet om
elektricitetsværkets udvidelse oplyste taleren, at han ikke
endnu havde seet sig istand til at fremkomme med
forslag i denne retning, idet det efter udfærdigede
avertissementer om anmeldelse af eventuelle
konsumenter, ikke for nærværende syntes at være trang til
udvidelse.
Formanden anbefalede, at man ikke kom ind på
personligheder.
Johs. I. Bruun fandt ligeledes, at
personligheder ikke hørte hjemme i denne diskussion. Taleren
var enig med lir. Stønner i, at amortisationsprocenten
vistnok var for lav. T1/^ °/o for dampmaskiner var
ikke tilstrækkeligt. Under den enorme udvikling i
dampmaskintekniken vilde neppe 10 år gamle maskiner
lindes at svare regning. Enhver, der selv skal betale
sit brændsel, og som forstod at regne fornuftigt, han
vilde straks skille sig ved en dampmaskine, når den
ikke længer var fuldt tidsmæssig. Kristiania
elektricitetsværk havde vistnok billigere brændsel end nogen
anden; men brænciselforbruget spillede dog en stor rolle.
Taleren bad hr. Norberg-Schulz at oplyse priserne på
elektricitet fra værket til lys og til tekniske brug.
Norberg-Schulz: Priserne var: for elektricitet
til belysning .7.5 øre pr. 100. watt-timer; til tekniske
brug 2.5 øre foruden større rabatter. Gadebelysningen
leveredes efter en pris, der var nærmest betydelig
lavere end den private belysning.
Johs. I. Bruun: Den opgivne pris på elektrisk
lys var meget høi og gav neppe udsigt til nogen
synderlig udvidet konsum, tiltrods for den elektriske
belysnings enorme fordele. Der var mange konsumenter,
som fandt sine lysregninger betænkelig* store; følgen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
