Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 18. 4 mai 1894 - Hussoppen (Merulius lacrimans)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 18.
TEKNISK UGEBLAD.
159
artede forrådnelser hos træ, bør man nøie adskille
dem, som optræde i levende og dem som foregår i
fældede træer. Af forrådnelse i levende træer
hidrører rød- eller hvidråddenhed hovedsagelig fra
snylteplanter, sår- eller rodråddenhed derimod
fra anden påvirkning.
Af snylteplanter kjendes hos nåletræerne 7
og hos egen 6. De i friske sår, på grenene eller
rødderne optrædende snylteplanter, trænge sig ind
i træet og danner, som ved hussoppen nærmere
skal beskrives, tråde, som ved udskillen af
egge-hvidagtige stoffe for største delen opløser træets
bestandele.
Disse for hver snylteplante i virkning egne,
og fra hinanden afvigende stoffe, er den
sandsynlige årsag til de forskjellige forekomster af
forrådnelse hos samme træsort.
Forrådnelse hos fældede træer hidrører fra
påvirkning af sop og optræder forskjelligartet,
eftersom træet eller soppen er forskjellig. For
os er bygningstræ det vigtigste, og af disse eg
og nåletræerne.
Af forrådnelse i disse træer kjender vi den
såkaldte «skimlen» (blive jordslået). Ved
gran-og fuwtræ at det bliver rødstribet og blåt samt
angribes af hussop.
De videnskablige og praktiske undersøgelser
over hussoppen, dens opståen, udbredelse,
beskyttelsesmidler mod, samt udbredelse af samme,
have været særdeles nyttige, men kunne ikke
ansees som afsluttede, da flere spørgsmål
frem-deles ere ubesvarede, eller tiltrænge forklaring.
Andel i disse undersøgelser, isærdeleshed hvad
botanikken angår, har professor doktor Uartig
i Munchen, professor Serakin i Kasan, Poleck i
Breslau, Gottgetreu og Wagner i Miinchen
samt Forstrath Weise i Karlsruhe havt. De
fra disse herrer, og fortrinsvis fra Uartig, indtil
nu foreliggende erfaringer, såvel som resultaterne
af de af forfatteren til denne opsats i de seneste
årtier gjorte mangfoldige iagttagelser, gjengives
i korthed i det følgende. Hussopspørgsmålet kan
kun løses ved hjælp af kundskaber i botanik,
kemi og bygningskunst og blot ved disse
videnskaber i forening,
Hussoppen opstår ikke ved oprindelig
dannelse, men ved overflytning.
Hos levende træer optræder den ikke; om
den er kommen hid fra sydligere, varmere egne
er endnu uafgjort, men den optræder overalt i
Mellemeuropa.
Uartig betegner hussoppen som en hjemløs
kulturplante.
Dens udbredelse sker middelbart ved sporer
Fig. 1.
(Spirekorn i modsætning til frø) mest ved overføring
og umiddelbart gjennem sin mugge (fin farveløs
cellevæv af den voksende hussop).
Sporerne have forrn som fig. l,
og ere omtrent 0.01 mm. lange og
halvt så brede og viser nederst en
liden farveløs knol. Den
lysgul-farvede overflade er temmelig tyk
og har inderst en fin, som frøåre
tjenende kanal.
I det indre sees foruden
grundformen, l til 5 store og ofte flere små fedtdråber.
På hvidt papir sees spirerne, hvoraf der går 4
millioner på l mm3, som et lysebrunt pulver, der
er så let, at det farer afsbed for det mindste
lufttræk. Bragt på træ under bestemte forhold
- ved hvilke alkalier må være tilstede,
begynder sporerne at spire.
Spiringen består i at fetdråberne forsvinde,
spiretrådene træder frem af den fine kanal foran
den lille farveløse knol, som følge af at alkalierne
har blødgjort denne.
Den fremtrædende spire udvikler sig i træet
under fortsat optagning af næringsstoffer, i
begyndelsen svagt som skimmel, men bliver snart
kraftigere, som gjennemsnittet af spireåren fig. C2
viser. Spiren af den unge sop deler
sig derpå i mange grene, som trænge
ind i de forskjellige trevler, og tynde
spire tråde gjenembore træets cellevægge
for på den anden side af væggen at
udvide sig kraftigere og vokse videre,
fig. 3. Ved denne fremtræiigen opløser
spiretrådene træets organiske og
aske-bestandele, hvorved gjennembruddet
sker ad kemisk og ikke ad mekanisk vei.
Gjennembruddene, de
såkaldte borhul, forstørre
sig ikke og ere neppe at
opdage.
Der hvor spiren ligger
an til træet, danner sig
korte halvkredsformede
udvækster, «sneller» fig. 4.
Af disse danner sig
igjen nye spirer eller en
snelle, som angivet i
fig. 5.
Ved sammenvoksningen
af grenene opstår en
forening, der sandsynligvis har stor betydning,
fordi mugtrådene umiddelbart derefter
overgår til dannelse af frugtbærere, der igjen danne
spirerne. Snellecellerne optræde ikke ved nogen
Fig .3.
Fig. 2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
