Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - No. 20. 17 mai 1894 - Teknisk sprogbrug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 20
TEKNISK UGEBLAD.
177
Indhold: Teknisk sprogbrug. - Amtsingeniørposten i Akershus. - Foreningsefterretninger. - Tekniske nyheder:
Eksamen ved Kristiania maskinistskoler. For arkitekter. Nedbørsmåling i Norge. Elektrisk lysanlæg i Kristiania.
Anvendelse af gasmotorer. Den elektriske sporvei i Bremen. Fortegnelse over anmeldte bygningsarbeider i Kristiania. -
Bog-og bladnyt. - Fra redaktionen*
Y/i er fuldt ud enige med indsenderen F. i
Ugebladets no. 2 og med A. i nærværende,
i deres udtalelser om vor tekniske sprogbrug, og
har stedse betragtet det som en opgave at holde
unødig benyttelse af fremmedord borte fra
tidsskrifterne. Vi lægger et ikke ringe arbeide deri
og indsendere i sin almindelighed opfordres til
også at iagttage dette i høiere grad end hidtil
samt at fremkomme med begrundede forslag i
samme retning som A., idet vi dog ikke kan
godkjende alle de ord han angiver. Sagen må
fremmes lidt efter lidt og tekniske betegnelser
som har hævd i sågodtsom alle lande, er det en
stor fordel at bibeholde.
Det bør også erkjendes, at hermed blot
fortsættes et arbeide, som allerede for 30 år siden
påbegyndtes i vort land, idet Polyteknisk tidsskrift
fra den tid, indeholder fortegnelse over ord som
kan erstatte de udenlandske eller mindre egnede
betegnelser, og opfordring til at fremkomme med
forslag. Vore forgjængere beviser derved at de
havde åbent øie både for det nationalt rigtige,
dannende og rent ud nyttige ved på den ene
side at rense sproget og på den anden side at
fastslå betegnelser istedetfor de mange
ensbetydende ord, som benyttes om hverandre og kun
leder til forvirring.
Polyteknisk forenings elektriske faggruppe
har som bekjendt også ifjor nedsat et mandstærkt
udvalg for at udarbeide fortegnelse over norske
betegnelser, som bedst rammer begreber på det
elektrotekniske område, eller udenlandske ord,
som bør bibeholdes. Det er et betydeligt arbeide,
som ikke i en håndevending kan
tilendebringes.
Hr. A. skriver:
Hr* Redaktør! En indsender, F., har i
«Teknisk Ugeblads» no. 2 for iår i en artikel
med ovenstående overskrift omtalt den «baby
Ioniske sprogforvirrings, der hersker hos os -
«snart sagt i alle tekniske brancher», og
fremholder, at denne forvirring «er til stor gene i
det praktiske liv».
Ja, det er vist.
Ligeså er nærværende indsender af hr. F.’s
mening, at medens det neppe vil «være på sin
Teknisk sprogbrug.
plads at indføre målstrævet på det tekniske gebet»
ved at «skabe og at søge at indføre norske
benævnelser for alle tekniske begreber^,*) da mange
udtryk fra fremmede sprog har fået fuld
borgerret hos os, så bør det dog «være en opgave for
den tekniske stand at rense sproget for alle
synonyme betegnelser, der kun leder til
begrebsforvirring ».
Men jeg synes, sagen står endnu værre, end
at der er en hel del synonymer at rense sproget
for som følge af, at «tyske, svenske, engelske og
halvnorske benævnelser bruges om hverandre».
Thi ikke alene er vi udsat for «en gene i det
praktiske liv», men sproget er tillige ifærd med
at undergå en forkvakling, der har en mere
vidtrækkende indflydelse, end mange tænker, som
ikke har fået nogen følelse af et eget, rent sprogs
betydning for et folk.
Jeg vil dog skynde mig at tage mine
kolleger, teknikerne, i forsvar mod en mulig
beskyldning for, at det skulde være dem især, som
fylder sproget med vanskabte ord og vendinger;
det har nemlig i langt høiere grad altid været
og er fremdeles en feil hos vor handelsstand,
hvorpå kunde anføres utallige eksempler.
Idetheletaget ligger skylden hos dem, som i
sin virksomhed får anledning til i skrift og tale
at omhandle mindre almenkjendte ting og
begreber, uden at en forudgående høiere
almendannelse har gjort dem skikket til i sin
skriftlige eller mundtlige fremstilling at give sine
tanker og udtryk en form, der stemmer overens
med sprogets ånd og følger dets love. Vi har
her igjen et indlæg i sagen om oprettelse af en
høiere teknisk skole med større fordringer til
elevernes modenhed ved optagelsen, sådan som
det i den senere tid med stor styrke har været
fremholdt af dygtige folk i «Ingeniør- og
Arkitektforeningens» forhandlinger.
Kun i ét punkt er jeg af en anden mening
end hr. F., nemlig det, at «de tekniske skoler
burde være de nærmeste *) til at bringe en sådan
reform* (nemlig af den tekniske terminologi)
«ud i livet», medens jeg dog antager «et sam-
*) Udhævet her.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
